Skab faglig udvikling og velfærd i verdensklasse som del af Social- og Arbejdsmarkedscentrets stab

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Motiveres du af at skabe faglig udvikling og brænder du ligesom os for at skabe velfærd i verdensklasse? Så vil du passe godt ind i Social- og Arbejdsmarkedscentret i Høje-Taastrup Kommune, hvor du sammen med centrets ledere og medarbejdere og dine kollegaer i staben får mulighed for at spille en central rolle og sætte et tydeligt aftryk på de resultater, vi skaber sammen med borgerne.

Staben i Social- og Arbejdsmarkedscentret løser en bred vifte af opgaver inden for mange forskellige fagområder som administration, jura, økonomi, data, IT og regnskab, samt politik og udvikling som bliver dit arbejdsfelt. I staben er vi pt. 19 medarbejdere inkl. syv konsulenter og to daglige ledere.

Vi har en vigtig opgave med at understøtte den daglige drift og sikre høj kvalitet i opgaveløsning, og vi sætter en ære i at bidrage til den faglige udvikling i centret og altid med fokus på, at vores arbejde skal skabe værdi for borgeren.

Dine arbejdsopgaver indebærer bl.a. at:

  • Lede og koordinere implementerings- og udviklingsprocesser i tæt samarbejde med medarbejdere og ledere
  • Planlægge og facilitere workshops og mødeaktiviteter
  • Være faglig og organisatorisk sparringspartner for centerchef og centrets øvrige ledere
  • Udarbejde politiske sagsfremstillinger med blik for at omsætte politiske målsætninger til konkrete udviklingstiltag
  • Gribe løbende ad hoc-opgaver fra centerchef og ledere, andre centre, direktionen og ikke mindst vores politikere

Du bliver en del af et stærkt og ambitiøst arbejdsfællesskab med dygtige kollegaer, hvor tillid, samarbejde og personlige relationer vægtes højt. Det mærker du ved, at du får stor frihed til selv at drive opgaverne og at vi fagligt tør udfordre hinanden. Vi bruger tid på faglig sparring og indgår i tæt samarbejde om opgaveløsningen. Vi arbejder aktivt med løbende feedback og hjælper hinanden med opgaverne, når behovet opstår. Herudover interesserer vi os for hinanden og vi går op i at fejre fødselsdage og dyrke de sociale relationer, typisk i, men også uden for arbejdstiden.

Social- og Arbejdsmarkedsområdet er fusioneret for nylig

Med fusionen har kommunen taget et modigt og ambitiøst skridt ud fra et ønske om at styrke den faglige indsats på tværs af social- og arbejdsmarkedsområdet til gavn for borgeren. Der arbejdes med udgangspunkt i centrets pejlemærker. Det har givet masser af nye udviklingsmuligheder, og vi samarbejder om at skabe mest mulig effekt af fusionen med fokus på de resultater, vi skaber for borgeren. Her får du en særlig vigtig rolle med fortsat at udvikle nye initiativer, så vi styrker samarbejdet på tværs og kan finde nye løsninger til de komplekse problemstillinger, vi står overfor som kommune og som imødekommer borgernes behov.

Vi søger dig, der kan matche følgende:

  • Du har en relevant samfundsfaglig uddannelse på kandidatniveau og det er en fordel, hvis du har kendskab til social- eller beskæftigelsesområdet
  • Du har erfaring med at planlægge og facilitere workshops m.m., og at lede og koordinere udviklings- og implementeringsprocesser
  • Du er nysgerrig, opsøger sparring og deler dine overvejelser med kollegaerne samt skaber positive relationer som bidrager til samarbejdet såvel som det gode arbejdsmiljø
  • Du har gode analytiske kompetencer, der kan danne baggrund for konkrete løsninger
  • Du har tidligere udarbejdet politiske sager og oplæg til ledelse og direktion
  • Du formulerer dig skriftligt og mundtligt med blik for modtageren og konteksten
  • Du opsøger viden og tager ansvar for egen læring, så du aktivt kan bidrage med gode og innovative ideer.

Praktiske oplysninger

Den fysisk kontorplads er på rådhuset i gåafstand fra Høje-Taastrup station, som du når på 7 min fra Roskilde og 15 min. fra København H. med regionaltoget. Vi flyttede i februar 2023 ind på vores nye rådhus, som er en moderne arbejdsplads med lyse, åbne kontorfællesskaber og mulighed for at arbejde der, hvor opgaven er.

I kommunen har vi fleksible arbejdspladser med mulighed for hjemmearbejde under hensyntagen til mødeaktivitet og opgaveløsningens behov.

Ansøgning og kontrakt

Jobbet er på fuld tid. Ansættelse hurtigst muligt eller senest pr. 1. oktober 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfristen er onsdag den 14. august 2024

Vi holder samtaler mandag den 19. august og evt. 2. samtale tirsdag den 20. august.

Ansøgning, CV og andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Hvis du er blevet nysgerrig og vil høre mere om jobbet eller os, er du velkommen til at kontakte stabschef Charlotte Lehmann på 23 99 32 69.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Social- og Arbejdsmarkedscentret

Du vil blive ansat i Social- og Arbejdsmarkedscenter (SAC). Centret er et fagligt ambitiøst center, der arbejder med beskæftigelses- og socialrettede tilbud i samarbejde med virksomheder og borgere. Vi tror på, at alle kan og vil, og at mennesker udvikler sig gennem job eller aktivitet i fællesskaber med andre. Der er ca. 600 medarbejdere ansat i Social- og Arbejdsmarkedscentret og centret består af 6 områder, der både dækker myndigheds- og udførerfunktioner med fokus på beskæftigelse og social støtte. 

Læs om Høje-Taastrup Kommunes socialstrategi her: Socialstrategi for voksne med særlige behov 2023-2026 (htk.dk)

Du kan også læse om kommunens beskæftigelsesplan her: Beskæftigelsesplanen 2023-2024 (htk.dk)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6081482

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet