I Børnehuset Blåkilde får vi arbejdsglæde ved at sikre børnene en god hverdag, hvor de kan komme trygge og glade i institution og gå hjem stimulerede og fyldte med oplevelser. Vi har høje ambitioner og brænder for at arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Hvis du vil være med til det, så har du lige nu en chancen for at blive en del af holdet.
Nærvær, relationer og faglig refleksion
Hos os bliver du en del af en spændende og udviklende arbejdsplads, hvor vi hele tiden søger at udvikle os fagligt. Vi søger at være varme og nærværende rollemodeller, der skaber gode læringsmiljøer for børnene. Vi arbejder desuden med aktionslæring som systematisk tilgang til vores pædagogiske praksis og sætter løbende aktioner i gang og reflekterer over dem sammen.
Vi vil gerne høre fra dig, som:
- Er uddannet pædagogmedhjælper eller -assistent
- Har erfaring fra 0-6-års området
- Betragter dig selv som fagligt stærk inden for dit fag og udfordrer os på eksisterende praksis
- Har viden om børns generelle udvikling og læring og kan omsætte denne viden til god pædagogisk praksis
- Er glad for hele tiden at have de pædagogfaglige mål for øje og dokumentere processen som en integreret del af det pædagogiske arbejde.
Vi bruger KIDS, SprogTrappen, Rambøll Sprog og Dialog som pædagogiske udviklingsværktøjer samt AULA som kommunikationsværktøj med forældrene. Du får selvfølgelig en god introduktion.
Det er vigtigt, at du er opmærksom på børns initiativer, sætter ord på deres handlinger og følelser og giver plads til, at børnene kan udfolde sig forskelligt. Det er tydeligt at mærke, at du er engageret i dit arbejde. Når du samarbejder, har du en naturlig respekt for forskelligheder og er professionel i din tilgang både til børn, forældre, kolleger og andre samarbejdspartnere. Som menneske har du en positiv indstilling til livet og er god til at skabe relationer og kommunikere tydeligt – både mundtligt og skriftligt.
Børnehuset Blåkilde er en integreret daginstitution for børn i alderen 0-6 år. Vi er normeret til 44 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn.
Du bliver tilknyttet en stue med en gruppe skønne børn i alderen 3-4 år, og du får nogle dygtige kolleger, som er fagligt engagerede og som er nysgerrige, giver rum til forskelligheder og hjælper dig godt til rette i jobbet og opgaverne.
Du kan læse mere om Børnehuset Blåkilde og generelt om det pædagogiske område og dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune.
Praktiske oplysninger
Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer om ugen med ansættelse hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelse.
Ansøgningsfristen er onsdag den 11. december 2024
Vi holder løbende samtaler.
Ansøgning, CV og evt. andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til konstitueret pædagogisk leder i Blåkilde, Christina Stenberg Outzen på 23316538.
Vi ser frem til at byde dig velkommen og tage godt imod dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Blåkildevej 22, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6153638