Bliv pædagog i Børnehuset Lillely og vær med til at skabe nærværende og udforskende børneliv

dato

Brænder du for nærværende pædagogik, og elsker du at udforske verden sammen med børn? Vil du være med til at skabe stærke relationer og en meningsfuld hverdag? Så bliv en del af Børnehuset Lillely!

I Lillely skaber vi rammerne for det bedste børneliv

Hos os møder du en hverdag fyldt med nærvær, leg og fordybelse. Vi er optaget af at udforske verden med børnene – hvad enten det er gennem tematiske projekter, hvor vi dykker ned i alt fra årstider til naturens mysterier, eller på legepladsen, hvor vores skønne kastanjehave/vildhave bliver til et læringsunivers.

I Lillely er relationer omdrejningspunktet. Vi tror på, at en stærk pædagogisk praksis starter med at være til stede i børnenes verden – på gulvet, i sandkassen eller i en fordybet samtale over frokosten. Vores personalegruppe værdsætter faglig refleksion og et godt grin, og vi glæder os til, at du bringer dine idéer og din faglighed ind i vores fællesskab.

Hvad kan du forvente som pædagog hos os?

  • En levende hverdag: Du bliver en del af en stor og mangfoldig personalegruppe med 4 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper, herunder en storbørnsgruppe. Sammen arbejder vi for at skabe de bedste betingelser for trivsel, læring og udvikling.
  • Faglig fordybelse: Vi anvender aktionslæring og video som redskaber til at udvikle vores praksis, så vi hele tiden styrker vores pædagogiske kvalitet.
  • Udviklingsmuligheder: Som en del af Høje-Taastrup Kommune får du adgang til kurser, netværk og introduktionsforløb, der styrker både din personlige og faglige udvikling.

Hvem søger vi?

Vi lægger vægt på, at du ser værdien i at deltage i udviklingsforløb og oplever glæde ved at nørde faglighed. For os er det afgørende, at du brænder for at skabe positive relationer og understøtte børnenes socio-emotionelle udvikling – fordi det er fundamentet for deres trivsel og læring.

Derudover søger vi dig, der:

  • Er uddannet pædagog og har lyst til at udvikle din faglighed i et stærkt fællesskab.
  • Har mod på at gå foran og være pædagogisk sparringspartner for kollegerne.
  • Er nærværende, tydelig og skaber stærke relationer til både børn, kolleger og forældre.
  • Har en undersøgende tilgang og ser det som naturligt at inddrage børnenes perspektiver.
  • Værdsætter samarbejde og har en positiv tilgang til både udfordringer og idéudvikling.

Kom og vær med til at nørde pædagogik!

I Lillely elsker vi at dykke ned i, hvad der virker, og hvordan vi kan blive endnu bedre. Derfor har vi også faglige fyrtårne i kommunen, som er med til at sætte fokus på vores pædagogiske kvalitet.  Vi glæder os til at høre dine tanker og se, hvordan du vil sætte dit præg på vores hus.

Praktisk information

Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse d. 1. marts 2025 (eller tidligere efter aftale).

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfrist er d. 5. januar 2025

Vi holder løbende samtaler.

Send din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og relevante bilag elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.

Har du spørgsmål eller lyst til at besøge os? Kontakt pædagogisk leder Dorthe Kjærsgaard på 23 71 49 07.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Lillely!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Rugvænget, 24, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6158492

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet