BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagoger, PAU og medhjælpere søges til dagtilbud i Børne- og kulturhuset i Høje-Taastrup
Du har nu en unik mulighed for at søge drømmejobbet i Danmarks første dagtilbud der deler tag og interesser med Musik-, Billed- og Drama-skole, Folkeskole, SFO og andre kulturtilbud. I 2024 skal vi også til at samarbejde med Danmarks Underholdningsorkester, som bliver en del af vores bofællesskab.
Hos os får du jobbet hvor du sammen med børn kan sprælle i en verden af kunstneriske oplevelser. Du kan bl.a. blive kollega til Maria: https://dreambroker.com/channel/guu899en/1ud4xgq9
Børne- og Kulturhuset er et nybygget hus, der byder på lyse, moderne og spændende læringsmiljøer med mangfoldige muligheder for at give børn sanselige og æstetiske oplevelser og udtryksmuligheder. Vi har lige vundet prisen som årets skolebyggeri.
Du bliver en del af et nyopstartet dagtilbud med store ambitioner for at børn stifter bekendtskab med og afprøver kreative, kunstneriske og æstetiske læringsprocesser på en autentisk måde. Med rigtigt værktøj, kostumer, musikinstrumenter og materialer, hjælper vi fantasien på vej og skaber helt nye rammer for kreative fællesskaber og deltagelsesmuligheder.
Hvis du har særlige kompetencer inden for byggeri, musik eller andre kunstneriske fag vil du føle dig som en fisk i vandet hos os. Vi er netop gået i gang med et stort cirkusprojekt som skal udmunde i en fælles festival for alle i Børne- og kulturhuset. Derudover har vi for nyligt indgået et samarbejde med Danmarks underholdningsorkester, som kommer til at spille en rolle i at fremme musikken i børnenes liv.
Du kommer til en spændende arbejdsplads, hvor vi insisterer på høj faglighed, og hvor vi i fællesskab er ved at skabe kultur og nye kreative samarbejdsformer. Vi ser ressourcer hos alle børn, og påtager os ansvaret for relationen. Vi lægger stor vægt på gode relationer til alle børn, en tryg, rolig og positiv atmosfære, kreativ fordybelse og ikke mindst en masse smil og latter fra badutspringende glade børn og voksne. Vi er i proces med at indarbejde NEST principperne, som fællesskabsunderstøttende pædagogik og det fundament, vi fremover står på. Du vil få rig mulighed for at deltage i arbejdet med NEST.
I Børne-kulturhuset får du:
- Mulighed for at påvirke en kreativ pædagogik og dagligdag
- Kollegaer der er engagerede i det pædagogiske arbejde og som har et stærkt fagligt arbejdsfællesskab med god stemning
- Kreative samarbejdsflader med kollegaer og med musik- billed- og dramaskole samt SFO og skole
- Tid til andet arbejde i form af ø-tid og mulighed for pædagogiske hjemmearbejdsdage
- Gode muligheder for faglig udvikling og uddannelse
Du bliver en del af faglige og professionelle samarbejdsrelationer, som bl.a. omfatter vores bofæller i Børne- og kulturhuset. Med stor fornøjelse vidensdeler, leger og lærer børn og voksne med hinanden og af hinanden i spændende, kreative, trygge og udviklende omgivelser.
I Børne- og Kulturhuset mødes mange nationaliteter og børn, der har flere sprog med hjemmefra. Derfor er vi optagede af at skabe lige muligheder og styrke sprog og fællesskab igennem kunst og kultur. Her får børn mulighed for at udtrykke sig på mangfoldige og kreative måder.
Vi søger dig, der kan genkende følgende:
- Du trives i samværet med børn og er en rolig, tydelig og struktureret voksen, der tillige kan fjolle og sprælle i samvær med livsglade og nysgerrige børn
- Du er modig og tør kaste dig ud på ukendt terræn, hvor du kan fejle og lykkes
- Du kan finde barnet frem i dig selv
- Du er team-orienteret og sætter pris på faglig sparring og nye vinkler på det pædagogiske arbejde
Vi tager godt imod dig og introducerer dig til de faglige metoder vi arbejder med. Du får en mentor når du starter. Vi er også nysgerrige på de erfaringer og den faglighed, som du kommer med.
Interesseret? Så smid sms til pædagogisk leder Marina på 20 25 67 66 eller pædagogisk leder Rikkelykke på 40 47 98 12 - så ringer vi gerne tilbage og fortæller mere om jobbet.
Yderligere information
Vi udvider vores dagtilbud og søger medarbejdere til børnehaven med særligt fokus på at styrke overgangen fra vuggestue til børnehave.
Jobbet er på 37 timer/ugen. Du kan være pædagog, PAU eller medhjælper.
Tiltrædelse pr. 1. maj 2024 med mulighed for tidligere/senere opstart.
Løn - og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny Løn.
Ansøgningsfrist er den 26. marts 2024
Du behøver ikke skrive en ansøgning, men send dit CV med det relevante for jobbet samt et par linjer om motivationen for at søge hos os.
Samtaler holdes løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
De bedste hilsner fra Marina, Tina og alle medarbejdere i Børne- og Kulturhusets dagtilbud
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Taastrupgaardsvej 65-119, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6012739