Bliv senior data governance specialist hos DSB og styrk datakvalitet og innovation

dato

Forestil dig et job, hvor du

  • Arbejder strategisk med standarder og politikker for at opnå høj datakvalitet i hele organisationen.
  • Gør datastyring endnu mere effektiv med stor betydning for DSB's fremtid.
  • Implementerer innovative løsninger inden for data governance i samarbejde med parter på tværs af organisationen.

I DSB investerer vi i at gøre data til en integreret del af vores beslutninger, drift og udvikling – og vi har brug for dig, der vil arbejde med data governance, struktur og kvalitet.

Det bliver dit ansvar at implementere rammer for data governance og sørge for, at data bruges ansvarligt, effektivt og med tillid – på tværs af hele organisationen.

Det handler ikke (kun) om regler og strukturer – men om at skabe klarhed, ejerskab og kvalitet, så data kan skabe reel værdi.

Velkommen til Data Governance Office og Data & Analytics Data & Analytics er en del af Data & Office of the CIO, som også omfatter søsterafdelingerne Data Platforms, AI og Integration, som vi arbejder tæt sammen med.

Vi er knap 30 personer i Data & Analytics og fordelt på tre teams med hver sin team lead samt Data Governance Office, som du vil være med til at bygge op.

Sammen med vores Data Engineers og Data Analysts bliver du broen imellem mange interessenter inden for data både i IT og forretningen.

Vi har allerede et solidt teoretisk data governance-fundament samt et strategisk dataråd, som er forankret i den øverste ledelse. Nu er målet at intensivere den praktiske implementering.

”Det bedste ved teamet er vores sammenhold – vi er meget sociale og vil hinanden det bedste, det kan andre mærke, og de kan lide at sidde inde hos os. Vi arbejder meget på tværs af hinandens områder”,

fortæller Ulla, som er Power BI-udvikler i Data & Analytics.

Vil du være med til at udvikle fremtidens datadrevne DSB? Som Data Governance Specialist bliver det din opgave at centralisere og konsolidere data, så vi kan anvende data endnu mere demokratisk og effektivt på tværs af organisationen.

Du vil også implementere governance-rammer, der sikrer ansvar, tillid, sikkerhed, gennemsigtighed, standardisering og processer.

En typisk arbejdsdag som Data Governance Specialist Din arbejdsdag starter ofte med at gennemgå status på igangværende projekter og datainitiativer. Herefter mødes du med samarbejdspartnere for at sikre, at vores politikker og procedurer er på plads og efterleves.

Efter frokost analyserer du data og vurderer problemer med datakvalitet og for at holde standarder, regler og procedurer for datakvalitet ved lige.

Med jævne mellemrum faciliterer du workshops, træning og forandringsprocesser.

Du er med til at definere, hvordan vi udvikler og implementerer effektive data governance-strukturer, og du bliver ansvarlig for at fremme og forankre vores initiativer på området.

Du kommer til at navigere mellem forskellige roller og niveauer i organisationen, hvor du både vejleder om data governance og deltager i implementeringen af processer og tekniske løsninger.

Dine primære opgaver vil desuden være at

  • Gennemføre forandringsledelse på området
  • Identificere og igangsætte data governance initiativer
  • Opretholde et tæt samarbejde på tværs og sikre, at vi udvikler os i en positiv retning
Er du vores nye Senior Data Governance Specialist? Vi leder efter dig, der bliver motiveret af at arbejde med regler og procedurer for at stille nødvendige og valide data til rådighed, så beslutninger kan træffes hurtigt, præcist og på rette grundlag.

Du vil hellere være ude og rådgive og støtte forretningen praktisk fremfor at sidde og lave PowerPoint-præsentationer og dokumenter, selvom du også mestrer det.

Du er god til at planlægge og følge op på data governance-initiativer og til at strukturere kompleks information på en klar og forståelig måde både til tekniske og ikke tekniske interessenter.

Din metodik og opmærksomhed på detaljer sikrer, at vores data er nøjagtige, og at vi overholder standarderne på området.

Din baggrund

  • +5 års erhvervserfaring i roller som fx Data Governance Specialist, Principal Data Governance Consultant/Advisor, Master Data Specialist eller Data Compliance Specialist fra en større virksomhed eller et konsulenthus
  • Bachelor- eller kandidatgrad inden for Engineering, Information Management, Computer Science eller tilsvarende.

Fagligt har du god indsigt i

  • Data governance-rammeværk, principper og best practices
  • Datakatalog- og governance-værktøjer, data lineage-værktøjer og Master Data-, Metadata-, og Data lifecycle management
  • Databeskyttelseslove, regler og branchestandarder, som GDPR, NIS2 og ISO 27001.
  • Informationsarkitektur, datamodellering samt cloud platforme.
Hvad tilbyder DSB?
  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem

Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.

Søg nu Ansøgningsfristen er d. 11. maj 2025.

Vi gennemfører samtaler løbende, så vi opfordrer dig til hurtigst muligt at uploade CV og kort ansøgning (evt. som del af dit CV).

Spørgsmål? Ring eller sms til Gitte Nørby på tlf. 24 68 37 57.

Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest og logisk test. Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig.

#LI-BS1
#LI-Hybrid

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9ad3d5e5-7b87-4e22-94e6-5aedc99ef268

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet