BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tænk nu, hvis du kunne være med til at bidrage til viden om rejser på tværs af DSB samt hele Danmark.
Forestil dig, at du arbejder med store datamængder og omsætter komplekse datasæt til brugbar viden.
Noget for dig? – så læs mere her.
Mød dine kommende kollegaer Vi ser frem til at byde dig velkommen i Passagerdata og Indtægter, som er en afdeling i DSB Økonomi. Vi har ansvaret for at opgøre, dokumentere og formidle korrekte passagerindtægter og passagertal for DSB.
Afdelingen er essentiel for DSB’s viden om rejser, og samarbejde på tværs af hele DSB og med øvrige trafikselskaber er dagligdag.
Du bliver en del af et team med 11 åbne, dygtige og erfarne medarbejdere i forskellige aldre, og som står klar til at dele viden og grine sammen – det skal nemlig både være spændende og sjovt at gå på arbejde.
Om jobbet og din hverdag Du bliver en del af et engageret team, som beskæftiger sig med information om rejser, billetstatistikker, optællingssystemer samt udarbejdelse af rapportering. Du får et særligt ansvar for modeller og passagerdata.
Dine primære arbejdsopgaver omfatter
- Drift af og indsigt i S-togs passagertællesystem og rejsetalsmodeller
- Udvikling af rapportering, dataanalyser og visualisering af data
- Fortsat udvikling af datamodellering og forståelse af rejsetalsudviklingen
- Formidling af komplekse datasæt og sammenhæng på tværs af DSB og til eksterne parter
- Dataopfølgning, systematisering og udarbejdelse af relevant dokumentation
Vi håber, at du kommer med følgende
Faglige kvalifikationer:
- Relevant uddannelse som f.eks. cand.scient. eller lign.
- Dygtig bruger af Excel, SQL el.lign. programmeringssprog og gerne Power BI
- Gode formuleringskundskaber på dansk, både skriftligt og mundtligt
Du er lyttende og har evnen til at sætte dig ind i nye områder, så du opnår en god forretningsforståelse.
Du er god til at formilde komplekse sammenhænge på en let forståelig måde.
Du bruger din metodiske sans til at skabe et databaseret overblik - også når problemstillingerne er komplekse.
Selvfølgelig arbejder du struktureret og omhyggeligt med dine opgaver, både alene og i tæt samarbejde med kollegaer.
Hvad tilbyder DSB? Nogle af de personalegoder som du omfattes af, er
• Gratis transport med DSB
• Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
• Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
• Pension og sundhedsforsikring
• Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Læs mere her om vores personalegoder og om DSB som arbejdsplads.
DSB værner om mangfoldighed på arbejdspladsen, så vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.
Søg nu Ansøgningsfristen er den 5. juni 2024.
Vi holder løbende samtaler, så send os CV/ansøgning og eksamensbevis snarest.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så ringer du bare til Lone Stæhr Nielsen, Afdelingsleder Passagerdata & Indtægter, på telefon 24 68 23 75.
#LI-Hybrid
#LI-NF1
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6053005