Ambitiøs SOSU-assistent til sjældent udbudt job som faglig koordinator i hjemmeplejen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er det dig, dine kolleger går til med deres faglige udfordringer eller når de har mistet overblikket? vil du gerne bruge din viden og erfaring til at lære fra dig og skabe sammenhæng og høj kvalitet til glæde for hjemmeplejens borgere og medarbejdere?
Hjemmeplejen i Høje-Taastrup udvider og derfor kan du blive en af vores to nye faglige koordinatorer.

Hjemmeplejen i Høje-Taastrup vokser. Derfor udvider vi fra januar 2024, så vi bliver én gruppe mere end i dag. Samtidig går vi fra at have en selvstændig aftenvagtsgruppe i hele kommunen til at dag- og aftenvagter er organiseret sammen i hvert distrikt – fem distrikter i alt. 

I marts flyttede flere af hjemmeplejens grupper sammen i ét fælles, nyt hjemmeplejehus på Taastrupgårdsvej og i januar flytter de sidste ind. Det glæder vi os til, fordi det at bo sammen giver os gode muligheder for at samarbejde på tværs af grupperne og med vores sygepleje.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi hjælper og støtter hinanden og hvor der er plads til forskellighed. Vi lægger vægt på at alle bliver hørt og at dialog er vejen frem -også når vi er uenige. 

En alsidig hverdag med stort ansvar

Som faglig koordinator i hjemmeplejen, får du en nøglerolle i at understøtte dine kollegers faglige udvikling og sikre velkoordinerede forløb for vores borgere.

Din dag starter typisk med, at du danner dig et overblik over dagens ændringer og deltager i gruppens morgenmøde, så du ved hvad der rører sig hos borgerne og kollegerne på dagen.  

Mens huset er stille om formiddagen og efter frokost bruger du fx tiden på at koordinere de borgerforløb, hvor der er brug for en særlig indsats fx i dialog med hospital, demenskoordinatorer eller lign. Når vi får nye borgere, besøger du dem til en forventningsafstemning og en god snak, så samarbejdet kommer godt fra start og vi får matchet borgerne med de rette kompetencer. En del af din tid vil også gå med at udføre egenkontrol af dokumentation eller medicinhåndtering og undervise og skabe læring ud fra gruppens behov. 

Ved frokosttid bliver huset igen fuld af liv og du vil opleve, at dine kolleger søger dig for at få sparring på de spørgsmål og udfordringer, der er opstået i dagens løb. Derfor er du god til at skabe refleksion og læring og ikke mindst til at skabe en tillidsfuld relation til dine kolleger. 

Selv har du også gode muligheder for faglig sparring med husets andre faglige koordinatorer. Med udvidelsen bliver I 10 i alt og dine erfarne kolleger står klar til at hjælpe dig godt ind i rollen. 

Med den nye organisering sætter vi fokus på at styrke sammenhængen over hele døgnet, så vi i højere grad får fælles arbejdsgange, fælles undervisning og fælles planlægning. Du er faglig koordinator for både dag og aften og derfor vil du formentlig både have dage, hvor du møder tidligt ind med dagvagterne og andre dage, hvor du møder senere og bliver til 16.00-16.30 og får sendt aftenvagterne godt ud til borgerne. Det koordinerer du sammen med de andre faglige koordinatorer og din leder, så det passer med både jeres hverdag og medarbejdernes behov. 

Erfaren SOSU-assistent med undervisningserfaring

Du har en høj faglighed og mindst fem års erfaring som SOSU-assistent. Du har erfaring fra det kommunale område og gerne fra en hjemmepleje. Hospitalserfaring er et plus, men ikke et krav. 

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Er god til at lære fra dig og har erfaring med involverende undervisning
  • Er skarp til dokumentation – gerne med et solidt kendskab til CURA, som vi anvender
  • Er struktureret og god til at bevare overblikket, også når planerne ændres med kort varsel
  • Er proaktiv med stor gennemslagskraft 
  • Er god til at lytte og skaber tillid
  • Det er en fordel, hvis du kender til metoden IPLS men ikke et krav

Om jobbet

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen. Den primære arbejdstid vil være i tidsrummet 7.00 – 16.30, dog kan aftenvagter forekomme. Du vil selv få indflydelse på din arbejdstid. 

Løn og vilkår efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte daglig leder Connie Larsen på tlf. 30 16 40 19.

Send din ansøgning allerede i dag eller senest søndag d. 5. november. Vi holder samtaler tirsdag d. 14. november og håber at du kan starte 2. januar 2024 eller hurtigst muligt herefter. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Taastrupgårdsvej 28, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928842

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet