Bliv afdelingsleder for S-togs driftscenter og styrk punktligheden i togdriften

dato

Drives du af at motivere og se andre nå i mål? Og vil du bidrage til at S-tog fastholder punktligheden? Så skal du læse videre.

Med 350.000 daglige kunder er driftscentret centralt for at sikre stabilitet og hurtig respons på driftsforstyrrelser. Du er med til at planlægge, evaluere og forbedre driften for at levere en pålidelig service til vores kunder.

Velkommen til S-togs driftscenter Vi ønsker at styrke ledelsen, og står over for flere markante udviklingsprojekter, såsom Fremtidens S-tog. Du bliver en del af et team, der fokuserer på at skabe en robust og effektiv drift, med øje for både kortsigtede og langsigtede mål. Du spiller en central rolle i udviklingen af strategier og implementeringen af løsninger.

Du bliver daglig leder for 35 engagerede medarbejdere der arbejder i 3-holdsskift.

”Det vigtigste ved en leder er for mig synlighed, tilgængelighed, at vedkommende har afdelingen med, og sikrer at der bliver fulgt op på tingene”,

fortæller en af dine kommende medarbejdere.

Hvad går jobbet ud på? Du bliver en central figur i sikringen af den daglige togdrift. Dit arbejde handler om at sikre en effektiv og sikker drift, hvor der er fokus på både planlægning og reaktion på uforudsete hændelser. Du står i spidsen for teams bestående af nyere og erfarne medarbejdere, der arbejder med et højt engagement og en høj grad af autonomi.

Du kommer til at arbejde i et engageret lederteam med driftschefen og yderligere to afdelingsledere. Derover vil du komme til at arbejde tæt sammen med ledere fra Banedanmark, og ledere på tværs af organisationen for i fællesskab at sikre, at vi altid leverer høj kvalitet og punktlighed.

En typisk arbejdsdag kan starte med et check-in med de vagthavende for at sikre, at dagens aktiviteter er godt i gang, og eventuelle problemer er identificeret tidligt.

Efter check-in deltager du i et planlægningsmøde, hvor de kommende måneders vagtplaner drøftes og fastlægges.

Inden frokost holder du to 1:1 møder med medarbejdere for at sikre, at de har den støtte og de ressourcer, de har brug for, og for at drøfte deres udvikling og trivsel.

Efter frokost deltager du i et evalueringsmøde af håndteringen af den seneste storm, hvor I gennemgår, hvad der gik godt, og hvad der kan forbedres til næste gang.

Dagen slutter med et møde med lederkollegaer tidligere i trafikprocessen, hvor I koordinerer indsatsen for at sikre en gnidningsløs og effektiv drift.

Dine opgaver bliver at

  • Motivere og engagere medarbejderne
  • Sikre en effektiv og sikker daglig drift af S-tog
  • Planlægge og koordinere uddannelses- og vagtplaner
  • Holde regelmæssige 1:1 møder med medarbejdere for støtte og udvikling
  • Evaluere og forbedre håndteringen af uforudsete hændelser
  • Koordinere indsatsen med lederkollegaer for at sikre en effektiv drift
Hvem er du? Du interesserer dig for ledelse af mennesker, og er motiveret for at sætte dig ind i jernbanetrafikkens komplekse verden. Vi forventer ikke, at du kender til den i forvejen men vi er klar til at lære dig op, så du på sigt kan give sparring og coaching til dine medarbejdere.

Du kommunikerer klart og tydeligt og har udviklede samarbejds- og netværksevner. Du evner balancen mellem kortsigtede løsninger til driften ”her og nu” og opnåelsen af vores langsigtede mål.

Da driftscentret aldrig sover, skal du være indstillet på at være til stede uden for normal arbejdstid. Der vil være dage/perioder hvor din arbejdstid tilrettelægges så du eksempelvis møder nattevagten inden vedkommende går hjem tidligt om morgenen, eller du er tilgængelig på telefonen hvis situationen kræver det i weekenden.

Du kan se dig selv i vores værdier: positivitet, ildhu og samarbejde.

Du har formentlig

  • Erfaring med ledelse af teams i et teknisk eller komplekst driftsmiljø
  • En relevant akademisk baggrund eller erfaring, der matcher opgaverne
  • En procesorienteret tilgang
  • Stærke kommunikationsfærdigheder på dansk og du kan begå dig professionelt på engelsk
  • Erfaring med både kortsigtede driftsløsninger og langsigtet strategisk planlægning
Hvad kan DSB tilbyde dig? Nogle af vores personalegoder er

  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for lejlighedsvis hjemmearbejde
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning

Læs mere her om personalegoder og om DSB som arbejdsplads

Søg nu Ansøgningsfristen er d. 2. marts 2025.

Vi evaluerer og gennemfører samtaler løbende, så skynd dig at søge.

Upload CV, ansøgning og (evt.) eksamenspapirer. Du kan også lave din ansøgning som en kort video.

Har du spørgsmål, så ringer du bare til Jakob Himmelstrup, Sektionsleder på tlf. 24 68 09 46

#LI-SG1

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c61e264f-62d8-41bf-a23b-82deac988a76

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet