Erfaren projektleder til grundvands- og forureningsundersøgelser i et dynamisk team i Høje Taastrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kom og bliv en del af verdens største miljørådgiver i et stærkt team af super gode kolleger

Til arbejdet med grundvand og forureningsundersøgelser, søger vi en erfaren ingeniør, geolog, miljøkemiker eller lignende, til vores kontor i Høje Taastrup.

Du bliver en del af vores team der bl.a. arbejder med videregående grundvandsundersøgelser, herunder forureninger med PFAS. Du vil også blive inddraget i vores afværgeprojekter og andre spændende udviklingsprojekter.

DIT TEAM

Du bliver en del af vores Jord- og Grundvandsafdeling. Vi er 28 engagerede medarbejdere i afdelingen og vi har derfor stærke kompetencer til at løfte opgaver lige fra indledende og videregående undersøgelser til større komplicerede afværgeprojekter samt håndtering af det rene vand frem til vandværkerne.

Derudover har vi to søsterafdelinger, så vi i dag er 55 medarbejdere i WSP, der arbejder med jordforurening og grundvand. Vi lægger vægt på, at alle får mulighed for at komme med på spændende projekter og udvikle sig i den retning, hvor ens faglige interesse ligger. Heri indgår vores stærke faglige kompetencer i afdelingen og vores tradition for samarbejde på tværs i WSP.

Selvom vi går op i vores arbejde, ved vi også, at det ikke er alt. Det er vigtigt, at der er plads til andre aktiviteter og interesser og til familie, venner og til dig selv. Derfor er vi også fleksible i forhold til hjemmearbejde og arbejdstider.

Dit arbejdsliv har også en social dimension, og vi prioriterer et godt arbejdsmiljø. Det betyder meget for os, at du er glad, når du går på arbejde og når du går hjem.

DIG

Vi forestiller os, at du vil passe rigtig godt til jobbet, hvis du kan nikke genkendende til følgende:

• Du har mere end 7-10 års erfaring med forureningsundersøgelser, udført for regionerne – især videregående grundvandsundersøgelser, men også gerne afværgeprojekter.

• Du har erfaring som projektleder på denne type projekter.

• Du har en god konceptuel forståelse for miljøfremmede stoffers skæbne og transport i jord og grundvand.

• Du har indgående viden om geologi og hydrogeologi.

• Du har erfaring med eller interesse for at arbejde med PFAS-forurening.

• Du har lyst til sparring og udvikling i samarbejde med vores stærke faglige team i afdelingen.

• Du er åben, fleksibel og god til at samarbejde.

FÅ EN GENSIDIG FORTROLIG SAMTALE

Vi håber det måske lige er dig og du vil kontakte Brian fra Henriksen HR, der hjælper os med rekrutteringen på 3147 8001 - for at få mere at vide. Vores stillinger vises løbende på flere jobportaler - du behøver ikke skrive en ansøgning, men kun sende os et opdateret og meget gerne motiveret CV, i pdf format til info@henriksen-hr.dk, mærket WSP - Projektleder.

OM WSP

Danmark er med sine 500 medarbejdere en del af den globale rådgivervirksomhed WSP med mere end 60.000 medarbejdere i hele verden. Vi er eksperter i bl.a. miljø, klimatilpasning, byggeri og infrastruktur med en stærk lokal forankring kombineret med et internationalt udsyn og indblik. Det betyder, at vi kan trække på et bredt felt af internationale eksperter og bruger det til at levere bæredygtige løsninger som styrker lokalsamfundet og vores fælles fremtid.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Henriksen HR, Grønjords Ager, 8300 Odder

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6124378

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet