Bliv leder for planlægningsteamet hos DSB og sikre effektiv togvedligeholdelse

dato

Vil du være ansvarlig for et erfarent planlægningsteam, der er helt afgørende for, at DSB’s tog bliver vedligeholdt til tiden og efter forskrifterne?

Vær med til at få værkstedernes puslespil til at gå op – så togene er klar, og kunderne kommer frem til tiden.

Vores mangeårige afdelingsleder går på pension – nu søger vi dig, der har lyst til at tage stafetten videre sammen med et erfarent team.

Velkommen til Vedligeholdelsesplanlægning Planlægning af vedligehold er en del af Supply Chain og Udvikling, som også omfatter forecasting, indkøb og lager.

I Vedligeholdelsesplanlægning arbejder vi med at sikre effektiv planlægning og koordinering af vedligeholdelse på tværs af organisationen. Vi bidrager til, at togdriften kører optimalt, og at vores ressourcer bruges bedst muligt.

Teamet består af 8 planlæggere og 1 administrativ medarbejder, som tilsammen varetager den detaljerede planlægning (detailed scheduling) på vores seks værksteder. Hvert værksted er specialiseret i en bestemt togtype og har en planlægger tilknyttet, som arbejder tæt på den daglige produktion.

Vi er et team, der sætter pris på struktur og kvalitet, og vi arbejder sammen med kollegaer fra mange forskellige afdelinger.

Freddy, som er planlægger i teamet, beskriver det sådan

”Det bedste ved teamet er vores tætte sammenhold og sparring, selvom vi sidder på hver vores lokation.

Vores arbejde danner grundlaget for al værkstedsproduktion, og vi har en kæmpeaktie i, at togene kører, og at vores tog og komponenter bliver vedligeholdt til tiden og efter forskrifterne.”

Hvad skal du lave? Du bliver leder for et team af engagerede specialister med ansvar for en optimal planlægning af vedligehold på vores togflåde

Din opgave bliver at motivere og udvikle dine medarbejdere og sikre en struktureret arbejdsgang.

Du får fast kontor i Høje Taastrup og besøger efter behov værkstederne i Aarhus, København, Taastrup og Næstved, hvor seks af dine medarbejdere sidder.

En typisk dag starter altid med et morgenmøde med teamet, hvor I drøfter aktuelle opgaver, giver status på reservedele, uregelmæssigheder og tog, der ikke er blevet sendt på værksted.

Senere på formiddagen mødes du med projektgruppen, hvor I udvikler den fremtidige driftsmodel for det nye værksted i Næstved.

Efter frokost har du måske et 1:1-møde med en medarbejder om opgaver og udvikling.

Resten af dagen går typisk med prognoser og analyser samt opfølgning med værkstederne og håndtering af udfordringer i planlægningen.

Andre vigtige opgaver og ansvarsområder

  • Samarbejde med interne og eksterne parter for at balancere ressourcer og driftsbehov
  • Håndtere og forebygge flaskehalse og udfordringer i planlægningen
  • Udvikle og optimere systemer og processer i SAP
  • Bidrage til systemudvikling og supply chain for at sikre effektive løsninger

Mange af dine samarbejdspartnere er fra værkstederne, så du skal opbygge en solid teknisk forståelse for togvedligehold og processer. Det gør dialogen lettere og hjælper dig med at udvikle dit område.

Er du vores nye leder? Vi søger en leder, der trives med at kombinere personaleledelse, operationel forståelse og strategisk arbejde.

Du motiveres af at skabe struktur, forbedre processer og få mest muligt ud af SAP.

Du vil gerne arbejde med tekniske løsninger og it-systemer, der løbende udvikles og implementeres i en kompleks hverdag med mange afhængigheder.

Samtidig er er du god til at samarbejde på tværs – både internt i DSB og med eksterne leverandører.

Vi leder efter dig, som har erfaring med

  • Personaleledelse og ledelse af planlæggere, teknikere eller andre specialister inden for komplekse områder
  • At arbejde i en driftsorganisation, fx fra produktion eller tilsvarende
  • at arbejde datadrevet – at bruge SAP, Excel, rapporter og nøgletal i din ledelse

Desuden taler og skriver du dansk på professionelt niveau.

Hvad tilbyder DSB?
  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og gode DSB-rabatter, bl.a. til fitnesscentre
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem

Læs mere om  personalegoder og DSB som arbejdsplads.

Søg nu Ansøgningsfristen er d. 26. april 2026.

Vi afholder samtaler løbende, så skynd dig at uploade CV og en kort, motiveret ansøgning (evt. som video).

Spørgsmål? Ring til Anne Sofie Dueholm på tlf. 2468 3102.

Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest og logisk test.

Vi anvender digital indhentning af referencer efter aftale med dig.

#LI-BS1

#LI-Hybrid

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/68d7f7c5-b806-4b22-b248-9d5c43534f0d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet