Audit- og procesforbedringsspecialist til DSB's ledelsessystemer

dato

Vil du engagere dig i DSB’s ledelsessystem ved at udføre audits og skabe procesforbedringer, der er til gavn for hele organisationen?

Forestil dig en hverdag, hvor du auditerer, faciliterer workshops, rådgiver ledere og medarbejdere og er med til at sikre, at vi altid lever op til de høje sikkerhedskrav.

Vi søger en ledelsessystemspecialist, der vil forbedre arbejdet med vores ledelsessystem. Du får en central rolle med audits og procesforbedringer, som skaber værdi for både medarbejdere og kunder.

Velkommen til DSB Sikkerhed – System- og Kvalitetsledelse Vi er et engageret team bestående af seks fuldtidsansatte og tre juniorkonsulenter, som har forskellige faglige baggrunde og en fælles interesse for systematisk udvikling af organisation, kvalitet og sikkerhed.

Vi arbejder på at udvikle og optimere et effektivt ledelsessystem, som understøtter bl.a. DSB’s sikkerhedscertificeringer. Det gør vi blandt andet ved at gennemføre interne audits, audits af vores mange leverandører og gennem procesledelse.

Afdelingen er en del af DSB Sikkerhed, hvor vi lægger vægt på samarbejde og at vi sammen med forretningen skaber løsninger, der gør en forskel. Vi sørger for, at DSB altid er certificeret til at drive fjern- og regionaltog samt S-tog – og vi arbejder hver dag sammen for at forbedre DSB.

Vi har et stærkt og trygt team med høj faglighed og plads til at være forskellige - vi har det sjovt, mens vi løser vores opgaver sammen og hver for sig – og så er vi omgivet af en masse andre dygtige mennesker

fortæller Mette, der arbejder i teamet som auditprogramansvarlig og proceskonsulent

Din hverdag Som Ledelsessystemspecialist bliver du en del af et team med høj trivsel og godt samarbejde om vores mange opgaver. Dit arbejde spænder fra at planlægge og gennemføre interne audits og leverandøraudits til at rådgive om og facilitere forbedringstiltag i samarbejde med både ledere og kolleger i hele forretningen.

En typisk arbejdsdag starter med at planlægge en leverandøraudit, hvor du går i dialog med Contract Manager for at aftale fokusområder og prioriteter.

Senere mødes du med en procesansvarlig leder om optimering af eksisterende processer, så de bedre understøtter organisationens behov.

Efter frokost arbejder du på at udarbejde en auditrapport, hvor du dokumenterer resultater og opstiller konkrete forslag til forbedring. Før dagen slutter, sørger du for at følge op på afvigelser fra tidligere audits.

Dine primære opgaver vil blandt andet være at

  • Planlægge og gennemføre interne audits og leverandøraudits i henhold til lovgivning og interne krav
  • Analysere, optimere og dokumentere processer inden for sikkerheds- og kvalitetsledelse
  • Rådgive og sparre med organisationen om compliance og forbedringstiltag
  • Afholde workshops og støtte forandringsarbejdet i tæt samarbejde med ledelsen og medarbejderne.
Er du vores nye specialist i audit og kvalitetsledelse? Vi søger en struktureret, faglig dygtig og engageret person, der motiveres af at gennemføre og følge op på audits, at arbejde med ledelsessystemer og med at forstå og forbedre processer. Du lægger vægt på detaljerne, samtidig med at du bevarer overblikket over det samlede billede.

Du trives med at formidle komplekse emner på en enkel og klar måde – uanset om det er til kolleger eller til ledelsen. Du motiveres af at udvikle løsninger og tilgår arbejdet med fokus på at opretholde en høj standard i organisationen.

Du har en god forståelse af, hvilke tiltag der kan fungere i forretningen og er vant til at have en konstruktiv dialog med ledere og medarbejdere, der har en travl hverdag. Du værdsætter at arbejde i team, hvor videndeling og sparring er en naturlig del af hverdagen, og hvor alle byder ind for at nå de fælles mål.

Din rolle vil indebære en kombination af analyse, facilitering og tæt samarbejde både internt i teamet og med forskellige afdelinger i organisationen, så du skal have lyst til at tage ansvar og bidrage til at skabe forbedringer på tværs af organisationen. Du kommunikerer ubesværet på dansk i både skrift og tale. Du er dygtig inden for facilitering og formidling til forskellige målgrupper.

Fagligt leder vi efter dig, der har

  • Erfaring med interne audits og audits af leverandører
  • Arbejdet med ledelsessystemer, procesoptimering og forandringsledelse
  • Certificering som Lead Auditor eller tilsvarende – dette er en fordel
  • En relevant længerevarende uddannelse, eksempelvis Cand.scient. med eks. specialisering indenfor miljøledelse, kvalitetsstyring eller procesledelse - eller en tilsvarende uddannelse.
Hvad tilbyder DSB?
  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem

Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.

Søg nu Ansøgningsfristen er d. 27. januar 2026.

Vi afholder samtaler løbende, så skynd dig at søge.

Upload ansøgning (evt. som en kort video), CV og eventuelle eksamenspapirer.

Spørgsmål? Ring til Lykke Strange på tlf. 2468 5547 eller Mette Haas på 2468 2094.

Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest, evt. logisk test og muligvis case. Vi anvender digital indhentning af referencer efter aftale med dig.



#LI-Hybrid
#LI-AC1


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9710768b-fc3e-44cb-ac92-5036dea7152e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet