En fængende overskrift kunne være: "Gør en forskel i kampen mod svig og skatteomgåelse - bliv en central projektleder i Skattestyrelsen!"

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du analytisk skarp og stærk til at kommunikere både mundtlig og skriftligt. Og vil du være med til at sikre, at det er nemt at etablere virksomhed i Danmark, men svært at spekulere i svig og omgåelse af regler. Så har vi en spændende stilling, hvor du kan være med til at gøre en forskel!

Vi er på udkig efter dig, som gerne vil bidrage til at sikre en balanceret fremtidssikring af det danske skattevæsen, hvor hensyn såsom effektivitet, retssikkerhed og skatteteknisk faglighed løbende vægtes. Du motiveres af at arbejde med mange forskellige fagligheder, og du sætter en ære i at bygge bro mellem forretningsmæssige processer, lovgivning og digitalisering. Endelig er det vigtigt, at du trives med at arbejde i en politisk organisation, hvor hver dag sjældent ligner hinanden, og at du er god til at opbygge relationer på tværs i en stor organisation.

Vi hjælper virksomhederne rigtigt ind ad fordøren
Du bliver en del af kontoret Erhvervsprocesser 6 – Registrering, som er forankret i Erhvervssøjlen i Skattestyrelsen. Vores fornemmeste opgave er at understøtte og fjerne barrierer for forretningen. Det kan være gennem it-udvikling og optimering af processer, men det kan også være politisk arbejde med ny lovgivning, høringssvar samt samarbejde med interne og eksterne interessenter. Vores overordnede mål er at understøtte, at virksomhederne bliver registreret korrekt i forhold til skatter og afgifter, når der stiftes nye selskaber og ved ændringer i selskabet.

Derudover er registrering første led i Skattestyrelsens overordnede forretningsmodel. Registrering er nemlig det første, virksomhederne møder. Derfor har kontoret en vigtig opgave med at sikre, at virksomhederne kommer ”rigtigt ind ad fordøren”, og at vi får ”luget ud” i de virksomheder, der har svig for øje. Fremrykket kontrol i registreringsfasen kan mindske risikoen for og omfanget af tab for statskassen og andre, ligesom det kan være med til spare ressourcer til kontroller og inddrivelse senere i processen. I sidste ende betyder det, at staten kan bruge flere penge på centrale velfærdsopgaver som for eksempel skoler og hospitaler.

Der er mange store it-projekter forankret i kontoret. Det betyder blandt andet, at vi arbejder tæt sammen med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som varetager it-udviklingen i Skatteforvaltningen, og at store principielle juridiske spørgsmål i forhold til compliance, GDPR m.v. fylder meget i kontoret.

Dine opgaver
Du vil få en central rolle i at sikre den gode projektstyring af it-projekter eller andre projekter, der er forankret i kontoret. Det kan fx være i forhold til et såkaldt SMV-projekt, der har til formål at understøtte, at små og mellemstore virksomheder lettere kan anvende tærskelgrænser for moms på tværs af EU-landene. Konkrete opgaver i relation hertil er at varetage den overordnede kontakt og koordinering med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og at sikre, at forretningens ønsker og behov blive varetaget. Derudover skal du bidrage til at udvikle kontorets arbejde med identifikation og håndtering af risici i forhold til registreringsprocessen. Endelig vil du også skulle bidrage til kontorets generelle arbejde med at løse finde løsninger på nogle af de udfordringer, der af meget forskellige årsager møder forretningen i hverdagen, og du skal være med til at innovere forretningens måde at arbejde på via indspil til ny lovgivning, digitalisering, afklaring af processer, koordinering med forskellige interessenter m.v.

Dine vigtigste opgaver bliver:

  • Projektstyring på udvalgte projekter
  • Udvikle kontorets arbejde med identifikation og håndtering af risici i forhold til registreringsområdet
  • Løbende interessenthåndtering internt og eksternt
  • Bidrage til kontorets generelle arbejde med at understøtte og innovere forretningen i forhold til registreringsområdet.
Erfaring med ledelsesbetjening og dygtig til relationer
Du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau. Eventuelt en juridisk baggrund. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med digitalisering, og at du har erfaring med at arbejde i en politisk organisation, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har en skarp pen, at du har appetit på at spille bold med andre fagligheder, og at du er god til at se sammenhænge og opbygge nye relationer.

Konkret forestiller vi os, at du har følgende kvalifikationer:

  • Kan kommunikere klart og tydeligt og kan oversætte kompliceret stof til et let forståeligt sprog
  • Hurtig til at sætte dig ind i nye fagområder
  • Ser opgaver i en større sammenhæng, samtidig med at du har blik for detaljen og har fokus på forretningens konkrete behov
  • Skaber overblik og er garant for gode processer som bidrager til fremdrift
  • Er en god relationsskaber og vellidt samarbejdspartner, som kan navigere i og balancere forskellige behov i en stor organisation
  • Har en struktureret og pragmatisk tilgang til opgaver.
Som person tager du ansvar for opgaveløsningen og processen, og du stiller spørgsmål undervejs. På den måde er du med til at sikre et løbende fokus på at skabe forbedringer og se nye løsningsmuligheder. Du trives med en omskiftelig hverdag, hvor udsyn, høj faglighed og det gode samarbejde er i højsædet.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning, CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest 5. juni 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Maria Ramsgaard Hansen på tlf. 72 37 72 96 eller mail maria.ramsgaard.hansen@sktst.dk.

Der kan indgå en logik- og personlighedsanalyse i ansættelsesprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2024 eller 1. september 2024.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet vil være Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Engelholm Allé 1, 2630 Taastrup, som ligger tæt på offentlig transport.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Taastrup, Engelholm Alle 1, Engelholm Alle, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6053429

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet