Vil du være med til at lede og udvikle vores medarbejdere, hvor I skaber resultater i en foranderlig hverdag, fordi du sætter retningen gennem synlig ledelse og struktur?
Bliv en del af en virksomhed, hvor du får mulighed for at arbejde med LEAN, KPI’er og procesoptimering i en af landets vigtigste driftsfunktioner!
Vi søger lige nu en ny produktionsleder der får ansvaret for den daglige klargøring af tusindvis af månedlige togafgange gennem ledelse af et erfarent og engageret team af medarbejdere.
Vil du med ombord? DSB befinder sig i en periode med betydelige forandringer, hvor implementeringen af næste generations togtyper, heriblandt IC5 og EC, stiller nye krav til procesoptimering og forandringsledelse på vores klargøringscentre.
Vi synes selv at det er en spændende tid, hvor vi arbejder strategisk med at forbedre og udvikle vores arbejdsprocesser for at sikre en stabil og effektiv drift.
"Vores samarbejde er præget af en solid holdånd, og en fælles forståelse for vores mission.
Som leder oplever man især et tæt samarbejde mellem drift, teknik og planlægning for at sikre, at alt kører som det skal”,
fortæller din kommende kollega Anne-Marie, Produktionsleder.
Du tilknyttes vores klargøringscenter ved Svanemøllen i København Ø, og du bliver en del af en afdeling, som som står for afviklingen af alle togene - en vigtig opgave, der kræver overblik, struktur og samarbejde på tværs.
Vi er 7 produktionsledere fordelt på klargøringscentre over hele landet, som sammen med vores kolleger i driftsorganisationen har fokus på tværfagligt samarbejde og på at tænke fremad, så vi altid er klar til at tage de næste skridt i en branche i konstant udvikling.
Hvad går jobbet ud på? Som produktionsleder er det dig, der har det overordnede ansvar for at sikre en stabil og effektiv drift. Det sikrer du bl.a. ved at udvikle processer og udbrede LEAN-tankegangen i dit område.
Du vil arbejde med at strukturere rammerne for driften og samtidig være til stede i det daglige gennem synlig ledelse, da det er vigtigt, at du er tæt på både medarbejderne og processerne.
Dine primære opgaver vil være at
- Udvikle og følge op på KPI’er for dit område
- Ledelse, herunder afholde MUS og 1:1 samtaler samt følge op på fravær
- Implementere og udvikle LEAN-principper i processer, mandskab og ressourcer
- Deltage i strukturering, planlægning og procesudvikling for driften
Resten af dagen går med opfølgning på trivsel, fravær og udvikling, samt analyse og forbedring af depotets KPI’er.
Inden du går hjem, holder du et LEAN- eller optimeringsmøde sammen med teamet. Her afklares status på næste dags bemanding eller eventuelt sporarbejde og de ændringer dette måtte medføre.
Hvem er du? Vi søger en leder, der motiveres af at administrere drift og skabe gode samarbejdsrelationer.
Du motiveres af at lytte og forstå dine medarbejderes udfordringer, og at I sammen finder de bedste løsninger.
Din ledelsesstil er inkluderende, og du trives med at bidrage til en positiv og rummelig arbejdsplads. Samtidig er du i stand til at træffe de nødvendige beslutninger, når situationen kræver det.
Du har en metodisk tilgang til opgaverne, hvor du har fokus på at skabe struktur og overblik i din daglige ledelse.
Da togene klargøres døgnet rundt, indebærer synlig ledelse, at du ved behov også kan arbejde uden for normal arbejdstid.
”Jeg søger en produktionsleder, der både har hjertet med og kan skabe resultater.
En leder, som ser mennesker, lytter og rummer — men som også evner at sætte retning, træffe beslutninger og holde fast i målene. En, der skaber motivation gennem tydelighed og nærvær, og som trives med at tage ansvar for både mennesker og produktion”,
fortæller din kommende leder, Maryam, Klargøringschef.
Vi søger dig, der har
- Solid erfaring med ledelse i fx transport-, drifts- eller produktionsvirksomheder. Men du kan også have erfaring fra andre brancher som kundeservice eller lign. Brancheerfaring fra jernbane er ikke afgørende.
- Erfaring med implementering af LEAN-principper og IT-værktøjer
- Gode kommunikationsevner og evnen til at samarbejde på tværs af niveauer og fagområder, både internt og eksternt
- Gratis transport med DSB
- Mange gode DSB-rabatter, bl.a. til fitnesscentre
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Søg nu Ansøgningsfristen er den 12. april 2026.
Vi opfordrer dig til at søge hurtigst muligt ved at uploade dit CV og svare på fem spørgsmål.
Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 16 og 2. samtaler i uge 17.
Spørgsmål? Ring til Klargøringschef Maryam Borring-Olesen på tlf. 2468 8395.
Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest, evt. logisk test og muligvis case. Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig.
#LI-Hybrid
#LI-SG1
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7038882c-b3ce-4252-b47c-1a3a1734685c