Er du god til at skabe struktur i uventede situationer og fungere som bindeled mellem værksteder, materieldisponenter og drift for at finde de bedste løsninger?
Bliv en del af et team, der sørger for, at toget – og Danmark – kører videre, uanset hvad der sker!
Vi søger en Materielteknisk Driftsovervåger, der vil være med til at sikre, at vores tog er klar til tiden og i god stand. Rollen er central for at omdanne uforudsete fejl til planlagte værkstedsbesøg, så vi kan levere stabil og sikker togdrift for vores kunder.
Velkommen til Driftscentret Danmark i Telegade Vi er et team på fem, der sikrer hurtig og effektiv håndtering af fejl på tog med drifts- og sikkerhedskritiske problemer. Vores mål er at sikre, at togene når det rette værksted på det rette tidspunkt, så de kan komme tilbage i drift så hurtigt som muligt.
Hos os er der en indgående interesse for togteknik, og vi følger tæt med i både fejl på den eksisterende flåde og er nysgerrige på nye togtyper. Størstedelen af os er håndværkere, hvilket skaber et højt fagligt niveau, hvor vi lærer af hinanden og deler viden.
Vi prioriterer kollegialt fællesskab og støtter hinanden. Det er vigtigt for os, at alle trives og føler sig som en del af teamet, hvor vi hjælper hinanden, når der er behov for det. Du finder os i DSB’s Driftscenter i Telegade, tæt ved Høje Tåstrup station.
"Hos os lægger vi stor vægt på at få togene til og fra værksted, så de kan komme ud og tjene vores kunder igen. Tingene kan gå fra 0 til 100, men vi prøver altid at finde tid til at have det rart og tale om hverdagsting.
I vores gruppe går vi meget op i og hjælpe hinanden og støtte op om hinanden, og er som en lille familie",
fortæller Mark, Materielteknisk Driftsovervåger
Hvad går jobbet ud på? Som Materielteknisk Driftsovervåger er din vigtigste rolle at sikre, at togene kører så stabilt som muligt. Når uforudsete hændelser opstår, arbejder du på at omdanne dem til planlagte værkstedsindgange ved at sikre et smidigt samarbejde mellem værksteder og Driftscentret.
Din hverdag kan inkludere en morgenstart, hvor du gennemgår materielstatus og vurderer, om der er behov for justeringer i driften.
Senere kan du få en henvendelse om et tog med tekniske problemer, hvor du hurtigt skal koordinere med værkstedet for at finde en optimal løsning.
Inden dagen slutter, sikrer du, at alle aftaler og planer er kommunikeret klart til de rette parter.
Dine primære opgaver vil være at
- Overvåge materiellets tekniske tilstand og træffe beslutninger om nødvendige indsatser.
- Samarbejde tæt med værksteder og materieldisponenter for at sikre en effektiv planlægning.
- Sørge for klar og præcis kommunikation til relevante interessenter om ændringer i materielplanerne.
- Bidrage til optimering af processer, så uplanlagte hændelser kan minimeres.
Du er en imødekommende og optimistisk person, der formår at arbejde metodisk og bevare overblikket, selv når hverdagen bliver travl. Samtidig har du forståelse for både DSB’s værksteder og kundernes behov og kan bidrage med en løsningsorienteret tilgang i samarbejdet med dine kollegaer.
Vi forestiller os, at du har
- En teknisk baggrund, gerne som håndværker på DSB’s driftsværksteder.
- Alternativt erfaring som lokomotivfører eller anden relevant rolle med indsigt i togmaterieldisponering.
- Erfaring eller interesse i planlægning af materiel til værksted.
- Evnen til at arbejde i både travle og skiftende miljøer med fokus på samarbejde og kvalitet.
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.
Søg nu Ansøgningsfristen er d. 23. juli 2025.
Vi gennemfører samtaler løbende, så vi opfordrer dig til at søge hurtigst muligt ved at svare på nogle spørgsmål og uploade dit CV og eventuelle eksamenspapirer.
Bemærk at vi ikke modtager en traditionel skriftlig ansøgning til denne rekruttering.
Spørgsmål? Ring til Allan Yde Nielsen på 24 68 77 41 eller Michael Møller-Kristensen på 24 68 02 53.
Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest, evt. logisk test og muligvis case. Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-07-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b60ffd6f-c3cc-4a05-924e-e452dc34c062