Vil du være med til at sikre stabil drift og høj sikkerhed i DSB’s signalsystemer, som hver dag understøtter kundeoplevelsen for tusindvis af rejsende?
Forestil dig at arbejde med strategisk planlægning, dokumentation og projekter, der påvirker fremtidens bæredygtige transportløsninger.
Til en nyoprettet stilling søger vi en IT Systems Manager, der vil være med til at hente ansvaret for S-banens nye signalsystem til DSB
Frem mod 2027 overtager vi driften af signalsystemerne fra Banedanmark, og i denne rolle vil du bidrage til at sikre en robust og effektiv IT-infrastruktur
Velkommen til IT Signalling Afdelingen er ny i DSB. Vi har ansvaret for driften af signalsystemet på S-banen og de omkringliggende systemer.
Vores arbejdsfelt er en kombination af jernbanesikkerhed, IT-drift og IT-sikkerhed.
Vi fokuserer på at etablere en solid enhed, som kan sikre optimal drift og implementere nødvendige ændringer i samarbejde med Fremtidens S-bane og den øvrige organisation.
I 2027 forventer vi at være 10-12 medarbejdere i afdelingen. Vi holder til på Telegade 2 i Høje Taastrup.
”Det er superinteressant at være en del af et team, der er placeret lige midt i smørhullet af den fremtidige drift af S-banen.
Opgaverne spænder vidt, teamet er ved at blive etableret, og det bedste ved at møde på arbejde i DSB er, at der er en følelse af at vi alle løfter i flok og hjælper hinanden.
Det er både sjovt og lærerigt at være med på rejsen og se, at ens indsats bidrager til et fælles mål.”
Fortæller Natalia, Service Delivery Manager i afdelingen siden januar 2026.
Hvad skal du lave? Som IT Systems Manager har du ansvar for at sikre stabil drift, vedligeholdelse og løbende udvikling af DSB’s IT-systemer på signalområdet.
Du arbejder med daglig vedligeholdelse, implementering af sikkerhedstiltag og strategisk planlægning. Derudover indgår projektkoordinering og økonomiopfølgning som en del af rollen.
En typisk arbejdsdag kan starte med, at du gennemgår systemernes performance, vurderer eventuelle afvigelser og planlægger nødvendige rettelser.
Bagefter har du et møde med sikkerhedsteamet, hvor I gennemgår risikovurderinger og følger op på kravene til informationssikkerhed i ISMS.
Efter frokost deltager du i et projektmøde, hvor du og teamet drøfter nye initiativer til at forbedre systemerne.
Dagen slutter ofte med en statusopdatering til driftsorganisationen om support på systemerne.
Andre vigtige opgaver vil være at
- Håndtere mindre udviklingsopgaver på IT-systemer, der ikke kræver et selvstændigt projekt
- Implementere sikkerhedstiltag mod cyberangreb og sikre, at krav på området bliver overholdt
- Udarbejde og vedligeholde dokumentation for systemer, processer og procedurer
- Ajourføre metadata i vores CMDB og håndtere IT-systemernes vedligeholdelsesbudget
Du motiveres af at finde løsninger, der virker i praksis, og af at hjælpe brugerne med at få mest muligt ud af deres systemer.
Du trives med at løse tekniske udfordringer og formår samtidig at bevare en god og tydelig dialog med kolleger og brugere.
Rent fagligt forestiller vi os, at du har
- Et godt kendskab til IT-teknologier
- Nogen erfaring med at drifte og forvalte IT-systemer
- Evnen til at overskue systemsammenhænge og de underliggende forretningsgange
- Kendskab til ITIL
Desuden har du en relevant IT-uddannelse eller tilsvarende erfaring.
Du taler og skriver engelsk på professionelt niveau.
Hvad tilbyder DSB?
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og gode DSB-rabatter, bl.a. til fitnesscentre
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
I DSB har vi røgfri arbejdstid som en del af vores samlede indsats for at fremme sundhed og forebyggelse i DSB.
Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.
Søg nu Ansøgningsfristen er d. 1. juni 2026
Vi afholder samtaler løbende, så skynd dig at uploade CV og eventuelle eksamenspapirer. I stedet for, at du skriver en ansøgning, beder vi dig om at besvare nogle få spørgsmål, når du søger jobbet.
Har du spørgsmål? Ring til Christian Walsted Sweeney på tlf. 2468 3172.
Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest, logisk test og muligvis case.
Vi indhenter digitale referencer efter aftale med dig.
#LI-Hybrid
#LI-BS1
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/89ab3195-df80-4bd5-a923-429db8883f09