Timelønnet tilkaldevikar • Vagter alle ugens dage kl. 09.00–19.30
Har du lyst til et fritidsjob i et lille, selvkørende team, der står for driften af en af Dansk Retursystems pantstationer på Sjælland? Vi søger tilkaldevikarer til vores pantstationer. Det er et krav for ansættelse, at du enten er under uddannelse eller er gået på pension/efterløn.
Hos os har vi stort fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed. Som en del af vores strategi arbejder vi desuden med Lean og løbende forbedringer.
Dine opgaver
Du kommer blandt andet til at:
sikre optimal og miljørigtig drift af pantstationens tællelinjer
rengøre produktionsudstyr og området inde i pantstationen
sikre, at områderne uden for pantstationen er pæne, ryddelige og indbydende
give kunderne en venlig og effektiv service
hjælpe kunder med at downloade og bruge pant-appen
Efter en grundig oplæring kommer du til selvstændigt at varetage driften på dine tilkaldevagter.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
trives med praktiske, rutineprægede og fysiske opgaver
har kørekort til bil
er ansvarsbevidst, mødestabil og kan arbejde selvstændigt
har øje for sikkerhed og et ryddeligt arbejdsmiljø
er serviceorienteret og møder kunderne med et smil
er tryg ved at bruge smartphone og simple systemer i hverdagen
kan arbejde fleksibelt på alle ugens dage i tidsrummet kl. 09.00–19.30
Hvis du primært kan arbejde i weekender, kan vi også finde en løsning. Der vil dog typisk være færre vagter.
Arbejdstid og ansættelse
Vagter kan ligge alle ugens syv dage mellem kl. 09.00 og 19.30
En vagt varer typisk 8–9 timer
Ansættelsen er som timelønnet tilkaldevikar uden garanti for et fast timetal
Du er ansat efter Industriens Overenskomst
Arbejdssted og pantstationer på Sjælland
Vi har syv pantstationer på Sjælland:
City 2 Pantstation, Cityringen 8, 2630 Taastrup
Rødovre Pantstation, Rødovre Centret, 2610 Rødovre
Fields Pantstation, Arne Jacobsens Allé 24, 2300 København S.
Køge Pantstation, Søndre Centervej 1, 4600 Køge
Slagelse Pantstation, Japanvej 21, 4200 Slagelse
Næstved Mini Pantstation, Fiskerhusvej 25, 4700 Næstved
Kalundborg Pantstation, Østre Havnevej 21, 4400 Kalundborg
Som udgangspunkt ansættes du til at kunne varetage vagter på alle pantstationerne. Det giver også de bedste muligheder for flere timer. På nogle vagter kommer du til at passe to pantstationer samme dag. Her stiller vi firmabil til rådighed, når du møder ind. Derfor er kørekort et krav, hvis du søger vagter på stationerne i City 2, Rødovre, Fields eller Køge. Her vil du som udgangspunkt møde ind enten ved City 2 eller Rødovre Centret.
Har du ikke kørekort, men bor tæt på Kalundborg, Slagelse eller Næstved, er du stadig velkommen til at søge til en af disse stationer. Vær dog opmærksom på, at muligheden for vagter kan være mindre – ligesom hvis du kun kan arbejde i weekender.
Det kan du forvente af os
Hos os får du:
et trygt og sikkert arbejdsmiljø med hjælpsomme kolleger
en kultur med respekt, ansvar og humor
indflydelse og frihed i hverdagen – vi stoler på, at du tager ansvar
grundig oplæring, så du bliver klædt godt på til rollen
et job, hvor du er med til at gøre en konkret forskel for klima og miljø gennem genanvendelse og reduktion af CO₂-aftryk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Dansk Retursystem A/S, Erik Husfeldts Vej, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/609560fd-9d30-4c93-8790-12ce52b54eb5