Børn, unge og voksne med udviklingshandicap har brug for en endnu stærkere interessepolitisk indsats, der kan styrke og beskytte rettigheder og vilkår. Derfor søger Lev, der er foreningen for mennesker med udviklingshandicap og deres familier, en stærk politisk konsulent.
Den politiske konsulent skal blandt andet have fokus på udvikling af Levs arbejde for børn og unge med udviklingshandicap og deres familier, samt på beskæftigelses-, uddannelses- og aktivitetsmuligheder for unge og voksne.
Opgaver
Som politisk konsulent bliver du en del af politisk afdeling sekretariatet i Høje Taastrup, hvor vi aktuelt er to medarbejdere. Den nye politiske konsulent har følgende arbejdsopgaver:
Følge centrale politikområder med betydning for mennesker med udviklingshandicap, herunder særligt børn og unge, undervisning og beskæftigelse.
Bistå i Levs projektarbejde, herunder i forbindelse med fundraising.
Varetage interessepolitiske indsatser over for politiske og administrative beslutningstagere på nationalt niveau samt opbygge og vedligeholde netværk med centrale aktører på feltet.
Rådgive og bistå Levs landsformand og Hovedbestyrelse med faglige, juridiske, politiske, og strategiske spørgsmål.
Bistå og rådgive Levs aktive i lokalkredsene i samarbejde med Levs kredskonsulenter.
Varetage og bidrage til Levs kommunikation og formidling, herunder med debatindlæg samt til Levs Magasin og sociale medier.
Jobbet indebærer et stort og selvstændigt ansvar for at drive indsatsen på de særlige interessepolitiske felter, herunder at vurdere behovet for nye indsatser, samt at tage initiativ til disse i samspil med teamet og landsformanden.
Kompetencer
Vi søger en kollega, der har stor erfaring med strategisk interessepolitisk arbejde, relations- og alliancedannelse samt presse- og kommunikationsarbejde. Indsigt i handicappolitik er en fordel, men ikke en forudsætning. Det samme gør sig gældende i forhold til de særlige interessepolitiske felter i stillingen.
Vi forventer desuden, at vores nye politiske konsulent:
Har akademisk samfundsfaglig uddannelse på kandidatniveau eller tilsvarende.
Har betydelig erfaring med interessepolitisk arbejde, gerne i en NGO.
Er en klar og effektiv kommunikator – både i skrift og tale.
Skarp analytiker der formår at balancere flere perspektiver samtidigt.
Er uhøjtidelig og samarbejdsorienteret teamspiller med fokus på resultater for mennesker med udviklingshandicap og deres familier.
Vi tilbyder
En hverdag på vores kontor i Høje Taastrup, hvor du får indflydelse og rig mulighed for faglig udvikling og sparring. Du kan se frem til at blive en del af et åbent og uhøjtideligt miljø med engagerede kolleger, som støtter og hjælper hinanden på tværs af organisationen.
Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. september 2026. Stillingen aflønnes efter Levs overenskomst AC med mulighed for tillæg efter kvalifikationer.
Vi har en attraktiv lønpakke med udgangspunkt i Statens overenskomst inkl. 18,07% pension og sundhedsforsikring. Vi har 6 ugers ferie/feriefridage samt 3 omsorgsdage og yderligere 5 lukkedage.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Politik og presse Thomas Gruber på tg@lev.dk eller tlf. 5180 1680 (gerne sms).
Ansøgning og bilag sendes til Levs sekretariat på job@lev.dk senest 14. juni 2026. Skriv venligst ”politisk konsulent” i emnefelt.
Samtaler forventes gennemført i uge 25 og 26.
Om Lev
Mennesker med udviklingshandicap er en mangfoldig gruppe. De er mennesker som alle andre med forskellige interesser og behov, og i alle aldersgrupper. Fælles for langt de fleste er imidlertid, at de har behov for hjælp og støtte fra velfærdssamfundet – i nogle tilfælde meget omfattende hjælp, i andre mere afgrænset.
Levs fokus retter sig mod stort set alle samfundssektorer, hvor mennesker med udviklingshandicap kan blive berørt. Foruden socialområdet er det blandt andet sundhed, undervisning, beskæftigelse, digitalisering, demokratisk deltagelse, kultur og fritid.
Lev er en forening. Vi har lokalforeninger og tilknyttede foreninger med frivillige, aktiviteter og politisk interessevaretagelse i kommunerne. Hovedbestyrelsen er foreningens politiske ledelse, der sætter retningen og i det daglige er der et tæt samspil mellem politisk team og Levs landsformand om både aktuelle og mere langsigtede og strategiske indsatser.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lev, Thistedgade, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6c56297e-909a-47e3-8752-8489c47760d0