BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Får du ekstra energi af at skabe gode løsninger, hvor teknologi, kommunikation og procesoptimering går hånd i hånd? Kan du omsætte komplekse problemstillinger til praktiske løsninger, der også virker for brugerne? Så er det måske dig, der skal være med til at sikre, at virksomheder kan angive og betale deres afgifter nemt og korrekt.
Alsidige opgaver og masser af udviklingsmuligheder
I Skattestyrelsens team af forretningsudviklere for punktafgifter arbejder vi hver dag for at give virksomhederne det bedste grundlag for at angive og afregne deres punktafgifter korrekt. Det er spændende, fagligt udfordrende og meningsfuldt. Meget af tiden kan det også være ret komplekst, og derfor har vi brug for dig.
Vi har fået flere spændende opgaver og projekter, og derfor søger vi en ny kollega til teamet, som vil være med til at drive den fortsatte udvikling af området. Paletten af opgaver er bred, og vi lægger stor vægt på at arbejde sammen og supplere hinanden som team.
Som vores nye forretningsudvikler vil du få egne arbejdsområder baseret på din baggrund og interesser, og du vil fx komme til at:
- Kortlægge, udvikle og optimere processer, både digitale og manuelle
- Fungere som bindeled mellem forretningen og IT-organisationen
- Samarbejde med forskellige interessenter både i og uden for Skattestyrelsen
- Udarbejde analyser og beslutningsoplæg til chefer og direktører
- Vurdere økonomiske og forretningsmæssige konsekvenser af nye lovforslag, herunder den tekniske og forretningsmæssige implementering.
Velkommen til punktafgifter – og automatisering
Du bliver en del af et velfungerende team med høj faglighed og god stemning, også når der er travlt. Ikke to dage er ens, og du vil blive udfordret og udvikle dig sammen med dine kollegaer, der med deres forskellige baggrunde inden for bl.a. jura, IT-ledelse og filosofi står klar med masser af nye perspektiver – og er spændt på at høre dine.
I kontoret Erhvervsprocesser, Punktafgifter og automatisering, får du 19 kollegaer, som arbejder med punktafgifter og udvikling af digitale løsninger. Nogle har 40 års erfaring inden for Skatteforvaltningen, andre kun få måneder. Fælles for os er, at vi alle bidrager til et godt arbejdsmiljø med en uformel tone, masser af humor og godt kollegaskab.
Vi har højt til loftet, både når det gælder ansvar og opgaver, og tilbyder fleksible arbejdsvilkår med mulighed for hjemmearbejde, når det passer til opgaven.
Erfaring med at optimere af processer
Vi forestiller os, at du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse eller lignende, men du kan også have opnået tilsvarende faglighed og kompetencer gennem dine tidligere job. Har du kendskab til skatte- og afgiftsområdet, er det et plus, men du vil selvfølgelig få grundig oplæring i opgaverne.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Har stærke samarbejdsevner, men også kan arbejde selvstændigt
- Er nysgerrig og får energi af at sætte dig ind i komplekse sammenhænge og finde løsninger
- Er god til at prioritere mellem opgaver og eksekvere på dem
- Er struktureret og analytisk, men også pragmatisk i din opgaveløsning.
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest tirsdag den 25. juni 2024. Tiltrædelse er snarest muligt.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Helle Randrup på telefon 72 37 24 45.
Ansættelse sker på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende funktioner. Forud for ansættelse vil der blive indhentet straffeattest og referencer.
Arbejdsstedet er Engelholm Allé 1, 2630 Taastrup.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Taastrup, Engelholm Alle 1, Engelholm Alle, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6066840