Vil du stå i spidsen for implementeringen af DSB’s stationsstrategi? Strategien, opgaverne og midlerne er på plads – nu mangler vi en Strategi- og programchef, der får det overordnede strategiske, faglige og kvalitetsmæssige ansvar for implementeringen af strategien og eksekveringen af opgaveporteføljen. Er det dig?
Vil du være med til at udvikle Danmarks stationer? DSB Ejendomme forvalter, planlægger og driver en af Danmarks største og mest alsidige ejendomsporteføljer. Hos os får du mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på udviklingen af DSB’s stationer – steder, der hver dag bruges af tusindvis af mennesker, og som spiller en vigtig rolle i den kollektive transport og byernes udvikling.
Du bliver en del af en organisation, hvor vi arbejder med at skabe værdi for forretningen og kunderne. Du vil få indsigt i, og samarbejde om, mange forskellige aspekter af ejendomsdrift og -udvikling, herunder:
- Forvaltning, planlægning, drift og renovering af DSB’s 294 stationer og øvrige ejendomme
- Udlejning af erhvervslokaler og arealer samt lejeadministration
- Rengøring og vedligeholdelse af stationer og udstyr
- Salg og projektudvikling af ejendomme, der ikke længere bruges til jernbanedrift
- Registrering, vedligeholdelse og systemunderstøttelse af ejendomsdata og rapportering
Vi repræsenterer et mangfoldigt og tværfagligt miljø med ingeniører, projektledere, administrative medarbejdere og meget mere, hvor samarbejde og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen.
”Det her er et job for dig, der motiveres af at få andre til at lykkes. Du hjælper os med at prioritere rigtigt og omsætte strategi til konkrete indsatser, så vi sammen kan udvikle stationer til glæde for millioner af kunder hvert år”,
fortæller Mette, Programleder.
Læs mere om DSB ejendomme her.
Om jobbet Som Strategi- og programchef indgår du i DSB Ejendommes chefgruppe og refererer til underdirektør, Lars Gøtke.
Du bliver ansvarlig for at forankre stationsstrategien i vores aktiviteter og sikre, at vores initiativer hænger sammen med både strategiske mål og budgetmæssige prioriteringer. Med eget budgetansvar driver du strategiske initiativer i samarbejde med chefgruppen og underdirektøren.
En typisk dag kan starte med et programstyregruppemøde, hvor du gennemgår status for igangværende projekter og sikrer, at alle opgaver er i tråd med stationsstrategien.
Efterfølgende holder du møder med interessenter som kommune- eller ministerierepræsentanter for at koordinere større projekter.
Efter en god frokost kan dagen byde på en stationsbesigtigelse for at vurdere de fysiske forhold og planlægge kommende initiativer. Når du er tilbage på kontoret, forbereder du en præsentation til direktionen om de langsigtede strategiske prioriteter, hvor du også skal rapportere på budget og fremdrift.
Dine vigtigste opgaver vil være at
- Forankre stationsstrategien i alle projekter og aktiviteter.
- Sikre budgetstyring og projektledelse for strategiske initiativer.
- Varetage interessenthåndtering med transportministeriet, kommuner og andre partnere.
- Rapportere om fremdrift og resultater til bl.a. direktionen og bestyrelsen.
Din primære arbejdsplads er på vores hovedkontor i Høje Taastrup. Du skal forvente rejseaktivitet i forbindelse med stationsbesigtigelser og møder rundt om i landet samt eventuelle inspirationsture til vores samarbejdspartnere i udlandet.
Er du vores nye Strategi- og programchef? Vi søger dig, der motiveres af at arbejde strategisk og af at se dit team lykkes. Du skaber resultater ved at opbygge gode relationer og ved at skabe trivsel og engagement.
Du bedriver uformel ledelse med tydelig kommunikation og en inkluderende tilgang, der samler teamet om fælles mål.
Derudover trives du med at tage ansvar for opgaver, hvor løsningen ikke nødvendigvis er givet på forhånd, og du sætter en ære i at finde løsninger, der skaber fremdrift.
Rent fagligt forventer vi, at du kommer med
- Mindst 5 års erfaring med projektledelse og dokumenteret erfaring inden for programledelse
- Erfaring med strategiimplementering og sammenkobling af mål og praksis
- Erfaring fra komplekse eller politisk styrede organisationer
- Erfaring med udarbejdelse af månedlig rapportering
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.
Søg nu Ansøgningsfristen er d. 1. februar 2026.
Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 7 og 8, og 2. samtaler i uge 10, men søg gerne allerede i dag.
Upload ansøgning (evt. som en kort video), CV og eventuelle eksamenspapirer.
Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest, logisk test og muligvis case. Vi anvender digital indhentning af referencer efter aftale med dig.
#LI-DNI
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a559b318-30ad-4862-9024-2c89c522daf6