Kickstart din digitale karriere som Juniorkonsulent hos DSB HR - Bliv en del af et dynamisk team med fokus på læring og videoproduktion.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du klar på at kickstarte din karriere med et studiejob, hvor du får mulighed for at arbejde kreativt med digital læring og videoproduktion?

Er du interesseret i at udvikle dine færdigheder i animationsprogrammer som Vyond, Articulate RISE og Storyline sammen med et engageret team hos DSB?

Rejsen begynder med dig Som Juniorkonsulent i vores HR Digitaliserings team, får du et studiejob der kombinerer kreativitet og samarbejde med praktisk erfaring.

Du arbejder tæt sammen med engagerede kolleger på at udvikle digitale læringsforløb og skabe indhold, der forbedrer DSB's interne medarbejderudvikling.

Medbring din kreativitet og læringsevne, så støtter vi dig med de rette værktøjer til at gøre en forskel!

Mød dit nye team i HR Udvikling Vi er 16 kolleger i HR Udvikling, og hver af os har vores egen specialisering inden for forskellige områder af HR Udvikling. Men vi trives med teamwork og støtter altid hinanden både i små og store opgaver.

I digitaliseringsteamet bliver dine nærmeste to kolleger dem, der ligeledes arbejder med digital læring og udvikling.

Sammen vil I være ansvarlige for at udvikle og implementere e-læringsforløb, som understøtter vores organisation bredt.

Vores team bruger meget tid ude i forretningen, hvor vi samarbejder med forskellige afdelinger i DSB med at optimere og udvikle deres kendskab til ny viden, nye adfærdskodeks samt arbejdsprocesser.

Hvad skal du lave? Som juniorkonsulent i DSB’s HR Udviklings digitaliseringsteam får du en arbejdsuge på 15-20 timer, hvor vi selvfølgelig tager hensyn til dine studier og eksamensperioder.

DSB’s hovedkontor er placeret i Telegade nær Høje Taastrup station, og et togkort sørger for, at du kan rejse gratis til og fra arbejde – samt bruge det i din fritid.

Opgaverne spænder bredt, hvor

  • Du bliver involveret direkte i forskellige projektarbejder.
  • Du anvender din kreativitet til udformning af animationsvideoer samt udvikling af Storyline cases/tests.
  • Du udarbejder digital onboarding materiale både for nye medarbejdere og ledere.

Vi sørger for, at du bliver trænet i at anvende animations- og uddannelsesværktøjer som Vyond, Articulate RISE og Storyline.

En typisk arbejdsdag En typisk dag starter måske med, at du videreudvikler en animationsvideo lavet med avatars, der skal forklare nye arbejdsgange for vores kommercielle afdeling.

Før frokost deltager du i et statusmøde om projektet sammen med teamet fra Kommerciel.

Efter frokost koncentrerer du dig om at oprette en Storyline case - et testværktøj der er del af et kommende digitalt læringsforløb.

Hvad forventer vi af dig? Du er godt i gang med din bachelor eller lige startet på din kandidatuddannelse inden for områder som kommunikation, IT, multimediedesign, læring eller noget helt femte.

Vi er på udkig efter dig, der går til opgaverne med et åbent sind og positiv energi.

Du stiller spørgsmål ved etablerede metoder og eksperimenterer gerne for at finde innovative løsninger.

For denne stilling leder vi efter en kollega med

  • Vilje og evne til at sætte dig ind i relevante systemer
  • Evne til effektivt at organisere din tid
  • Interesse i digitale læringsprincipper samt IT-læring
  • Motivation for selvstændigt ansvar i projekter
  • Samarbejdsevner på tværs af faggrupper, der beriger dine projekter.
Hvad kan DSB tilbyde dig Vi tilbyder alle vores studerende, kandidater, praktikanter og unge nyuddannede at blive en del af vores Young Professionals’ Network.

Vores unge professionelle har nu adgang til et fuldt udrullet internt netværk, som HR bakker op om, og hvor medlemmerne tager ansvar for organisationen.

Det er her, I mødes til socialt samvær, forretningsmæssige input og faglige diskussioner.

Du kan se frem til

  • Udvikling af dine talenter og færdigheder
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
  • Gratis transport med DSB
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Ansættelse efter gældende overenskomst, herunder pension og mulighed for sundhedsforsikring

Læs mere her om vores personalegoder og om DSB som arbejdsplads.

Søg nu Ansøgningsfristen er d. 11. august 2024.

Vi evaluerer ansøgningerne løbende, så skynd dig at søge. Upload dit CV og eksamenspapirer/karakterbeviser.

Du behøver ikke at lave en ansøgning - du skal blot svare på nogle spørgsmål.

Du har også mulighed for at lave en kort video, hvor du præsenterer dig selv.

Vi afholder samtaler i uge 33 og 34.

Har du spørgsmål, så ringer du bare til Christina Henriksen på 24 68 90 69.

#LI-LM1

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6087415

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet