BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Forestil dig et job, hvor du er med til at
- påvirke brugeroplevelsen af vores trafikinformation gennem automatiserede og funktionelle tests
- implementere nye teknologier indenfor microservicearkitektur
- sikre høj kvalitet i vores IT-løsninger sammen med forretningen
Vores IT-løsninger bidrager til at informere vores kunder hurtigere og mere intensivt om trafikændringer og til at understøtte vores kollegaer i DSB med effektive værktøjer.
Vi bruger DevSecOps-principper og øget automatisering for at kunne levere mere uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Er du klar til at bringe dine testfærdigheder i spil og gøre en forskel i fremtidens offentlige transport?
Bliv en del af Team TRIV Du bliver en del af et fullstack team, som har konstant fokus på at forbedre vores serviceydelser inden for kollektiv transport gennem anvendelse af ny teknologi.
Sammen håndterer vi et bredt spektrum af teknologiske opgaver og løsninger - alt fra udvikling af systemerne til vores værksteder, infoskærme og højtalersystemer på S-togsstationerne til nyudvikling af løsninger til vores kommende tog, der sættes i drift løbende fra 2025 og frem.
Vi er et agilt team, der arbejder tæt sammen om at levere bæredygtige løsninger. Som IT-tester deltager du aktivt i hele udviklingsprocessen fra idé til implementering.
Samarbejde står i centrum her hos os. Vi lægger vægt på videndeling og konstruktiv feedback for at nå vores fælles mål.
Simon, der arbejder som udvikler i teamet, udtaler...
”Jeg finder arbejdet ved DSB utrolig motiverende og givende, fordi jeg får lov til at gøre en forskel for rigtig mange menneskers hverdag og give dem den bedst mulige rejseoplevelse, når de tager toget.
At være en del af Team TRIV er fantastisk – vi er altid åbne for nye idéer, lytter til hinandens input og finder fælles løsninger, som både gavner vores forretning og vores kunder. Vi har en sund fejlkultur, hvor vi lærer og inddrager den nyeste teknologi, hvilket gør det sjovt at udvikle og vedligeholde IT-systemer.
Det er virkelig et sted, hvor man føler sig godt tilpas og kan vokse sammen med et engageret og innovativt team”
En typisk dag som IT-tester? Morgenen starter med en workshop, hvor teamet sammen definerer designet for en ny løsning. Formiddagen byder på et møde med Product Owner og den forretningsansvarlige, hvor I fastlægger brugernes behov og acceptkriterierne for test.
Om eftermiddagen deltager du i jeres månedlige møde med de andre testere på området, hvor I diskuterer opbygningen af automatiserede tests til microservicesarkitektur. Resten af dagen er dedikeret dine konkrete testopgaver.
Dine fokusområder i rollen som IT-tester
- Samarbejde med teamet og andre interessenter for at definere testscenarier.
- Sikre levering af løsninger i god kvalitet ved både manuelle og automatiserede tests.
- Forebygge teknologisk gæld gennem anvendelse af bl.a. microservicesarkitektur.
- Brug af værktøjer som SQL, JIRA, Confluence, Jenkins, SpecFlow, ReadyAPI, PostMan, SoapUI og Xray til effektivisering og optimering af din arbejdsproces.
Du får gode muligheder for at dygtiggøre dig teknisk og bidrage til et bedre informationssystem til vores mange daglige passagerer.
Er du vores nye IT-tester? Vi leder efter en tester, som vil arbejde med automatiseret, manuel og funktionel test.
Du trives med at dykke ned i detaljerne af de tekniske løsninger ved hjælp af logfiler, scripting og kvalitetssikring, og du finder ny motivation i komplekse opgaver.
Fagligt kan du nikke genkendende til følgende
- Erfaring med automatiseringsværktøjer og test af logfiler og scripting
- En bachelor eller kandidat inden for IT
- Et par års erfaring (eller mere) efter endt uddannelse – gerne som udvikler
- Flydende dansk og engelsk i skrift og tale
Hvad kan DSB tilbyde dig?
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Søg nu Ansøgningsfristen er d. 18. august 2024. Vi evaluerer løbende, så skynd dig at søge.
Upload dit cv, ansøgning eller ansøgningsvideo og evt. eksamensbevis i vores portal.
Spørgsmål? Ring eller sms til
- Annette Hansen på tlf. 2468 0150 (frem til 9. august)
- Ulla Østerbæk på tlf. 4260 8084 (fra 12. august og frem)
#LI-Hybrid
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6089863