Bliv uddannelseskoordinator hos DSB og vær med til at sikre effektiv togdrift under jernbanenettets fornyelse

dato

Er du klar til at planlægge og koordinere uddannelsesaktiviteter, der sikrer en effektiv og sikker togdrift hos DSB?

Vi står midt i en stor fornyelse af jernbanenettet med udvikling af et nyt signalsystem, elektrificering af hovedstrækningerne og nyt togmateriel. Det kræver løbende uddannelse af vores personale hen over året, og her kommer dit bidrag ind i billedet.

Velkommen til uddannelsesplanlægning Du vil være en del af et team, hvor samarbejde og præcision er i fokus. Vi værdsætter mangfoldighed og arbejder målrettet mod at skabe en inkluderende kultur. Sammen sørger vi for, at vores personale er bedst muligt forberedt til at håndtere de nye udfordringer og muligheder, som moderniseringen af jernbanenettet bringer med sig.

Din hverdag Du bliver en del af enheden Uddannelsesplanlægning i DSB Togdrift. Her har vi ansvaret for at planlægge og allokere vores faglærere til undervisning af vores kørende personale. Du vil indgå i et engageret team, der udarbejder effektive og robuste arbejdsplaner, som sikrer balance mellem fritid og arbejdstid for DSB’s faglærere. Dine planer skal støtte op omkring en sikker driftsafvikling og et godt arbejdsmiljø.

En typisk arbejdsdag Din dag starter med at gennemgå dagens opgaver og opdatere de aktuelle arbejdsplaner i samarbejde med teamet. Herefter arbejder du på at sikre, at alle undervisningsaktiviteter er korrekt planlagt og at der er taget højde for alle relevante faktorer som f.eks. arbejdstidsaftaler.

Efter en god frokost med kollegerne, kan du have møder med faglærere for at koordinere kommende undervisningsmoduler og sikre deres input til planlægningen. Senere på dagen arbejder du videre med spørgsmål fra dine kollegaer relateret til afdelingens opgaver.

Dine opgaver bliver at

  • Udarbejde og vedligeholde arbejdsplaner ud fra fastsatte rammer og arbejdstidsaftaler
  • Planlægge og tjenestefordele i et travlt miljø
  • Sikre balance mellem fritid og arbejdstid for faglærere
  • give faglig sparring inden for dit arbejdsområde

Hvem er du? Du er motiveret for en hverdag hvor du får enderne til at mødes i planlægningen. Du formår at bevare overblikket i de travle perioder og trives i en vekselvirkning mellem teamwork og opgaver du løser på egen hånd.

VI forestiller os at du har

  • Erfaring med planlægning fra andre sammenlignende organisationer eller fra DSB
  • God driftsforståelse og kendskab til driftsafvikling i transportvirksomhed
  • Erfaring som bruger i SAP
  • Generel god forståelse for digitale værktøjer

Personligt er du fleksibel og finder det spændende at samarbejde med forskellige funktions- og fagområder. Du formår at udarbejde løsninger, der giver mening for alle, og du har et godt overblik med interesse for detaljen og den større sammenhæng. Kendskab til, eller erfaring med, ressourceoptimering samt en analytisk tilgang vil være nyttigt.


Hvad kan DSB tilbyde dig Nogle af vores personalegoder er

  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem

Læs mere her om personalegoder og om DSB som arbejdsplads

Søg nu Ansøgningsfristen er d. 8. juni 2025.

Vi evaluerer og gennemfører samtaler løbende, så skynd dig at søge.

Upload cv, ansøgning og (evt.) eksamenspapirer. Du kan også lave din ansøgning som en kort video.

Har du spørgsmål, så ringer du bare til leder af Uddannelsesplanlægning, Lasse Teisner Poder på tlf. 24 68 15 81.

#LI-SG1

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c6697dd0-8524-447a-9996-3fbe7c6bd25f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet