Bliv socialfaglig leder på Borgerskolen - Vær med til at skabe trygge rammer og udvikling for alle

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du bliver socialfaglig leder på en skole i udvikling. Du vil helt sikkert mærke, at vi sammen lægger et stort stykke arbejde i at skabe trygge rammer, som forudsætning for, at alle børn, unge og voksne trives, udvikler sig og gror.

Vi søger en leder, der har erfaring med inklusion i en skolefaglig ramme og i arbejdet med børn og unge i udsatte positioner. 

Du kommer til at stå i spidsen for at styrke, videreudvikle og strukturere forbyggende samt akutte indsatser på Borgerskolen. 

Du vil have personaleledelse for skolens PLC og inklusionsteam, herunder vejledere og inklusionskoordinatorer. Som socialfaglig leder vil du have et tæt samarbejde omkring børn og klasser med de øvrige afdelingsledere på skolen. 

Som socialfaglig leder er en del af opgaven, i samarbejde med resten af ledelsesteamet, at udvikle skolens overordnede pædagogiske rammer. 

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at håndtere komplekse elevsager og gerne viden om børn med specialpædagogiske behov. 

I samarbejdet med afdelingslederne har du overblikket over trivselsindsatser i klasser og på årgange, samt udviklingen af disse. En del af opgaven er desuden at understøtte konkrete indsatser omkring klasser, elever mv. - herunder at sikre kontinuitet og kvalitet i handleplaner og det opfølgende arbejde. 

Du bliver en del af en skole, hvor vi prioriterer fællesskab, og hvor vi er sammen om at skabe bedst mulig trivsel hos alle børn, unge og voksne. Derfor er det vigtigt, at du som pædagogisk leder hos os, kan opbygge gode relationer til børn, unge og medarbejdere

Vores fælles opgave er at få det bedste frem i alle. Alle elever mødes derfor med positive forventninger og høje ambitioner. 

Vores fælles pædagogiske praksis bygger på disse 4 overskrifter:

  • Alle børn har ressourcer.
  • Børn er en vigtig stemme i deres eget liv.
  • Børn gør det godt, hvis de kan.
  • Børn er forskellige og alle har ret til en plads i et fællesskab.

Borgerskolens ledelsesteam består, ud over dig, af skoleleder, souschef og 3 afdelingsledere.

Som skole, tilbyder vi dig:

  • mulighed for, i samarbejde med et ambitiøst ledelsesteam og engagerede kollegaer, at præge Borgerskolens pædagogiske og didaktiske udvikling
  • en kommune hvor ledelse er en prioritet og der er mulighed for at praktisere værdibaseret ledelse tæt på kerneopgaven
  • en arbejdsplads, hvor vi prioriterer fællesskab, humor og arbejdsglæde
  • en arbejdsplads, der grundlæggende tror på, at vi lykkes bedst, når vi er en del af et professionelt fællesskab, hvor sparring, nysgerrighed og vidensdeling er nøgleord
  • et ledelsesteam, hvor vi er bevidste om at bruge vores forskellige kompetencer og loyalt arbejder for alle børns læring og trivsel

Vi forventer, at skolens nye socialfaglige leder:

  • har uddannelsesmæssig baggrund som fx lærer, pædagog, psykolog eller anden relevant erfaring indenfor området.
  • har ledelseserfaring og gerne en relevant lederuddannelse. Har du ikke ledelseserfaring, har du erfaring som vejleder, koordinator eller lignende og har lyst til at udvikle dit lederpotentiale
  • har pædagogiske visioner og brænder for at skabe helhed i børnenes hverdag med en tæt pædagogisk sammenhæng mellem læring og udvikling.
  • kan kommunikere præcist, tillidsskabende og afstemt den konkrete situation og målgruppe såvel mundtligt som skriftligt
  • har erfaring med og lyst til administrativ ledelse – bl.a. journalisering.  

Yderligere oplysninger

Jobbet er en fast fuldtidsstilling. Ansættelse er pr. 1. august 2024. 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst samt principperne om ny løn. I forbindelse med ansættelse indhentes der referencer samt straffe- og børneattest.

Ønsker du flere informationer om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til skoleleder Ethan Jordan på 2113 4958. 

Ansøgningsfrist 16. juni 2024

Vi forventer at afholde første samtale torsdag d. 20. juni og anden samtale onsdag d. 26. juni 2024.

Mellem de to samtaler gennemføres en personlighedstest med personlig tilbagemelding.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Magdavænget 4, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058503

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet