DSB overtager ansvaret for skinnerne på S-banen, og vi søger en sekretariatsleder til at fremme samarbejdet med Banedanmark om vedligehold og fornyelse af S-banen – og opbygge et nyt team fra bunden.
Velkommen til Sekretariat for Strategisk Samarbejde Du bliver leder af en nyoprettet afdeling, som skal arbejde målrettet med at udvikle og implementere strategiske samarbejdsaftaler om vedligehold og fornyelse af den fysiske infrastruktur på S-banen.
Med udgangspunkt i eksisterende og veletablerede fremgangsmåder skal vi optimere processer, der bidrager til S-banens fremtidige vedligehold og fornyelse.
Sekretariatet vil vokse i takt med, at S-banen fornyr sig, og vi skaber løsninger, der rækker langt ind i fremtiden.
Du bliver en del af Driftsstøtte & Udvikling, som består af 15 kollegaer og fungerer som en tværgående udviklings- og analyseafdeling i driftsorganisationen.
Hvad skal du lave? Som sekretariatsleder får du en central rolle i udviklingen og implementeringen af et strategisk samarbejde mellem DSB og Banedanmark om vedligehold og fornyelse på S-banen.
Du bliver ansvarlig for at
- Udvikle og implementere samarbejdsaftaler med Banedanmark, med fokus på analyse, strategi og forretningsmæssig forståelse.
- Udarbejde beslutningsgrundlag og strategiske anbefalinger, der understøtter organisationens mål.
- Opbygge et nyt team, der skal løse opgaverne omkring det strategiske samarbejde med BDK på S-banen.
- Facilitere samarbejdsfora, følge op på fremdrift, fakturering og rapportering.
- Koordinere input fra DSB’s organisation og sikre, at strategiske hensyn indgår i beslutningsprocesserne.
- Løbende optimere og udvikle samarbejdsprocesser.
Du har gode analytiske evner og kan omsætte komplekse udfordringer til konkrete løsninger.
Vi forventer, at du har følgende baggrund
- Solid erfaring som strategikonsulent, projektleder eller managementkonsulent – evt. fra politisk ejede organisationer.
- Erfaring med ledelses- og bestyrelsesbetjening samt udarbejdelse af beslutningsoplæg.
- Kan facilitere tværorganisatorisk samarbejde og forankre forandringer.
Du har en længere videregående uddannelse som cand.soc. eller lignende.
Hvad tilbyder DSB?
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Pension og sundhedsforsikring
- Gratis transport med DSB
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.
Ansøgning Ansøgningsfristen er d. 9. december 2025.
Du søger jobbet ved at uploade CV og eventuelle eksamenspapirer. Vi ønsker ikke at modtage en ansøgning til dette job.
#LI-DNI
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ff983288-4fcc-465a-aa4c-a72a4ac8782a