ALLE OMRÅDER, HQ: Junior IT-konsulent til Driftsstøtte og -Udvikling (Studerende)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Tænk nu, hvis du havde det fedeste studiejob, hvor du får mulighed for at bruge dine værktøjer i en virksomhed, som værdsætter dem… Forestil dig nu, at dine indsigter og oplæg fører til en bedre drift i DSB. - Kan du se det for dig? – så læs videre her.

_______________________________________________________________

Muzzammil er Junior IT-analytiker (studentermedhjælper) i Driftsstøtte og -Udvikling, og han fortæller:

”Jeg kan anbefale DSB som arbejdsplads til alle. Læringskurven er stejl, og man får lov til at løse rigtige problemstillinger i tæt samarbejde med erfarne kollegaer. Humøret er altid højt, og der er altid en hyggelig stemning på kontoret."
_______________________________________________________________

Start din karriere hos os Driftsstøtte og Udvikling er et centralt placeret team lige under direktøren for Drift.

Dine kommende kollegaer i Driftsstøtte og udvikling arbejder alle på tværs af DSB Drift med forskellige udviklings-, analyse- og optimeringsopgaver samt generel støtte til den øverste ledelse i driftsorganisationen.

Vi er et team med forskellige faglige indgangsvinkler og vi sparrer meget på tværs. Du bliver en del af et meget socialt team, hvor vi lægger stor vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde og hvor socialt samvær og kollegiale oplevelser spiller en vigtig rolle. Vi støtter hinanden, deler viden og hjælpes ad så vi lykkes med vores opgaver.

Du vil møde en gruppe kollegaer, der griner rigtig meget, som på forskellig vis er rimelig nørdede - især omkring togdrift, og som i øvrigt har en onsdagskageordning – og vi håber du vil være med ombord.

Om jobbet og din hverdag Vi forestiller os, at du arbejder ca. 15-20 timer ugentligt under hensyntagen til dit studie.

Vi tilbyder dig et togkort til DSB, så du kan komme gratis på arbejdet – Du kan også bruge dit togkort i din fritid.

Vi holder til i Telegade, tæt på Høje Taastrup station.

Du vil få et spændende og udviklende job, hvor du i samarbejde med dine kollegaer arbejder med bl.a. ledelsessupport og -rapportering, projekter og opfølgning på tværs af DSB’s driftsorganisation. Du vil komme til at møde mange kollegaer i DSB og vil stifte praktisk kendskab til organisations- og ledelsesudvikling, procesoptimering og projektledelse. Du vil blive kvalificeret i, hvordan man bedst mulig understøtter ledelsen med fyldestgørende og præcise præsentationer og budskaber, og du vil få en forståelse for, hvordan en stor driftsorganisation arbejder med driftsopfølgning og styringsværkstøjer.

Dine opgaver er en interessant blanding af

  • Udarbejdelse af præsentationer til forskellige fora
  • Bidrag til projekter og udviklingsopgaver
  • Præsentationer af analyseresultater og udarbejdelse af beslutningsoplæg
  • Ad hoc-opgaver af forskellig administrativ karakter.
Hvem er du? Du er godt i gang med din bachelor eller lige startet på din kandidatuddannelse f.eks. indenfor det samfundsvidenskabelige felt – såsom statskundskab, offentlig administration, virksomhedsledelse el.lign.

Du kan sikkert se dig selv i følgende

  • Du er imødekommende, positiv og motiveret af at samarbejde med andre
  • Du tilgår mangeartede og nye opgaver med høj motivation
  • Du er struktureret og organiseret og kan oprette og følge detaljerede processer
  • Du er nysgerrig på organisationer, ledelse, styring og procesudvikling
  • Du kommunikerer tydeligt både mundtligt og skriftligt på dansk.


Du har erfaring med følgende og ellers lærer du det

  • PowerPoint til fremstilling af præsentationer
  • PowerBI til udtræk af rapporter o. lign.
  • MS Office-pakken herunder SharePoint.

Hvad kan DSB tilbyde dig? Vi tilbyder alle vores studerende, kandidater, praktikanter og unge nyuddannede at blive en del af vores Young Professionals’ Network.
En af vores nuværende kandidater tog initiativ til at lancere et internt netværk for unge fagfolk, som nu er fuldt implementeret, understøttet af HR og selvstændigt drevet af medlemmerne. Det er her, I mødes til socialt samvær, forretningsmæssige input og faglige diskussioner.

Du kan se frem til

  • Udvikling af dine talenter og færdigheder
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
  • Gratis transport med DSB
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Ansættelse efter gældende AC-overenskomst, herunder pensionsordning.

Læs mere her om vores personalegoder og om DSB som arbejdsplads.

Søg nu Ansøgningsfristen er den 1. oktober 2023

Vi forventer at afholde samtaler løbende, så søg gerne allerede i dag.

Upload cv, ansøgning (evt. som en video) og eksamenspapirer/karakterudskrift.

Har du spørgsmål, så ringer du bare til Sofie Stokholm på tlf. 2468 2411.







INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade 2, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=14&ProjectId=191752&DepartmentId=29&MediaId=5541&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906171

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet