Bliv HR-elev hos North Media og kickstart din karriere i et engageret og dynamisk team

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du ambitiøs omkring din elevuddannelse og ivrig efter at mestre HR-administration i bred forstand? Er du engageret og passioneret med en åben og nysgerrig indstilling til din udvikling og opgaverne? Så er du måske den HR-elev, vi søger til at indgå i vores administrative HR-team.

I en hverdag, hvor ikke to dage er ens, og hvor der er fart på, bestræber vi os på at give dig en bred uddannelse i tæt dialog med vores 3 administrative HR-medarbejdere. For den rette kandidat er der rig mulighed for at få egne ansvarsområder undervejs i uddannelsen.

Derfor skal du være HR-elev os
Vi tager vores uddannelsesansvar seriøst og sikrer dig en varieret 2-årig uddannelse, hvor vi løbende udvikler dine faglige kompetencer inden for HR-området. Det er en selvfølgelighed, at vi er fleksible i forhold til undervisning og opgaveskrivning.

Hos os er vi engagerede og passionerede omkring vores job og brænder for det, vi laver. Samtidig kan vi også have det sjovt, mens vi arbejder. Vi er et velfungerende team af entusiastiske kolleger, der spiller hinanden bedre gennem daglig sparring og omsorg for hinanden.

Du vil gennem hele forløbet have en oplæringsansvarlig tilknyttet, som bl.a. er ansvarlig for din praktikplan og trivsel generelt.  Den oplæringsansvarlige vil guide dig undervejs og sammen med det øvrige team sikre sparring og indføring i opgaverne.

Efterhånden som du udvikler dig i jobbet, får du selvstændigt ansvar og indgår 100% i HR-teamet.

Lidt praktisk
HR-funktionen servicerer alle North Media-koncernens selskaber. Din primære kontoradresse vil være på Bredebjergvej 6 i Taastrup, men du skal regne med, at arbejdsdagen af og til vil blive tilbragt på Gladsaxe Møllevej 28 i Søborg.

Vi ser vi helst, at vores nye kollega kan starte hurtigst muligt og senest pr. januar 2025.

Du bliver hurtigt en naturlig del af vores sociale miljø med diverse sociale arrangementer og aktiviteter. Derudover tilbyder vi en kantineordning og træningsfaciliteter. Vi sidder i storrumskontorer og omgås hinanden afslappet og i en uformel tone.

Derfor skal vi vælge dig

  • Du kan formulere dig på dansk og engelsk – både på skrift og i tale
  • Du har bestået én af  følgende adgangsgivende uddannelser
    • HHX
    • EUX med kvalifikationer til kontoruddannelser med specialer
    • STX/HF/HTX suppleret med det adgangsgivende 5-ugers EUS-kursus med kontor som fagretning
  • Du har bevist, at du kan passe et job – enten sideløbende med skolen eller i forbindelse med et sabbatår
  • Du er serviceminded, udadvendt og nysgerrig af natur
  • Du er engageret og pligtopfyldende
  • Du har humor og et glimt i øjet
  • Du er en udpræget teamplayer og fleksibelt indstillet

Uddannelsen
Den teoretiske del af elevuddannelsen følger du sideløbende med dit elevforløb hos os.

Du er altid velkommen til at kontakte en af os på SMS, mail eller opkald for yderligere information.

Marianne Lykke Hauge på +45 2448 5305 – marianne.hauge@northmedia.dk
Charlotte Flygenring på +45 2486 0030 – charlotte.flygenring@northmedia.dk
Louise Krüger på +45 6124 6711 – louise.kruger@northmedia.dk

Send din motiverede ansøgning og CV samt kopi af relevante eksamensbeviser allerede i dag. Vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi finder den rette person. Vi glæder os til at lære dig at kende.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1f2159d9)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

North Media A/S, Bredebjergvej, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6144644

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet