Bliv projektcontroller hos DSB og styr økonomien i fremtidens S-baneprojekter

dato

Forestil dig en stilling, hvor du

  • Sikrer økonomisk overblik på nogle af DSB’s vigtigste projekter og omsætter tal til strategiske beslutninger
  • Medvirker til at skabe fremtidens tog og værksteder
  • Er en del af et fagligt dygtigt team med plads til grin og sparring

Lige nu har vi gang i flere store projekter, der tilsammen skal skabe Fremtidens S-bane. Vi bygger og ibrugtager nye tog og værksteder – store og komplekse projekter med et bæredygtigt fokus. Som Projektcontroller sikrer og forbedrer du den økonomisk styring på disse store vigtige projekter.

Vil du med ombord? Velkommen til afdelingen Controlling, Insight & Analysis, hvor vi er 30 kollegaer, der arbejder som enten Controllere eller Analysts. Afdelingen er præget af høj faglighed, godt teamwork og en uformel omgangstone, hvor der også er plads til humor.

Du bliver en del af et team, der arbejder tæt sammen om at sikre økonomisk overblik og præcis rapportering i nogle af DSB’s vigtigste projekter.

Hos os indgår du i et fagligt dygtigt team, der understøtter DSB’s større projekter. Samarbejde og erfaringsdeling er kernen i vores arbejde, og vi ser frem til at byde dig velkommen.

Om jobbet og dine opgaver Du får en spændende hverdag, hvor du samarbejder tæt med ledelsen og har ansvaret for rapportering, budgettering og analyser, der skaber værdi.

Du får ansvaret for at understøtte projekterne i direktørområdet, Strategi og Togmateriel. Projekterne omfatter beslutninger om fremtidens tog og nye værkstedsfaciliteter.

En typisk dag kan begynde med, at du forbereder rapportering til en styregruppe, hvor du præsenterer budgetter, prognoser og afvigelsesforklaringer. Derefter kan du deltage i et møde om en business case for et nyt projekt, hvor du bidrager til at sikre, at tallene er korrekte og realistiske.

Efter frokost har du måske en opfølgning på konsulentforbrug og sørger for, at økonomien i en række opgaver er i balance. Inden dagen slutter, arbejder du videre med en analyse, der kan understøtte forbedringer på tværs af projekterne.

Dine vigtigste opgaver vil bl.a. være at

  • Udarbejde og kvalitetssikre business cases for både store og mindre projekter.
  • Rapportere budgetter, prognoser, månedlige resultater og afvigelsesforklaringer til ledelsen.
  • Løbende følge op på konsulentforbrug og sikre økonomisk overblik.
  • Udføre analyser, der understøtter projekternes fremdrift og bidrager til løbende forbedringer.
Hvem er du? Vi søger dig, der arbejder struktureret og med øje for detaljerne, så dine leverancer altid er præcise og af høj kvalitet. Du har fokus på at forbedre og optimere dine arbejdsopgaver og leverancer. Derudover har du lyst til at udvikle dig og bringe nye idéer i spil, som kan skabe værdi i organisationen.

Din rolle giver dig bred berøringsflade i organisationen, så det er vigtigt, at du er god til at kommunikere og samarbejde. Du evner at håndtere interessenter og skabe positive relationer på tværs af teams.

Vi forventer, at du har

  • En relevant uddannelse indenfor økonomi og offentlig administration.
  • Erfaring fra en tilsvarende stilling som Project Controller i transport branchen.
  • Indsigt i regnskab, controlling og økonomistyring, herunder budgettering og prognoser.
Hvad tilbyder DSB?
  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem

Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.

Søg nu Ansøgningsfristen er d. 27. august, 2025

Vi gennemfører samtaler løbende, så vi opfordrer dig til hurtigst muligt at uploade ansøgning (evt. som en kort video), CV og eventuelle eksamenspapirer.

Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest, evt. logisk test og muligvis case. Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1c21fbaa-9b40-48a4-af5a-beeaee5983e8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet