Bliv en vigtig brik i DSB's digitale transformation som Strategisk AI-konsulent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du klar til at dykke ned i forretningsprocesser og arbejde med strategier, der fører DSB fremad?

Som konsulent i Strategisk AI vil du spille en central rolle i arbejdet med at forme fremtidens brug af kunstig intelligens hos DSB.

Du vil være med til at kortlægge og strømline forretningsprocesser, forstå forretningens behov og bidrage til strategier, der sikrer, at vores datadrevne beslutninger understøtter effektiv drift og innovation.

Velkommen til Strategisk AI-teamet I vores team, Strategisk AI, er vi dedikeret til at integrere kunstig intelligens i DSB’s forretningsstrategier.

Vores primære mål er at udvikle datadrevne værdikæder, der effektivt kan understøtte beslutningstagningen på tværs af organisationen.

Vi lægger stor vægt på samarbejde og innovation for at sikre, at alle løsninger ikke bare er smarte og visionære, men også praktiske og relevante for de mange kollegaer i DSB.

Du indgår i teamet inden for Strategi og Togmateriel, hvor mange spændende opgaver og potentialer udfolder sig.

Her får du mulighed for at arbejde sammen med nysgerrige og professionelle kolleger, som alle har en entusiasme for teknologiens potentiale.

”Kunstig intelligens vil ændre den virksomhed vi er, og det sker mens vi arbejder”

udtaler Emil Møller Marker fra AI teamet

Din hverdag som konsulent Som konsulent i DSB vil du være en vigtig del af vores forandringsrejse.

Din rolle bliver at støtte op med analyser, afdækning af forretningsbehov, samt bidrage med udarbejdelsen og præsentationen af beslutningsmateriale.

I teamet arbejder vi struktureret med opgaver og leverancer til forretningen.

En typisk arbejdsdag kunne starte med et morgenmøde, hvor du mødes med dit team for at koordinere dagens opgaver.

Efter mødet bruger du formiddagen på at dykke ned i data og analyser, som skal omsættes til klare strategiske anbefalinger.

Til frokost får du mulighed for at netværke med kollegaer fra forskellige afdelinger, hvilket giver dig indsigt i andre dele af virksomheden.

Eftermiddagen er dedikeret til workshops eller 1-til-1-møder, hvor du præsenterer dine fund og diskuterer potentielle løsninger sammen med interessenter fra hele organisationen.

Samlet set inkluderer din arbejdsopgaver:

  • Analyse af forretningsprocesser og bidrag til strategiudvikling
  • Udarbejdelse og design af beslutningsmateriale herunder slideshows
  • Dialog med forskellige interessenter om deres behov for AI understøttede processer
  • Projektledelsesassistance af diverse AI projektopgaver
Hvem er du? Som nyuddannet bringer du en frisk og undersøgende tilgang til arbejdet.

Du kan formulere dig klart og præcist, selv når emnerne er komplekse, hvilket gør det nemmere for alle at forstå indholdet af dit arbejde.

Det falder dig let at fordybe dig i detaljer og benytte dit talent til at udpege strukturer og forhold, der kræver opmærksomhed.

Vi leder efter dig, der
  • Har en akademisk uddannelse med fokus på analysearbejde
  • Sandsynligvis er nyuddannet fra CBS eller tilsvarende, eller du har for nylig afsluttet din kandidatgrad
  • Har relevant branchekendskab, eventuelt fra et studenterjob inden for kunstig intelligens
  • Kan formidle svære teorier, processer eller data der gør dem letforståelige
  • Er selvkørende med et ønske om kontinuerlig læring og udvikling
  • Har forståelse for og erfaring med for hvordan den enkeltes adfærd og menneskelig indsigt påvirkes af forandringer
  • Har en stor interesse for kunstig intelligens og dens potentiale og de etiske implikationer alle typer af jobfunktioner
Hvad kan DSB tilbyde dig Nogle af vores personalegoder er

  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Læs mere her om personalegoder og om DSB som arbejdsplads

Søg nu Ansøgningsfristen er d. 26. juli 2024.

Vi evaluerer og gennemfører samtaler løbende, så skynd dig at søge.

Upload CV, ansøgning og (evt.) eksamenspapirer.

Du kan også lave din ansøgning som en kort video.

#LI-DNI

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6086923

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet