Bliv produktionsleder hos DSB og styr S-togenes klargøring til topkvalitet

dato

Forestil dig et job hvor du leder klargøringsenheden der leverer S-tog til drift. Tænk at bidrage til et produkt i topklasse og til at vi udvikler os yderligere. Hvis du motiveres af at være ansvarlig for medarbejdere i en organisation med mange muligheder, så skal du læse videre.

DSB’s klargøringsafdeling for S-tog tæller ca. 100 medarbejdere fordelt på otte lokationer på S-togsnettet. Du bliver ansat i Taastrup og får ledelsesansvar for omkring 50 medarbejdere fordelt på depoterne København, Frederikssund, Hillerød, Farum og Klampenborg. Kerneopgaven er at sikre S-tog der er klargjort til tiden til driften og som lever op til kundernes høje kvalitetskrav. Du bidrager med dine færdigheder inden for ledelse, for strukturering og udvikling af produktionen.

”Det bedste ved jobbet er følelsen af at gøre en forskel – især når man ser, hvordan ens medarbejdere udvikler sig og rykker sig som resultat af de initiativer, man sætter i gang”

Fortæller Lykke der er produktionsleder for klargøring af Fjern- og Regionaltog.

Velkommen til DSB Vedligehold Du bliver en del af et team af fem engagerede ledere med forskellige ansvarsområder, der arbejder målrettet på at sikre, at vores S-tog altid er klar til drift. I har forskellige ansvarsområder, men arbejder mod det samme mål: at skabe struktur, finde løsninger og sikre, at vores tog lever op til vores kunders høje kvalitetskrav.

Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper og funktioner for at klargøre, vedligeholde og levere togene til tiden – døgnet rundt. Som en del af lederteamet ser du, hvordan vi kan forbedre vores allerede gode samarbejde og bidrage til, at vi udvikler os yderligere.

”Samarbejdet i DSB er præget af en solid holdånd og en fælles forståelse for vores mission. Som leder i klargøringsenheden oplever man især et tæt samarbejde mellem drift, teknik og planlægning for at sikre, at alt kører som det skal. Det er en arbejdsplads, hvor man hjælper hinanden og løfter i flok”

Fortæller Anne-Marie, produktionsleder i klargøring på Fjern- og Regionaltog

Hvad går jobbet ud på? Du får en central rolle i klargøringen af S-tog og stor indflydelse på DSB’s driftsorganisation. Du er tæt på den daglige drift og får ansvar for at udvikle arbejdsgange, optimere ressourcer og forbedre færdighederne hos vores medarbejdere. Samtidig er du med til at implementere nye IT-værktøjer og LEAN-processer, der understøtter vores mål om kvalitet, effektivitet og bæredygtighed.

Dine medarbejdere arbejder i 3-holdsskift og på forskellige depoter, så du får bragt dine færdigheder inden for distanceledelse i spil.

En typisk hverdag kunne starte med, at du møder ind på depotet i Taastrup. Du får et overblik over dagens produktion. Herefter afholder du en 1:1-samtale med en medarbejder. Mellem møder svarer du på opkald fra medarbejdere. Efter frokost har du møde i lederteamet, hvor I drøfter produktionen, og du byder ind med input til en smartere fordeling af opgaverne, der kan optimere produktionen. Næste dag har du planlagt at møde ind på en nattevagt på et depot, hvor du har en mindre gruppe medarbejdere, der arbejder fast nat.

Dine ansvarsområder omfatter

  • Strukturering og fastsættelse af rammerne for driften 
  • Fraværsopfølgning og trivselssamtaler 
  • Afholdelse af MUS og en-til-en samtaler 
  • Planlægning, procesudvikling og opfølgning på mål 
  • Synlig og nærværende ledelse 
  • Udbredelse af LEAN-tankegang i forhold til processer, mandskab og ressourcer 
  • Udvikling og opfølgning på KPI’er 

Du arbejder også tæt sammen med vedligeholdelses- komfort og dagligstyringsgrupperne som har følgende opgaver

  • Vedligeholdelse af tog til drift 
  • Komfortreparationer ved slid og hærværk
  • Driftsstyring af linje B og Bx 
  • Materielstyring 
Hvem er du? Du er motiveret for at arbejde med personaleledelse og er nysgerrig på hvordan processer og arbejdsgange kan optimeres. Du er struktureret og forstår at inddrage medarbejdere.

Du har formentlig erfaring med ledelse i en driftsorganisation men om det er fra jernbanebranchen, sundhedssektoren, fra kundeservice eller en helt anden branche er ikke afgørende.

Vi forestiller os at du

  • Har erfaring med ledelse af medarbejdere og forandringsledelse
  • Har erfaring med LEAN og implementering af processer
  • Prioriterer et godt samarbejde og er motiveret for at arbejde bredt i en stor organisation
  • Er indstillet på at arbejde uden for normal arbejdstid når det er nødvendigt
Hvad tilbyder DSB? Som produktionsleder i DSB bliver du en del af et stort fællesskab, hvor vi arbejder ud fra værdierne: Positivitet, Samarbejde og Ildhu. Du får en spændende og varieret arbejdsplads, hvor vi hver dag arbejder for at levere høj kvalitet til vores kunder.

Vi tilbyder desuden en række personalegoder, herunder

  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider
  • Adgang til DSB’s fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem

Læs mere om DSB som arbejdsplads og vores personalegoder her.

Søg nu Ansøgningsfristen er d. 26. oktober 2025.

Vi gennemfører samtaler løbende, så vi opfordrer dig til hurtigst muligt at uploade ansøgning (evt. som en kort video), CV og eventuelle eksamenspapirer.

Spørgsmål? Ring til Henrik Andersen på telefon 24689426.

Rekrutteringsprocessen

Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest og logisk test. Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig.

#LI-SG1

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d79dbf9f-5849-42b7-8477-e25a1ab04323

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet