Bliv farmakonom i Høje-Taastrup og vær med til at sikre kvaliteten i medicinhåndtering inden for hjemmepleje

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at blive en af to farmakonomer i Høje-Taastrup Kommunes sygepleje og hjemmepleje, og arbejde målrettet med at løfte kvaliteten i medicinhåndteringen i borgernes eget hjem?

Så skal du ikke tøve med at læse videre.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • udføre medicinafstemning hos udskrevne borgere fra sygehus og rehabiliteringsophold samt hos nye borgere 
  • løse opgaver med medicinhåndtering i borgers eget hjem, herunder daglige medicindispenseringer
  • stå for kontakten til diverse samarbejdspartnere, fx praktiserende læge, sygehus og apotek
  • vejlede borgere i medicinhåndtering 
  • give sparring og undervisning til alle faggrupper, elever og studerende omkring medicin og medicinhåndtering.  
  • være en del af udviklingsprojekter sammen med udviklingssygeplejersken omhandlede medicinhåndtering og implementering af indsatser.
  • i tæt samarbejde med øvrige sundhedsfaglige kollegaer at sikre tidlig opsporing af sygdom og funktionstab hos borgerne

Du kommer til at spille en vigtig rolle i at styrke medicinhåndteringen i borgerforløb, så borgerne i Høje-Taastrup oplever at modtage medicinydelser af høj faglig kvalitet.

Din hverdag vil være præget af tæt samarbejde med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, rehabiliteringsteamet mm. Stillingen er nyoprettet og du vil have rig mulighed for at præge dine opgaver og hverdag.

Hvem er du?
Du er uddannet farmakonom, gerne med et par års erfaring. Du har lyst til at arbejde praksisnært og i borgers eget hjem, hvor du kommer tæt på borgerne. Du har mod på at lære nyt og lære fra dig og du værdsætter gensidig faglig sparring med relevante faggrupper. 

Du synes, at det kunne være spændende at udvikle en ny funktion i kommunen, idet du vil være én af de første farmakonomer i Høje-Taastrup Kommunes nye hjemmeplejehus. 

Du arbejder målrettet med den rehabiliterende indsats og finder det naturligt, at indgå i en ligeværdig og professionel relation med borgere og kollegaer.
 

Lidt om os?
Høje-Taastrup sygepleje og hjemmepleje har til huse i et nyt fælles hjemmeplejehus med 5 hjemmeplejedistrikter, en sygeplejegruppe, rehabiliteringsteam, sygeplejeklinik og kommunens fælles akut funktion FAF. Vi er uddannelsessted for social og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter og sygeplejestuderende.

Du vil blive tilknyttet sygeplejen og blive en del af en større gruppe, der har fokus på høj faglighed, samarbejde og trivsel. 

Du vil blive budt velkommen af faglig kompetente kollegaer, der værdsætter en respektfuld og uhøjtidelig omgangsform. Du vil opleve vi prioriterer faglig sparring højt og træder til, når der er brug for hjælp.

Vi vægter den gode start tilpasset dig og dit behov, hvorfor du vil få nøje tilrettelagt introduktion og tilknyttes en mentor. I din introduktionsperiode tilbydes du opfølgende samtaler med din leder og mentor for at vi sammen tilpasser din opstart og funktion i hjemmeplejen.

Det praktiske:
Der er tale om en fast stilling på op til 37 timer/uge fordelt på hverdage. Din timeansættelse og vagtplan drøfter vi i fællesskab. 

Da Høje-Taastrup er en stor kommune vil kørekort være en forudsætning for at kunne varetage stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter principperne om Ny Løn efter gældende overenskomst med Farmakonomforeningen og KL.

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte leder af sygeplejen Helle Dorte Christiansen på tlf. 2483 5876 eller pr mail: Helledch@htk.dk

Send os gerne din ansøgning via linket i stillingsannoncen senest d. 24.10.2024. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 28. oktober 2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Taastrupgårdsvej 28A, 2630 Taastrup, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6122535

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet