BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at gøre en positiv forskel for borgerne i Høje-Taastrup? Brænder du for datadreven analyse og udvikling? Og kan du formidle dit skarpe blik for data, så det fører til politiske og strategiske beslutninger, der gør en mærkbar forskel for borgerne? Så har vi jobbet til dig!
I stillingen bliver dine primære opgaver at:
- Udarbejde og udvikle data til analyse, ledelsesinformation og driftsstyring.
- Formidle data til ledere, identificere deres behov for data og sparre med dem om datas konkrete anvendelsesmuligheder.
- Skabe økonomisk overblik i tæt samspil og dialog med de budgetansvarlige ledere, centerchef og vores centrale økonomiafdeling.
- Udarbejde politiske sagsfremstillinger.
Som en del af centret får du nogle fagligt ambitiøse og engagerede kolleger som - med et nysgerrigt mindset og fokus på faglig udvikling, tør udfordre både hinanden og dem vi samarbejder sammen med. Vi har tillid til hinanden og bidrager alle til det gode arbejdsmiljø og den gode teamånd, hvor vi hjælper og sparrer med hinanden og har fælles fokus på et godt sammenhold både socialt og fagligt.
Vi søger en person, der:
- Har en akademisk baggrund som eksempelvis kandidat i Folkesundhedsvidenskab, Sundhedsøkonom, cand.scient.pol. eller tilsvarende relevant samfundsvidenskabelig uddannelse på kandidatniveau.
- Har solid erfaring med at arbejde med tal og data - gerne med kendskab til ældreområdet og sundhedsområdet, men dette er dog ikke et krav.
- Er analytisk stærk og har evnerne til at oversætte og formidle data til andre, så det er letforståeligt.
- Har flair for IT-systemer, herunder en generel forståelse af, hvordan data genereres.
- Kan formidle og anvende data proaktivt og herigennem bidrage til en effektiv styring af driften samt understøtte de strategiske og politiske målsætninger.
- Har en god politisk sans og interesse for lovgivning og samfundstrends som præger den politiske dagsorden.
- Har erfaring med politisk sagsfremstilling eller en interesse i at arbejde med det.
Udover de faglige kompetencer søger vi en person, der har lyst til at bidrage til et stærkt og tillidsfuldt samarbejde med kollegaer i centret og på tværs i organisationen.
Stillingen er placeret centralt i Sundhed- og Omsorgscentret. Du refererer til centerchefen og du vil blive en del af et netværk med datakonsulenter fra andre dele af organisationen, som du dels kan have sparring med og dels have et opgavesamarbejde med.
Vores primære funktion er at understøtte vores mange dygtige og ambitiøse ledere i centret således at vi i tæt samarbejde med dem bidrager til en effektiv styring af driften, til den faglige udvikling og til at sikre strategisk overblik og retning. Dette indebærer, at vi varetager en bred vifte af opgaver inden for data, økonomi, politisk understøttelse, udvikling samt administration og regnskab.
Vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor der er mulighed for hjemmearbejdsdage. Din kommende arbejdsplads er placeret på vores nye moderne rådhus, hvor vi har et åbent kontorlandskab (+ en virkelig god kantine). Du skal derfor kunne se dig selv arbejde i dette miljø og være parat til at arbejde fleksibelt og i tæt samarbejde med andre. Med vores fleksible tilgang til tilrettelæggelse af arbejdet forventer vi også, at vores medarbejdere tager ansvar og overholder deres deadlines.
Praktiske oplysninger
Jobbet er på fuld tid. Ansættelse pr. 1. august 2024 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 11. juni 2024
Vi holder samtaler mandag den 17. juni.
Ansøgning, CV og andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Hvis du er blevet nysgerrig og vil høre mere om jobbet eller os, er du velkommen til at kontakte Sundheds- og Omsorgschef Charlotte Kaaber på telefonnummer 40129524.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Sundheds- og Omsorgscentret
Du vil blive ansat i Sundheds- og Omsorgscentret (SOC). Centret er et fagligt ambitiøst center, der arbejder med en bred vifte af opgaver og målgrupper. Vi arbejder både med ældre borgere på plejehjem og i hjemmeplejen. Vi arbejder med alle aldersgrupper inden for hjælpemidler. På vores Sundhedscenter varetager vi træning og forebyggelse til borgere som er over 18 år. I vores Tandpleje varetager vi dels tandpleje til børn og unge og også socialtandpleje og omsorgstandpleje.
Læs mere om Høje-Taastrup Kommune på www.htk.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6061541