Bliv servicetekniker med fokus på mekaniske og elektriske opgaver hos FK Distribution nær Høje Taastrup

dato

Har du erfaring med reparation og vedligeholdelse af maskiner, og har du både mekaniske og elektriske kompetencer? Kan du lide at have en uforudsigelig arbejdsdag og tage fat i det ukendte? Så er du måske vores nye kollega!

Om jobbet
Som servicetekniker får du et selvstændigt job, hvor du gennemfører vedligeholdelsesopgaver og sikrer en fejlfri og effektiv produktion. Vores produktion kører både dag og nat. Der er tale om en fuldtidsstilling på primært daghold. Arbejdstiden vil som udgangspunkt være i tidsrummet kl. 7.00-15.00 mandag-fredag. Du får sammen med dine kolleger i serviceteamet også et fælles ansvar for at løse de faste tilbagevendende vedligeholdelsesopgaver.

Dine opgaver omfatter primært:

  • Fejlfinding på mekaniske dele

  • Fejlfinding på el-, PLC- og computerstyringer i samarbejde med vores IT Udviklingsafdeling

  • Reparation og vedligeholdelse af maskiner, både produktionsmaskiner, bindemaskiner, printere mv.

  • Justeringer, kontrolmålinger samt udskiftning af både mekaniske og elektriske dele

  • Lejlighedsvis deltagelse i projektorienterede opgaver såsom ombygning, udskiftning og optimering af maskiner

For den rette kandidat, vil der være mulighed for løbende at udvikle dine kompetencer.

Om dig
Jobbet er for dig, der trives med en hverdag, der er stærkt præget af uforudsigelighed. Vi ved aldrig præcis, hvad arbejdsdagen byder på. Derfor er det afgørende, at du er omstillingsparat og kan have mange bolde i luften på samme tid. Den rette kollega arbejder selvstændigt og kan træffe egne beslutninger. Det er vigtigt, at du tør tage initiativ til at arbejde med nye og ukendte opgaver. Det er en forudsætning, at du kan tale med alle slags mennesker, og at du kan rumme at samarbejde i et team med mange forskellige personligheder og kompetencer.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet automatiktekniker, industrielektriker eller lignende

  • Har mekanisk og elektrisk erfaring fra industrien med fejlfinding og reparationer på såvel mekaniske som elektriske installationer

  • Har flair for at arbejde med it-systemer i forbindelse med opgavehåndtering mm.

  • Er struktureret med en god ordenssans, og er god til at holde styr på dine opgaver

  • Taler og skriver dansk, og - gerne med et godt kendskab til engelsk og tysk

Vi tilbyder
Et forretningsorienteret, men også uformelt og sjovt arbejdsmiljø, hvor det til tider går stærkt. Du kommer til at arbejde sammen med engagerede og fagligt stolte kolleger, i et team, hvor alle har stor teknisk ekspertise.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med sundhedsforsikring og pensionsordning, som matcher dine kvalifikationer. Arbejdsstedet er nær Høje Taastrup station og vi sørger selvfølgelig for forplejning med bl.a. kantine- og frugtordning, kaffe ad libitum fra vores café, træningsfaciliteter i eget motionsrum samt diverse sociale arrangementer.

Interesseret?
Send en motiveret ansøgning sammen med dit CV i dag. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teknisk chef Jan Pedersen på telefon 2949 2731. Samtaler afholdes løbende og tiltrædelse er hurtigst muligt.

OM FK DISTRIBUTION
FK Distribution formidler tilbudsaviser, gratisaviser og kataloger til den fysiske postkasse og giver forbrugeren mulighed for at skræddersy sit egen reklamesæt via NejTak+ ordningen. I FK Distribution er vi alle eksperter, der sikrer aktuelle og målrettede tilbud til forbrugerne. Vi har et stærkt fællesskab, respekt for forskellighed og en stor passion for det vi laver.

FK Distribution beskæftiger 350 medarbejdere i Taastrup, Tilst, Esbjerg og Svendborg og ca. 9000 omdelere i hele Danmark. Vi er et datterselskab i den børsnoterede koncern North Media A/S.

karriere.fk.dk | LinkedIn

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

FK Distribution, Bredebjergvej, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-10-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d4fda372-0ba8-4ada-9397-64d92db89a81

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler