Bliv en del af Fremtidens skolekultur - Ledige lærerstillinger på tværs af årgangene

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være lærer på Fremtidens skole, hvor du får mulighed for at præge og udvikle en skolekultur, hvor vi hele tiden ønsker at kvalificere undervisningen af vores elever? Så har vi jobbet til dig.

Vi har lige nu flere ledige stillinger på tværs af vores almenskole. 

Vi søger lærere til:

  • kommende 1. årgang med matematik, engelsk, kristendom og billedkunst
  • kommende 3. årgang med fokus på matematik, natur & teknologi og idræt 
  • kommende 6. årgang med dansk, engelsk, kristendom. Skulle du have en interesse i at byde ind på Skak, kan det også være en mulighed.
  • kommende 7. årgang med fokus på dansk og tysk

Vi vil rigtigt gerne vide, hvordan du brænder for at undervise og hvad du lader dig drage af. Hvis du fx er håndværk/designlærer, bevægelsesvejleder eller helt vildt god til at spille på cigarkasseguitar, så vil vi også rigtigt gerne høre om det.

På Ole Rømer-Skolen mødes mange nationaliteter og elever, der har forskellige sprog med hjemmefra. Det afspejler kommunens mangfoldighed og giver et spændende grundlag for at arbejde med kultur og sprog, som er en helt essentiel del af selvforståelse, venskaber, identitet og er grundlæggende for at kunne kommunikere og fortælle sin version af virkeligheden. 

Vi har en stor opmærksomhed på sprogunderstøttende aktiviteter i alle fag, hvorfor vi co-teacher med holdtimer med henblik på at skabe størst mulig faglig kvalitet i undervisningen. 

Vi arbejder i selvstyrende teams, hvor skemaer, undervisningens form og indhold, samt pædagogiske drøftelser, tilrettelægges. Rammen giver god plads til teamets faglige initiativer og til at skabe fleksibel undervisning med læring i centrum.

I dit nye job vil du:

  • blive mødt af hjælpsomhed og interesse fra alle omkring dig
  • have en høj grad af indflydelse på eget arbejdsliv
  • være i løbende sparring med ledelse og team om det, der rører sig hos dig
  • være medspiller i forhold til at forme PBL og Fremtidens Skole i Høje Taastrup Kommune med skolens børnesyn i centrum

Ole Rømer-Skolen har spændende eksterne samarbejder og forløb med eks. Taastrup Musikskole på 0.-5. årgang, Danmarks underholdningsorkester, Billedskolen om kunst og kreativitet og med ZOO om science- og innovation. 

Vi arbejder med Fremtidens Skole, hvilket betyder at alle årgange arbejder med PBL (projektbaseret læring). Læs mere om Fremtidens skole

Du kan læse mere om Ole Rømer-Skolen, skolens værdier og børnesyn på skolens hjemmeside.

Ansøgningsfristen er den 25. juni 2024
Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Yderligere oplysninger
Ansættelse er pr. 1. august 2024, med mulighed for tidligere opstart. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn.

I forbindelse med ansættelse indhentes der børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.

Er du blevet nysgerrig, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingsledere for de yngste og SFO Elizabeth Gray tlf: 21358125
Afdelingsleder for mellemtrinnet Jeannette Malt Sørensen på tlf. 21359132 
Souschef og afdelingsleder for udskolingen Linda Tønner Niebling tlf. 29622367. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Gadehavegårdsvej 1, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6066546

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet