Bliv en central spiller som Category Manager inden for softwareindkøb hos DSB!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du påtage dig spændende opgaver som Category Manager inden for softwareindkøb, hvor samarbejdet med DSB IT er i centrum?

Og kunne du tænke dig at arbejde sammen med super engagererede kollegaer og en virkelig dygtig chef i DSB Koncernindkøb? Så skal du søge dette job.

IT spiller en stadig større rolle i alt, hvad DSB gør. Vi investerer stort på området og det medfører mange spændende IT-anskaffelser. Det er her, du kan være med på rejsen.

En rejse som bygger på en tillidsfuld relation mellem Indkøb og IT - en relation, som du kan være med til at vedligeholde og udvikle.

Velkommen til Koncernindkøb DSB Koncernindkøb dækker både Category Management, Sourcing Management, Operationel Procurement, Contract Management og bæredygtighed.

Strategisk Indkøb har ansvaret for indirekte indkøb i DSB og er en professionel indkøbsafdeling bestående af 10 dygtige og erfarne Sourcing Managers samt 5 lige så dygtige og erfarne Category Managers.

Vi samarbejder tæt med DSB’s forretningsenheder, og støtter forretningen i alle henseender, når det kommer til indkøb. Vores Sourcing Managers arbejder med forretningen fra indkøbsbehovet opstår til kontrakten udløber, mens vores Category Managers hjælper med at optimere og styre indkøb inden for deres respektive kategorier.

Vi anses som en værdifuld samarbejdspartner på alle niveauer og bliver derfor også involveret i relevante overvejelser.

Vores Category Managers har en vigtig rolle som trusted advisor og er bindeleddet mellem Koncernindkøb og forretningsområderne i forhold til indkøb.


”Som Category Manager er jeg med til at udvikle og forbedre DSB til fordel for vores kunder. Det er superspændende og meget varierende, og alle mine kompetencer er i spil - både de faglige og de personlige.

Vi er ambitiøse og vi er alle enige om, at vi vil være ”best in class”, men bedst af alt er altså, at jeg har fantastiske kollegaer og en dygtig chef.”

Mikael Celta, Senior Category Manager

Ligesom Mikael vil du referere til Anita Baltzer, Head of Category Management & Strategic Sourcing.

Hvad går jobbet ud på? Som Category Manager har du det faglige ansvar for anskaffelser af software, som håndteres i et mindre kategoriteam. Det betyder at du skal sikre, at softwareanskaffelser håndteres i tæt dialog med IT og at anskaffelserne overholder kategoristrategien for software samt at processer og retningslinjerne for anskaffelser af software i DSB følges.

Dine primære opgaver vil være at

  • Sparre med ledelsen om softwareanskaffelser i dit kategoriteam samt ressourceplanlægning
  • Kontinuerligt udvikle kategoristrategien for software i tæt samarbejde med DSB IT
  • Søge og facilitere processuelle og kommercielle optimeringsmuligheder inden for kategorien
  • Håndtere softwareanskaffelser og sparre omkring softwareanskaffelser med kollegaer
  • Udføre stakeholder management (License Manager, IT Contract Managers, IT Sikkerhed, Controllers m.fl.)
Hvad kommer du med? Du kommer med minimum 3 års erfaring inden for indkøb af software. Du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale, og har erfaring med projektledelse og strategiarbejde.

Udover din IT- og indkøbsfaglige erfaring, er det klart en fordel, hvis du også har kendskab til EU-udbud og de tilhørende regler.

Du kan også genkende dig selv i disse egenskaber

  • du har et kommercielt mindset, kan identificere og implementere optimeringsmuligheder
  • du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, og kan samle et team omkring løsning af fælles opgaver
  • du bidrager til vores gode arbejdsmiljø og har interesse i at vidensdele og sparre med dine kollegaer.
Hvad tilbyder DSB dig? Nogle af vores personalegoder er

  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde op til 2 dage om ugen
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Læs mere her om personalegoder og om DSB som arbejdsplads.

Interesseret? – Så søg med det samme Vi holder løbende samtaler hen over sommeren, dog med hensyntagen til sommerferier, så send din ansøgning snarest muligt og angiv gerne i hvilken periode du er på ferie. Vi planlægger at afholde 2. samtaler i uge 33 og 34.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Anita Baltzer på tlf. 24 68 25 49.

Ansøgningsfristen er den 25. juli 2024.

Du bedes vedlægge ansøgning, CV og eksamensbeviser.

#LI-Hybrid
#LI-SR1

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6072438

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet