BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Her får du jobbet, hvor du kan sætte din faglighed og erfaring i spil og sammen med faglige kompetente kolleger udvikle et helt nyt dagtilbud med en NEST-præget pædagogik. Holdet er næsten sat – vi mangler lige dig.
Du og dine nye kolleger ansættes fra 1. december og Drømmekilden åbner for modtagelse af børn den 6. januar. Så der er god tid til at lære hinanden at kende og drøfte og udvikle pædagogik, praksis, struktur, rutiner, samarbejdsgrundlag mv.
Ambitionen med Drømmekildes er et dagtilbud, der stræber efter at skabe et miljø, hvor børn bliver verdensmestre i venskaber og lærer at rumme deres følelser. NEST-inspirerede pædagogik skaber inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives og udvikle sig. Vi ønsker at gå på opdagelse i NEST og sammen skabe en unik version af NEST, der understøtter hverdagens ambitioner for børnene.
Du får et job med stor indflydelse på den daglige praksis. Sammen med gode faglige kolleger og en erfaren pædagogisk leder skaber du et dagtilbud, der understøtter det gode børneliv. En fast indsatspædagog og 2 pædagogiske udviklingskonsulenter tilknyttes opstarten og det første år, og understætter den fælles faglige og sociale udvikling.
Du får et job, hvor vi tilbyder dig:
- Uddannelse indenfor NEST og COS og et lærings- og udviklingsrum med faglige kolleger og indsatspædagoger med fokus på implementering af COS og NEST-pædagogik i den nære hverdag og praksis
- Udviklingsmuligheder: Du får mulighed for at byde ind på faglige roller som Fagligt Fyrtårn, Sprogvejleder, Praktikvejleder eller AMR. Vi støtter din faglige udvikling og giver dig mulighed for at tage ansvar og specialisere dig inden for disse roller.
- En engageret leder: Drømmekildens pædagogiske leder, Lasse Stisen, har mange års erfaring og et dybtgående kendskab til dagtilbudsområdet i Høje-Taastrup Kommune. Lasse brænder for at inspirere til løsninger tæt på børnene og sikre en hverdag med høj faglig kvalitet. Du vil opleve en leder, der værdsætter ordentlighed og tydelighed, og som insisterer på, at vi skaber løsninger sammen
- Fleksibilitet og balance: Drømmekilden bliver en del af en dagtilbudsklynge, der lægger stor vægt på fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet. Det handler både om balancen mellem arbejde og privatliv, om forberedelse og om at skabe fleksible muligheder, der understøtter den kerneopgave vi løser sammen.
Drømmekilden bygges på adressen Valby Søndergade 2A, og bussen kører lige til døren, så det er nemt at komme til og fra arbejde.
5 stuer med børn i både vuggestue og børnehave er rammen for Drømmekilden. Hvordan de 5 stuer organiseres, skal vi sammen med dig finde ud af.
Du og dine nye kolleger ansættes fra den 1. december og Drømmekilden åbner for modtagelse af børn den 6. januar. Så der er god tid til at lære hinanden at kende og drøfte og udvikle pædagogik, praksis, struktur, rutiner, samarbejdsgrundlag mv.
Vi tager godt imod dig, og et fagligt og professionelt team klæder dig godt på til opgaven og understøtter dig med de bedste betingelser, så du og dine nye kolleger kommer godt fra start både fagligt og socialt.
Drømmekilden bliver en del af klynge A, som går fra tre til fire dagtilbud. Du vil opleve et tæt samarbejde på tværs, hvor vi besøger hinanden, afvikler fælles arrangementer og skaber rum for sparring og udvikling på tværs af klynges dagtilbud. Ligesom der er mulighed for inspirationsbesøg og dagspraktik, hvor man en halv eller hel dag deltager i praksis og bringer nye perspektiver til egen praksis.
Er du blevet nysgerrig og har spørgsmål, så send en sms til pædagogisk leder Lasse på tlf. 20 56 59 52 - så giver Lasse dig et kald.
Har du en kollega, du arbejder godt sammen med, så er der plads til jer begge 😊
Vi søger dig der kan genkende:
- Du har en passion for at arbejde med børn og ønsker at være en del af en inkluderende pædagogik
- Du er nysgerrig på og interesserede i NEST-metoden og har lyst til at udforske denne sammen med os
- Du bidrager med engagement og nye ideer til udvikling af pædagogisk praksis
- Du ønsker at tage aktiv del udvikling af praksis og videreudvikle dine kompetencer
- Du værdsætter samarbejde og har lyst til at være en del af et team, der arbejder tæt sammen for børnenes bedste
- Du er uddannet pædagog
Ansøgningsfristen er onsdag den 23. oktober
Ansættelsessamtaler holdes mandag den 28. oktober.
I din ansøgning er vi bl.a. nysgerrige på at høre om din motivation for at arbejde med børn, om du har særlig motivation for en bestemt aldersgruppe samt om du er nysgerrig på, om du har Interesse i at byde ind på en faglig rolle (Fagligt Fyrtårn, Sprogvejleder, Praktikvejleder, AMR).
Yderligere oplysninger
Jobbet er 37 timer/ugen og med ansættelse per 1. december.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.
Vi glæder os til at høre fra dig 😊
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Valby Søndergade, 2, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6124496