Forestil dig et job med ordnede forhold, gode kolleger og mange forskellige opgaver, der holder Danmark på skinner.
Lyder det som noget for dig? Søg jobbet som håndværker hos DSB – det tager kun 10 minutter.
Hos os i DSB Vedligehold spiller du en væsentlig rolle i at sikre, at vores kunder får en sikker og god rejse. Du og dine kolleger leverer hver dag driftsklare tog i høj kvalitet til vores kunder.
"Kollegaerne føles som en familie – her passer vi på hinanden og sørger for, at alle har det godt."
"Vi har stort fokus på at skabe en god balance mellem arbejde og familieliv."
fortæller Sussi, håndværker og teamkoordinator i DSB siden december 2007.
Din hverdag Din arbejdsdag starter med, at du møder dine kollegaer og tjekker produktionstavlen for dagens opgaver.
Som ny medarbejder arbejder du i starten sammen med en erfaren kollega, der sørger for, at du får en grundig oplæring i systemerne.
Dine opgaver vil primært være vedligeholdelse og fejlsøgning af elektriske og mekaniske systemer. Derudover vil du udføre reparationer og registrere data i vores vedligeholdelsessystemer.
Du kan læse mere om jobbet som håndværker her.
Hvem er du? Har du viljen til at lære, behøver du ikke at have erfaring med tog – vi sørger for, at du får den nødvendige oplæring.
Vi forventer, at du – ligesom resten af teamet – tager ansvar for at levere kvalitet i dit arbejde og bidrager til den gode tone og et godt arbejdsmiljø.
Vi sætter pris på, at du deler din viden og sørger for at få opgaverne løst – og at du bliver ved, indtil arbejdet er gjort.
Du trives med skiftende arbejdstider, og når du er oplært, bliver du en del af værkstedets turskifter.
Vi leder efter dig, som
- har en håndværksmæssig uddannelse – gerne som elektriker, automekaniker, automatiktekniker, CNC-drejer eller lignende med mekanisk eller el-teknisk baggrund.
- har kendskab til IT, tekniske tegninger og dokumentation.
- kan kommunikere på dansk både skriftligt og mundtligt.
- har kørekort, da der kan være behov for at fejlrette materiel uden for værkstedsområdet.
Vi er opdelt i flere teams, som arbejder døgnet rundt, året rundt. Vi har et godt og sikkert arbejdsmiljø med ordnede forhold, en fantastisk stemning og en kultur, hvor der er plads til alle.
Hos os arbejder vi ikke på akkord – vi hjælper hinanden, så togene altid er driftsklare til tiden.
"Arbejdsmiljøet er fantastisk og fyldt med mange fordele. Det er en rummelig arbejdsplads, hvor der er plads til alle."
fortæller Jacqueline, håndværker i DSB siden april 2017.
Hvad kan DSB tilbyde dig? DSB er meget mere end du tror! Rejs med og bliv en del af en mangfoldig organisation med masser af muligheder.
Her nogle af vores personalegoder
- Gratis transport med DSB
- Mulighed for kurser og efteruddannelse
- Attraktivt medlemskab af PureGym
- Gode pensionsforhold og sundhedsforsikring
- Frokostordning og meget mere
Læs mere her om vores personalegoder og DSB som arbejdsplads
Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes efter fællesoverenskomsten mellem DSBV og DI med tilhørende organisationsaftale for faglærte håndværkere i DSB.
Interesseret? Søg nu! Du behøver ikke at lave et CV og en ansøgning for at søge jobbet, men du skal besvare en række spørgsmål, når du klikker på ”søg stillingen”.
Du kan logge ind senere og vedhæfte dit svendebrev, hvis du ikke har det lige nu.
Ansøgningsfristen er d. 5. oktober. Vi læser ansøgningerne og kontrollerer uddannelsesbeviserne løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores produktionsledere, Gert Schultz på 24 68 87 51 eller Per Christensen på 24 68 87 49.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7a33a740-9b85-4e7b-af4e-f36d577c893b