Er du en dygtig og ambitiøs jurist med interesse for varemærke- og designret? Brænder du for at omsætte idéer til værdifulde aktiver og bidrage til vækst og innovation i erhvervslivet? Så har vi en spændende mulighed til dig!
Patent- og Varemærkestyrelsen søger en ny kollega til Enheden for Varemærker og Design i Taastrup. Vi arbejder for at skabe Europas bedste IP-miljø for erhvervslivet – og du kan blive en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor du får mulighed for at specialisere dig i et område i hastig udvikling og med stor betydning for danske virksomheder.
Om jobbet Du bliver en del af et engageret team på ca. 20 medarbejdere fordelt mellem Taastrup og Ikast – din base bliver i Taastrup.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Sagsbehandling af varemærke- og designansøgninger, indsigelser og administrative ophævelser
- Juridisk vejledning – både internt og eksternt
- Deltagelse i internationale samarbejder i EUIPO- og WIPO-regi
- Bidrag til udvikling og forbedring af digitale løsninger i sagsbehandlingen
Du får ansvar for egne sager og tæt kontakt med kunder – både virksomheder og rådgivere – på både dansk og engelsk. Med tiden opbygger du en stærk specialisering inden for IPR, og du får gode muligheder for faglig udvikling og deltagelse i internationale netværk.
Om dig Vi forestiller os, at du:
- Har en juridisk kandidatuddannelse (cand.jur. eller cand.merc.(jur)) – gerne med immaterialret som fag
- Har interesse for varemærke- og designret og lyst til at specialisere dig
- Er god til at formidle komplekst juridisk stof klart og forståeligt – både skriftligt og mundtligt
- Arbejder struktureret, tager ansvar og har fokus på kvalitet og deadlines
- Har gerne interesse for IT og digitale løsninger i sagsbehandling
Vi ser både nyuddannede og erfarne kandidater som relevante – det vigtigste er din motivation og faglige nysgerrighed. Hos os får du mulighed for at udvikle dig fagligt og blive specialist på et område, der spiller en central rolle for innovation og konkurrenceevne i Danmark.
Om os Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af Erhvervsministeriet, og vi bidrager til regeringens erhvervs- og vækstpolitik ved at hjælpe virksomheder med at gøre idéer til aktiver. Det er vores vision, at vi skal have Europas bedste IP-miljø for erhvervslivet.
Vores kerneopgave består i at behandle ansøgninger om patenter, brugsmodeller, varemærker og designs, og vi arbejder for at sikre, at danske virksomheder har rettighederne til deres egne idéer, så vi skaber de bedst mulige forudsætninger for vækst og udvikling – både i og udenfor Danmarks grænser. Fælles for alle vores medarbejdere er, at de yder en kvalificeret og professionel service i en forretnings- og kundeorienteret organisation.
I Patent- og Varemærkestyrelsen værner vi om hinandens trivsel og prioriterer det gode arbejdsmiljø. Vi har bl.a. en personaleforening, som står for forskellige sociale arrangementer, en massageordning samt mulighed for hjemmearbejde – omfanget heraf er dog afhængigt af arbejdsopgaverne og sker efter aftale med nærmeste personaleleder.
Om ansættelsen Du ansættes som fuldmægtig efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Stillingen er en fuldtidsstilling og forventes tiltrådt den 1. november 2025 eller snarest muligt.
Information og ansøgning Stillingen er på fuld tid 37 timer inklusive frokost. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Ansøgning Lyder jobbet som noget for dig, så søg via knappen "søg stilling" til højre eller via vores hjemmeside www.dkpto.dk/job. Din ansøgning med CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag skal være modtaget senest 12. september 2025 kl. 12.00.
Vi forventer at holde 1. samtaler 16. og 17. september 2025 og 2. samtaler den 24. september 2025. Der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Anja Hornecker på tlf. 43 50 85 40 eller e-mail abh@dkpto.dk. Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte vores HR-rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på tlf. 9133 7061 eller e-mail zlh@em.dk.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Patent- og Varemærkestyrelsen, Helgeshøj Alle, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2864bd62-5722-4c1a-8e11-d50f7638ad89