Erfarne Sosu-assistenter og -hjælpere til aftenvagt i Hjemmeplejen Høje-Taastrup Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du have en afvekslende arbejdsdag med masser af faglige udfordringer, gode kolleger og stor fleksibilitet?

Hjemmeplejen i Høje-Taastrup Kommune vokser og derfor kan du nu blive en del af vores hjemmeplejegruppe.

Vi har netop udvidet hjemmeplejen fra 3 distrikter til 5 distrikter fra januar måned 2024 og har brug for endnu flere dygtige kolleger.

Brænder du for at have stor indflydelse på din egen arbejdsdag? Her har du muligheden for at være med til at skabe din drømmearbejdsplads i samarbejde med dine kolleger.

 

En del af et stærkt fagligt fællesskab

Det meste af hjemmeplejen er i marts flyttet i nye, fælles lokaler på Taastrupgårdsvej og i løbet af foråret flytter den sidste gruppe med. Det har givet os rammerne for et tæt fagligt fællesskab, som vi glæder os til at invitere dig ind i.

Du kan forvente at blive en del af et fællesskab, hvor vi passer godt på hinanden og hvor vi lægger vægt på dialog - også når vi ikke er enige.

Vi er en blandet flok, hvor nogle har været ansat i over 20 år, en del nyansatte og andre er helt nyuddannede. Fælles er et stort engagement og vi sætter en ære i vores faglighed og at kunne yde pleje af høj kvalitet, også de dage hvor vi har travlt.

Når du starter, får du en grundig introduktion til hjemmeplejen, som kommer til at bestå af 5 distrikter med både dagvagter og aftenvagter. Du ansættes i aftenvagt og kommer til at køre i Distrikt 5, som bl.a. dækker Parkvej, Kongsgården, Tofterne, Holmene, Blåkilde og Fuglekvarteret.

Vi forventer at du:

  • Er uddannet Sosu-assistent eller Sosu-hjælper
  • Har fokus på rehabilitering i det daglige samarbejde med borgerne
  • Er mødestabil og omstillingsparat
  • Har en anerkendende og åben tilgang til både borgere og kolleger
  • Kan arbejde selvstændigt og i et team - og beder om hjælp, når du har brug for det
  • Er skarp til at dokumentere, gerne erfaring med CURA, som vi anvender

Vi har bil- ruter, så kørekort er et krav. Vi stiller bil til rådighed.

Om stillingen:

Som udgangspunkt er stillingen på 28 timer om ugen og der er brug for at du kan arbejde 7-7. Mødetiden vil være 15.30-23.30

 Løn, ansættelsesvilkår og pension følger gældende overenskomst.

Du får desuden gratis adgang til kommunens træningscenter på Parkvej.

Ansøgning

Vi indkalder til samtale og ansættelser løbende, så send dit CV og en kort ansøgning allerede i dag.

Du er også velkommen til at ringe og aftale et kort besøg, hvis du vil se vores nye lokaler og høre mere om jobbet og Høje-Taastrup Hjemmepleje.

Ring til daglig leder Gitte Anthonisen på tlf: 43 35 37 48

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (28-28 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Taastrupgårdsvej 28A, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988324

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet