BØRNEHAVEKLASSELEDER TIL TORSTORP SKOLE

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

Børnehaveklasseleder til Torstorp skole 

Torstorp Skole søger bh.kl.leder til fastansættelse på 37 timer 1. januar 2024

 

Vi søger dig, der er uddannet pædagog og eventuelt har erfaring med børnehaveklasse og har fokus på dit ansvar i samspillet med og mellem børn. Du brænder for at skabe en god skolestart for de yngste. Du skal kunne se dig selv i et team, hvor Co-teaching og en struktureret pædagogik er det bærende element. 

Vi har pt. en ledig stilling i vores ”Team 0”, hvor du mangler. Her skal du have fokus på børnenes læring og trivsel, hvor leg og læring går hånd i hånd. 

Torstorp Skole

Torstorp Skole er en nyere skole i Høje-Taastrup Kommune. Skolen har ca. 560 elever fra 0.kl. - 9.kl og ca. 100 meget engagerede medarbejdere. Skolen har flotte, lyse og store undervisningslokaler og fantastiske udearealer.

Vi har et velfungerende og ligeværdigt lærer-og pædagogsamarbejde, og ser skole og SFO som en samlet enhed. Vi har skolepædagoger med i gennemsnit 10 lektioner i 0.-2.kl. Skolen er tredelt - med SFO/skolestart, yngste-trin (1.-5. klasse) og ældste-trin (6.-9. klasse).

På Torstorp Skole arbejder vi med Co-teaching.  Alle medarbejder har en Co-teaching-uddannelse og der er løbende kompetenceudvikling i Co-teaching for nye medarbejdere. Størsteparten af det undervisende personale har 2-4 lektioner om ugen, med co-teaching. Du vil bl.a. derfor opleve at være i et tæt samarbejde med dine kollegaer om den fælles undervisning.

Torstorp Skole arbejder med udgangspunkt i professionel tilstedeværelse således, at den enkelte lærers professionelle råderum skaber rammen om fleksibiliteten i tilstedeværelsen.

Børnehaveklasse på Torstorp Skole og SFO

Torstorp Skole er en 3 sporet skole, hvor vi har tre børnehaveklasser. To traditionelle og én NEST klasse. NEST er betegnelsen for en pædagogisk praksis, hvor elever med specialpædagogiske behov og elever fra almenområdet er en del af samme klassefællesskab. 

 

Børnehaveklasserne på Torstorp Skole indtager en vigtig position i den tidlige indsats og i arbejdet med overgangene fra daginstitution til skole og videre fra børnehaveklasse til 1. klasse.

Din ansættelse vil være centreret omkring én af de traditionelle børnehaveklasser. Her går der ca. 25 elever med en bred kulturel baggrund. 

 

Vores ønsker til dig er, at du: 

  • Er imødekommende, smilende, vedholdende og autentisk
  • Har stærke kommunikative kompetencer
  • Er kompetent, fagligt velfunderet og nysgerrig I rollen som bh.kl. leder
  • Har evnen til at reflektere over egen praksis alene og i team
  • Er udpræget teamplayer
  • Kan se børnenes ressourcer 
  • Formår at skabe struktur og overskuelighed for eleverne
  • Er rolig, robust og kan tage ansvar i en travl hverdag

 

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest indhentes, før ansættelsen kan finde sted.

Hvis du vil vide mere
Ønsker du at høre yderligere om stillingen eller kigge forbi til en uformel snak og rundvisning, kan du ringe til skolens hovednummer tlf. 4335 2370 og aftale besøg og/eller blive viderestillet til pædagogisk leder Anders Osbirk el. skoleleder Sidsel Voss.

Ansøgning skal være os i hænde senest fredag den 20. okt. 2023.

Ansøgningssamtaler vil finde sted løbende og efter ansøgningsfristens udløb onsdag den 25. okt. 2023 fra kl. 11. Stillingen ønskes besat senest 1. jan. 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Torstorpvej 1, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917247

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet