BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Motiveres du af at arbejde med store datamængder og omsætte komplekse datasæt til brugbar viden? Har du sans for detaljer og samtidigt kan se den store sammenhæng på tværs af data - og forstår du at rapportere og dokumentere output?
Så er det måske dig vi leder efter som dataanalytiker i teamet Passagerdata og Indtægter.
Mød dine kommende kollegaer Vi ser frem til at byde dig velkommen i Passagerdata og Indtægter, som er en afdeling i DSB Økonomi. Vi har ansvaret for at opgøre, dokumentere og formidle korrekte passagerindtægter og passagertal for DSB.
Afdelingen er essentiel for DSB’s viden om rejser og samarbejde på tværs af hele DSB og med øvrige trafikselskaber er dagligdag. Du får 11 imødekommende, kvalificerede og engagerede kollegaer i alle aldre, hvor der er rig mulighed for faglig sparring og plads til humor.
Om jobbet og din hverdag
Du indgår i et engageret team, der arbejder med rejsedata, billetstatistik, tællesystemer, analyser og rapporter, hvor dit ansvar bliver modeller og passagerdata.
Dine primære arbejdsopgaver omfatter:
- Drift af og indsigt i Fjern- & Regionaltogs passagertællesystem og rejsetalsmodeller.
- Dataopfølgning, systematisering og udarbejdelse af relevant dokumentation
- Rapportering og præsentation af data i faste intervaller.
- Dataanalyser, datavisualisering og forståelse af rejsetalsudvikling
- Formidling af komplekse sammenhænge på en let forståelig måde både internt i afdelingen, på tværs af DSB og til eksterne parter.
- Automatisere manuelle processer og sikre forenkling gennem udvikling og optimering.
Vi leder efter dig, som er klar til at engagere dig i jernbanebranchens komplekse virkelighed, og alle de spændende potentialer der ligger foran os. Du er lyttende og har evnen til hurtigt at sætte dig ind i nye områder og opnå en god forretningsforståelse.
Du er analytisk og god til at skabe et databaseret overblik - også når problemstillingerne er komplekse. Du arbejder struktureret og omhyggeligt med dine opgaver både selvstændigt og i tæt samarbejde med kollegaer. Du er engageret, detaljeorienteret og metodisk i din tilgang til problemstillinger.
Dine faglige kvalifikationer:
- Relevant uddannelse som f.eks. cand.scient. eller civilingeniør
- Kompetent bruger af Excel, pivot-tabeller, SQL og andre programmer som fx Power BI
- Gode formuleringskundskaber på dansk, både skriftligt og mundtligt
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Din arbejdsplads vil være i Høje Taastrup i vores lyse og indbydende kontorer.
Ansøgning Ansøgningsfristen er den 7. december 2023. Vi holder løbende samtaler, så send os CV/ansøgning og eksamensbevis snarest.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lone Stæhr Nielsen Afdelingsleder Passagerdata & Indtægter på telefon 24 68 23 75.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5950637