Bliv lean partner hos DSB og bidrag til grønne procesoptimeringer i togvedligeholdelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Forestil dig, at du som sparringspartner for ledelsesteamet i Vedligehold (reparation, vedligehold og klargøring af tog) skaber værdifulde procesoptimeringer og bidrager til en løbende forbedringskultur.

Tænk, hvis dit arbejde er med til at bidrage til et sammenhængende og grønnere Danmark?

Vil du med på rejsen? DSB står overfor nogle spændende år, hvor vi bl.a. er ved at bygge nye grønne værksteder, hvor lean skal indtænkes fra start.

Vi skal i gang med at opstarte en ny indsats i form af revitalisering af lean i DSB Vedligehold, og det er netop hertil, vi skal bruge dig, som gerne vil arbejde med mennesker og lean i en driftsorganisation.

Velkommen til Leanteamet og DSB Vedligehold Du bliver en del af Lean-teamet, og vi holder til i Telegade. Lige nu er vi 4 engagerede proceskonsulenter og vores afdelingsleder, Head of Lean.

Sammen med os, indtager du en central rolle, når det drejer sig om at støtte forretningen med at identificere og visualisere en række helt håndgribelige, forretningsmæssige optimeringsmuligheder.

Som vores nye Lean Partner bliver du dedikeret til DSB Vedligehold, der er organiseret i Drift.

I DSB Vedligehold reparerer, vedligeholder og klargør vi alle el- og dieseldrevne tog i tæt samarbejde med vores interne samarbejdspartnere, bl.a. Togteknik og Driftscenter Danmark.

Det betyder, at en del af din tid vil foregå på vores værksteder, som er placeret flere steder i landet.

Hvis du tænker ”hvordan er tidsfordelingen når jeg starter?”, så kan du forvente at bruge ca. 70% af din tid i Telegade, og resten af din tid på vores værksteder.

Dine opgaver og hverdag Du får et spændende og varieret job, hvor du får en vigtig rolle i at udvikle og sikre en kultur, der bygger på eliminering af spild samt fokus på lean og driftsoptimeringer – alt sammen indsatser, som skal forbedre vores daglige leverancer og præstationer – til glæde for vores mange kunder.

En typisk hverdag kan starte med et møde i chefgruppen på vores værksted i Næstved.

Her arbejder I videre med problemidentificering og analysearbejdet, som skal munde ud i en række anbefalinger, der skal præsenteres på et kommende direktørmøde.

Efter frokost med chefgruppen, faciliterer du endnu en workshop for en medarbejdergruppe fra værkstedet, som omhandler proceskortlægning.

De næste dage arbejder du fra vores hovedkontor, hvor du om torsdagen har 1:1 med din leder og efterfølgende holder I afdelingsmøde, hvor sparring, læring og udvikling er i fokus.

Samlet set bliver dine opgaver at

  • Bidrage til udformning af leanstrategien for Vedligehold, samt støtte performance management, så strategi kan omsættes til virkelighed
  • Lede og implementere lean, herunder opstilling af mål, udarbejdning af planer, undervisning og coaching indenfor lean og driftsledelse
  • Facilitering af diverse workshops på alle organisatoriske niveauer
  • Opstille anbefalinger baseret på problemidentificering, problemløsning, kvantitativt og kvalitativt analysearbejde
Er du vores nye Lean Partner? Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesbaggrund og har nogle års erfaring fra en lignede stilling i en større virksomhed.

Vi foretrækker, at du kommer med følgende faglige kvalifikationer

  • Erfaren inden for lean-implementering gennem +3 år, inklusive viden om VSA + A3
  • Ledelseserfaring eller erfaring med projektledelse, og hvis du har erfaring med at omsætte strategi til roadmaps og indsatser, er det en fordel
  • Undervisningserfaring, samt facilitering af workshops
  • Erfaring med stakeholdermanagement, samt samarbejde med eksterne konsulenter

Du tager initiativ til at bidrage med idéer, der fremmer en mere effektiv anvendelse af ressourcer, herunder indtænkning af den digitale agenda.

Med din gode forretningsforståelse, kan du både arbejde på strategisk niveau og have "hands-on", samt udføre de nødvendige beslutninger – også når du møder modstand mod forandringer.

Du er dygtig til at samarbejde, og du er villig til at påtage dig en aktiv rolle både i faglige og sociale sammenhænge, hvor du formår at inddrage og motivere en alsidig gruppe af interessenter i arbejdet.

Det er vigtigt for dig at agere respektfuldt og gå med ildhu til dialogen og opgaverne. Her har du fokus på både målet, kvaliteten og mennesket.

Hvad kan DSB tilbyde dig? Nogle af de personalegoder som du omfattes af, er

  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem

Læs mere her om vores personalegoder og om DSB som arbejdsplads.

Søg nu Ansøgningsfristen er den 10. november 2024

Vi evaluerer ansøgningsfeltet og holder 1. samtaler løbende, så skynd dig at søge.

Vi forventer at afholde 2. samtaler i uge 48, og her anvender vi test som understøtter dialogen.

Upload cv, ansøgning og (evt.) eksamenspapirer. Du kan også uploade en videoansøgning.

Har du spørgsmål, så ringer du bare til Christina Aigens på 31 67 23 85 eller mail cai@dsb.dk

#LI-LM1

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6134213

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet