BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Her er en enestående mulighed for at prøve kræfter med socialpsykiatri på Bomiljø Møllergården
Hvad søger vi?
Vi søger en pædagog eller social- og sundhedsassistent til et barselsvikariat med tiltrædelse den 1. august, som forventes at være af 1 års varighed.
Stillingen er på 37 timer om ugen, hvor arbejdstiden vil ligge i tidsrummet fra kl. 8-21 mandag til fredag og kl. 10-18 i weekend og helligdage. Vi har pt. en normering på fem medarbejdere med arbejde hver femte weekend.
Vi er et lille team, hvor der er en del selvstændigt samt alene arbejde, så det skal du kunne trives i. Vi arbejder ud fra bestillinger af mål fra vores Myndighed.
Vi arbejder med en Recovery orienteret og rehabiliterende tilgang, og derfor er det pædagogiske fokus på vedligeholdelse og udvikling af færdigheder hos beboerne. Vi arbejder efter indsatsmål, og med delmål udarbejdet i samarbejde med beboeren.
Hos os bliver du en del af en organisation i konstant udvikling, hvor engagerede kollegaer, faglighed, åbenhed og ansvarlighed er nøgleord. Du får et alsidigt arbejde i udvikling med særlig fokus på dokumentation og udarbejdelse af indsatsmål. Vi har et fællesskab hvor humor og respekt er i højsædet.
Som pædagog vil du få mulighed for at få et indblik i medicinpædagogik, herunder kursus i medicinudlevering. Omvendt har du som social og sundhedsassistent mulighed for at få et større indblik i det pædagogiske arbejde, da vi på Møllergården har de samme arbejdsopgaver uanset uddannelse, hvor vi arbejder tværfagligt med vores forskellige viden og erfaringer.
Hvad er Møllergården?
Møllergården er et tilbud der arbejder efter servicelovens §85 og rummer 10 selvstændige toværelses lejeboliger til borgere med psykisk sårbarhed, herunder bl.a. skizofreni, depression og selvskadende adfærd.
Gennem samarbejde med borgerne er vores mest fornemme opgave at støtte beboerne i at opnå selvstændighed og indflydelse på eget liv, med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, ønsker og drømme, så de kan leve et meningsfyldt liv. Borgerne får støtte i egen lejlighed, og har samtidig mulighed for at opsøge medarbejderne i bomiljøets fælleslejlighed. Derudover er der mulighed for fornøjelsesturer og ferier samt de mere hverdagsnære ting som fx fælles madlavning, gåture, ledsagelse til indkøb, læge, fritidsaktiviteter mv.
Vi har et ønske om, at vores nye kollega har faglige kompetencer indenfor:
- Har erfaring med at arbejde Recovery orienteret og med en rehabiliterende tilgang
- Har erfaring med alene arbejde
- Har medicin kompetence eller et vist kendskab til medicinhåndtering
- Har en klar bevidsthed om, og erkendelse af egne grænser og ressourcer
- Har fokus på systematisk dokumentation, og opfølgning i det pædagogiske arbejde
- Har fokus på og gerne erfaring med at samarbejde med mange aktører omkring beboeren, herunder ex. sagsbehandler samt behandlingspsykiatrien
- Kan bygge bro mellem beboeren og det omkringliggende samfund, og mellem beboeren og resten af Socialpsykiatrien
- Bidrage med at sætte vores pædagogiske praksis i centrum
- Bidrage med følgeskab
Vi ser gerne, at du har følgende personlige kompetencer:
- At du har gåpåmod
- At du er struktureret
- At du er fleksibel
- At du har empati
- At du er løsningsorienteret
Vi kan tilbyde dig:
- Et fællesskab, hvor relationer mellem kollegaer og beboere er i højsædet, og hvor humor er en vigtig del af relationen
- Engagerede kollegaer, hvor høj faglighed, åbenhed, refleksion, ansvarlighed og en god tone er nøgleord
- Et alsidigt arbejde i udvikling med særlig fokus på dokumentation, herunder skriftlige refleksioner og udarbejdelse af mål/delmål
- Fast supervision ca. hver 6. uge med fokus på egen praksis, samt læringsmål
- Kompetenceudvikling
Ansøgningsfrist er d. 7. juni 2024.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 21. juni 2024.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen kan du kontakte områdeleder Nina Tiedjen på ninati@htk.dk eller tlf. 2332 8727
Du kan også læse mere om os på:
https://socialpsykiatrien.htk.dk/bo-miljoeer
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Møllergården, 10, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6053159