BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Jobbet
På vegne af BNP Paribas Personal Finance, søger vi en dedikeret Contract Manager, der kommer til at referere direkte til CSO. Det bliver din fornemmeste opgave at tage ansvaret for den tildelte portefølje af leverandørkontrakter på vegne af de respektive managers. Dette betyder at du er ansvarlig for at forhandle genoptagelser af kontrakter eller kontraktreguleringer med porteføljen af leverandører, som du er blevet tildelt. Du vil ydermere skulle yde administrativ support til relevante managers eller andre involverede parter, da du skal videregive og indsamle relevant information og data, for at sikre at de fremadrettet har den bedste forudsætning, for at bevare den gode relation til leverandørerne.
Dine kerneopgaver er:
- Tage ansvaret for den tildelte portefølje af leverandørkontrakter.
- At yde administrativ støtte til CSO, managers eller andre involverede parter ved at forsyne dem med den nødvendige viden og dokumentation.
- Forhandle kontraktgenoptagelse eller kontraktreguleringer.
- At indsamle, sammenligne og skabe data, der kan bidrage til en stærk action-plan.
Din Profil
Du arbejder selvstændigt, analytisk og trives med at indtage en kommunikerende rolle. Du vil have en bred kontaktflade og det forventes derfor, at du har gode kommunikative evner, samt en sublim forretningsforståelse. Du behøver ikke nødvendigvis at have en baggrund inden for den finansielle sektor, men det forventes, at du er dygtig til at sætte dig ind i komplekse sager og at du er en kompetent forhandler. Det er stort plus, hvis du har erfaring inden for procurement, men det er ikke et krav.
- Du begås hjemmevant på alle organisations- og interessentniveauer og har evnen til at sætte dig hurtigt ind i nye områder.
- Du arbejder struktureret og selvstændigt.
- Du har en god basis forståelse inden for de relevante juridiske forhold.
Praktiks information
Det er tale om et vikariat af 6 måneders varighed, med mulighed for fastansættelse til den rette kandidat.
Opstarten vil være d. 15. januar 2024.
Der er løn efter kvalifikationer.
Arbejdsstedet vil være hos BNP Paribas Personal Finance på følgende adresse: Oldenburg Allé 3, 2630 Taastrup.
Du vil være ansat igennem Moment A/S under ansættelsen, og du vil have din daglige gang hos BNP Paribas Personal
Proces
Moment varetager den indledende samtaleproces, hvorefter relevante kandidater vil komme til samtale hos BNP Paribas. Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted i dag!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
MOMENT A/S, Vester Farimagsgade, 1606 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955092