BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tænk nu, hvis du får adgang til hele DSB som legeplads, og sammen med et dedikeret projektteam kan drive strategiske projekter, og dermed bidrage til et sammenhængende og grønnere Danmark? Så læs mere her…
Vil du med på rejsen? Der investeres massivt i den grønne omstilling af jernbanen, og så er digitalisering af vores forretning og samarbejdet med andre transportformer vigtige opgaver, som vi blandt andet skal lykkes med, for at sikre den bedste rejse for vores kunder.
Vi står overfor at gennemføre strategiske initiativer, og det er netop hertil, vi skal bruge en ny kollega.
Velkommen til ”Koncernprojekter” Du træder ind i Koncernprojekter, hvor vi er ansvarlige for at gennemføre strategiske projekter i tæt samarbejde med forretningen. Du indtager en central rolle, når det drejer sig om at støtte op om vores strategiske mål, og sikre at projekterne bliver implementeret ift. de fastlagte KPI’er.
Koncernprojekter er en del af afdelingen Strategi & Transformation, og her er vi lige nu 3 senior projektledere, 1 programleder, 1 PMO, 1 elev, en studentermedhjælper, samt vores afdelingsleder, Bent, som er Head of Koncernprojekter.
Måden, vi er organiseret på, giver os en særlig placering i DSB, hvor vi ”har fingeren på pulsen” ift. nye strategiske initiativer og adgang til hele virksomheden – og så gør det jo heller ikke noget, at vi er et team, som har det sjovt og bruger hinandens forskellige kompetencer og erfaringer i vores projektmæssige sparring!
Din hverdag Fra det øjeblik du bliver en del af Koncernprojekter, giver vi dig spændende muligheder for personlig og faglig udvikling. Du vil få dit eget projekt, hvor du sammen med lederen fra Koncernprojekter og din styregruppe skal styre og drive projektet igennem alle faser.
Du vil til at starte med, være projektleder for implementeringen af et nyt pladsreservationssystem, der skal erstatte et ældre system.
Du vil ofte befinde dig ude i forretningen, eller i projektgruppen, for at sikre fremdrift og kvalitet i projektet. Du vil sjældent lave de samme opgaver, og vil opleve mange input og stor variation. Ligeledes kommer der løbende uforudsete udfordringer, som skal løses sammen med projektteamet og styregruppen.
Samlet set bliver du ansvarlig for at
- Lede, strukturere og implementere et strategisk projekt
- KPI-styring og praktisk problemløsning.
- Sikre strategisk forankring.
Er du vores nye PROJEKTLEDER? Ligesom resten af teamet kender du værdien af et solidt projektarbejde, og nødvendigheden i at følge virksomhedens project governance, samtidig med at du balancerer projektteori med pragmatiske løsninger, der tilgodeser driftsmæssige behov.
Du stiller spørgsmål, og du byder ind med dine egne løsninger og idéer, der kan bidrage til en bedre projekteksekvering. Her bruger du din erfaring og selvstændighed, din gode forretningsforståelse og din metodiske og strukturerede tilgang til projekter.
Som en del af din hverdag, evner du at handle, og følge op. Du ved hvordan du skal håndtere det, når du en gang imellem møder modstand, eksempelvis mod forandringer.
Du har fokus på både leverancer, KPI’er og de mennesker du samarbejder med. Blandt andet inddrager og motiverer du projektdeltagere, og i det hele taget håndterer interessenter i dit arbejde. Og det alt imens du efterlever DSB’s tre værdier: Positiv, samarbejde og ildhu.
Der er mange veje til jobbet, og din uddannelsesbaggrund er ikke det vigtigste, men vi forventer, at du
- er en dygtig projektleder,
- har min. 3 års dokumenterbar erfaring som projektleder for større projekter
- har drevet projekter med IT-integrationer
- har erfaring med PRINCE2 eller tilsvarende
- har erfaring med projektstyringssystemer
- kan arbejde på både dansk og engelsk
Din nye arbejdsplads I Koncernprojekter tilbyder vi blandt andet
- udviklende arbejdsopgaver på tværs af DSB med et meningsfyldt formål
- personlig og faglig udvikling med et fokus på en sund balance mellem arbejde og privatliv
- karrierevej inden for Strategi & Transformation, samt mulighed for at søge andre karriereveje i resten af DSB
- spændende arbejdsmiljø med ligesindede kolleger i en entusiastisk og feedback-baseret kultur
Hvad tilbyder DSB? Nogle af de personalegoder som du omfattes af, er
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Så er der jo DHL, kunstforeningen, sommerfesten og flere årlige sociale arrangementer og meget mere….
Læs mere her om vores Personalegoder og om DSB som arbejdsplads.
Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, så ringer du bare til Bent Uhrenholdt på 2468 2161.
Interesseret? Så skal du bare klikke på ”søg stillingen”. Her udfylder du dine data, og vedhæfter dit CV, ansøgning og evt. dit eksamensbevis. Du kan også uploade en video.
Ansøgningsfristen er den 10. september 2023. Vi læser ansøgningerne og indkalder til samtale løbende, så søg gerne hurtigst muligt.
Vi ser frem til at læse om dig, og hvorfor det er dig, der skal være en del af teamet.
#LI-NF1
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade 2, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=14&ProjectId=191718&DepartmentId=21890&MediaId=5541&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895477