Engageret økonomimedarbejder til barselsvikariat fra 15. august (fuldtid/deltid)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sætter du pris på fleksibilitet, og vil du være en del af et hus, hvor vi har fokus på, at medarbejderne er nøglen til succes? Er du struktureret og trives du med faste opgaver og samarbejde på tværs af afdelinger, så er det her en enestående mulighed.

Forenede Service A/S er en Facility Service virksomhed i en spændende og positiv udvikling. Vi ønsker glade medarbejdere, og glæder os sammen med dem over livets små og store glæder, og netop derfor søger vi en økonomimedarbejder på fuld tid eller deltid, der kan vikariere for en kollega, der skal på barsel. 

Afdelingen består af 20 dygtige og engagerede kollegaer inden for løn, økonomi og controlling. Vi tilbyder en arbejdsplads med fokus på trivsel i fleksible rammer, hvor balance mellem arbejdsliv og privatliv er en vigtig parameter.

Bogholderi i en alsidig rolle

Vi søger dig, som er servicemindet, arbejder struktureret og har sans for detaljen. Du trives med at have egne ansvarsområder og nyder desuden at sparre og hjælpe dine kollegaer. 

Som økonomimedarbejder i Forenede Service skal du sammen med dine kollegaer være med til at udvikle og optimere vores processer.  Vi er en virksomhed med en flad ledelsesstruktur, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Vi håber derfor, at du er frisk på at bidrage til fællesskabet, byde ind med idéer og bakker op om forandring.

Dine primære opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Kreditorer
  • Debitorer 
  • Bogføring og afstemninger 
  • Finansbogføring
  • Servicere kollegaer ifb. systemer eller spørgsmål
  • Backup for kollegaer
  • Ad-hoc opgaver 

For at få succes i rollen har vi en forventning om, at du trives i en ansvarsfuld stilling, er serviceminded og har en samarbejdsvillig indstilling til dine kolleger.

Økonomiafdelingen sætter en ære i at understøtte og servicere forretningen bedst muligt. Det forventes derfor, at du besidder evnen til at kommunikere positivt og hviler i en rolle med bred og vedvarende kontakt til kolleger på alle niveauer i virksomheden.

Derudover bidrager du med en profil som;

  • Har en relevant erfaring indenfor kreditor, debitor og finans. 
  • Erfaring fra lignende stilling som økonomi- eller regnskabsmedarbejder
  • Erfaren bruger af ERP-systemer (gerne Navision)

I Forenede Service er medarbejderen i fokus og vi efterstræber, at alle medarbejdere har mulighed for at udvikles og udfordres i deres faglighed. Vi samarbejder om at skabe en motiverende arbejdsplads med både teamspirit og engagement. 

Vi tilbyder desuden; 

  • En arbejdsplads i udvikling både kulturelt og forretningsmæssigt
  • En kultur hvor diversiteten er højt vægtet
  • Personaleforening og mulighed for leje af attraktive feriehuse i Danmark og udlandet
  • Kantineordning efter SANS-konceptet og mulighed for takeaway
  • Forskelsdage - når en rullende helligdag/lukkedag falder i en weekend, kompenserer Forenede Service med en fridag en anden dag.
  • Løn efter kvalifikationer plus pensionsordning og sundhedsforsikring 

Hvor skal du arbejde? Vores nye HQ ligger i Ballerup, Borupvang 5E. Hjemmearbejdsdage kan aftales.

Er du vores nye økonomimedarbejder?

Har du spørgsmål eller mangler en ekstra god grund til at søge stillingen, kan du kontakte teamleder Kasper Hansen, kash@forenede.dk.

Send din ansøgning til os hurtigst muligt via nedenstående link. Vi holder samtaler løbende og afslutter processen, så snart vi har fundet den rigtige kandidat. 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Velkommen til Danmarks største privatejede Facility Service virksomhed  

Forenede Service A/S er en mangfoldig virksomhed, der beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere fra knapt 100 forskellige nationaliteter. Vores medarbejdere servicerer flere hundrede tusinde personer, når de dagligt leverer services inden for rengøring, kantine og ejendomsdrift til offentlige og private virksomheder i Danmark.

Forenede Service A/S er en del af Forenede Koncernen som er en familieejet servicekoncern med en omsætning på mere end DKK 2,5 mia. Forenede Koncernen leverer omsorgsydelser og Facility Service gennem virksomhederne Forenede Care og Forenede Service i Danmark og Sverige.

Du kan læse mere om Forenede Service her: www.forenedeservice.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hovedkontor Ballerup, Borupvang, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://app.jobmatchprofile.com/cfw172/forenede-service-as/uuhfy3/engageret-okonomimedarbejder-til-barselsvikar

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853072

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet