Dataanalytikere til bekæmpelse af skatteøkonomisk kriminalitet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at bearbejde, analysere og formidle data? Er du forretningsorienteret, initiativrig, og vil du være med til at udvikle og drifte dataløsninger, der bidrager til vores indsats mod skatteøkonomisk kriminalitet? Så er du måske en af de dataanalytikere, vi søger til Særlig Kontrol.

Bliv en del af Særlig Kontrol i Skattestyrelsen
Fagområdet Særlig Kontrol bekæmper organiseret, systematisk og kompleks skatteøkonomisk kriminalitet og arbejder med en bred vifte af svigstyper. Det er en opgave, der har stor politisk- og mediemæssig bevågenhed, da området har fundamental betydning for samfundet og den enkelte danskers retsfølelse og tillid til Skatteforvaltningen.

Som dataanalytiker skal du være med til at udvikle og drifte den datadrevne dagsorden i fagområdet og bidrage til, at vi i størst muligt omfang kan komme på forkant med svigen gennem systematisk brug af analyse og data samt bidrage til at understøtte og kvalificere kontrolopgaven i Særlig Kontrol.

Du bliver tilknyttet kontoret Koordinering og Styring, men du bliver en del af et landsdækkende team på tværs af vores enheder i Særlig Kontrol, der består af 18 kollegaer med mange forskellige fagligheder og specialistområder. Sammen skal I understøtte samarbejde, koordinering, udvikling, drift og implementering af it- og dataaktiviteter på tværs af fagområdet.

Understøtte udviklingen af it- og dataaktiviteter på tværs af Særlig Kontrol
Som dataanalytiker vil du i tæt samarbejde med dine kollegaer bidrage til løsningen af forskellige opgavetyper, herunder:

  • videreudvikling af metoder til, hvordan data aktivt kan indgå i bekæmpelsen af skatteøkonomisk kriminalitet
  • udforske Skattestyrelsens data og bidrage til drift og videreudvikling af systemer, brugergrænseflader, udsøgningsmodeller samt bidrage til at forbedre data til integration af applikationer til internt brug
  • indgå i tæt samarbejde med sagsbehandlere/slutbrugere for at udvikle modeller og værktøjer, der imødegår deres specifikke behov.
Da den tværgående it- og datafunktion er forholdsvis ny i Særlig Kontrol, vil der være mulighed for, at du i et vist omfang kan præge opgavesammensætningen ud fra den strategiske retning, som er lagt for dataudviklingen i fagområdet.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse, men din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du som person trives med at udvikle nye metoder og systemer og samtidig sikre, at udviklede modeller driftes sikkert.

Du skal med dine gode formidlingsevner kunne sikre, at dine svar er enkle, bliver formidlet med blik for modtageren og tager afsæt i forretningens behov. Du er af natur opsøgende og har lyst til at indgå i tæt dialog med dine kollegaer på tværs af landet for at finde de bedste løsninger for fagområdet og Skattestyrelsen.

Derudover forestiller vi os, at:

  • din interesse for og viden om data er stor, hvorfor du finder det motiverende at arbejde med og analysere store datamængder ved brug af fx SAS, R, SQL, Cypher eller tilsvarende. Du har måske allerede erfaring med at udarbejde Shiny apps gennem R eller er hurtig til at lære det
  • du evner selvstændigt at forstå og definere, hvor og hvordan data bedst kan anvendes, og hvordan de kan indgå i en given kontekst
  • du er proaktiv, initiativrig, kreativ og kommer med input til, hvordan vi kan afprøve nye metoder.
Da vi er en organisation i udvikling, er det vigtigt, at du er indstillet på at lære nyt, idet vi hele tiden får nye og anderledes opgaver, som vi varetager med stort engagement.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning, CV, uddannelsespapirer samt yderligere relevant materiale via linket ”Søg stillingen” senest mandag den 6. november 2023.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef René Mortensen på telefon 72 38 96 31.

Vi forventer at holde 1. samtaler onsdag den 8. november og torsdag den 9. november. Der kan indgå en 2. samtale med case i rekrutteringsprocessen.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet referencer og straffeattest.

Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT, da du skal arbejde med klassificerede informationer og systemer. Sikkerhedsvurderingen sker på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse, som foretages af PET.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er Engelholm Allé 1, 2630 Taastrup.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Taastrup, Engelholm Alle 1, Engelholm Alle, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927062

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet