Ergoterapeut til barselsvikariat 37 timer/ugen til Team 2 fra d. 1.7.2024

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Dine opgaver hos os

Du skal have interesse for og gerne erfaring indenfor geriatri, KOL og demens. Du vil komme til at genoptræne borgere på vores seniorhold og KOL hold i tæt samarbejde med fysioterapeuter. Du vil have demens hold i tæt samarbejde med ergoterapeut kollega. Du vil også undersøge og genoptræne borgere individuelt på Espens Vænge. Du vil tage på hjemmebesøg som kan bestå af ADL vurderinger, ADL træning, hjælpemiddelvurderinger, dysfagi vurderinger, undervisning i energiforvaltning og træning i brugen af hjælpemidler til kompressionsstrømper. Derudover skal du have lyst til at undervise KOL borgere i hverdagen med KOL set fra et ergoterapeutisk perspektiv. 

Om os

Vi er en dynamisk og tæt tværfaglig gruppe, som består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, træningsassistenter og andet sundhedsfagligt personale. Vi lægger vægt på høj faglighed, trivsel og humor, og vi går ikke af vejen for et godt grin i hverdagen. Hos os får du altid en mentor der hjælper dig til rette både fagligt og personligt. Vi har et godt arbejdsklima, hvor der er mulighed for faglig og personlig udvikling. Vi er inddelt i tre teams, og vi arbejder med træning af både yngre og ældre borgere, og du kan være med i udviklingen af tilbuddene indenfor kommunal træning. Vi huser diverse patientforeninger, som vi i stigende grad samarbejder med. 

Sundhedscenter Espens Vænge har ansvar for træning indenfor sundheds- og serviceloven. Vi tilbyder vederlagsfri fysioterapi og har mange sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne.

Om dig

  • Du har relevante kompetencer og erfaring indenfor geriatri, KOL og demens. 
  • Du har relevante kompetencer og erfaring inden for dysfagi og gerne inden for energiforvaltning. 
  • Du har en anerkendende tilgang til borgere, pårørende og kollegaer
  • Du værdsætter faglig sparring og er interesseret i den faglige udvikling af træningsområdet
  • Du er selvstændig og kan tilrettelægge og udføre træningsforløb
  • Du er engageret, lyttende og god til dialog
  • Du er humoristisk og vil bidrage til en glad arbejdsplads
  • Kørekort B forventes

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at henvende dig til daglig leder Lena Olsen tlf. 43 35 24 89.

Din ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest 20.5.2024. Ansøgningen sendes via Høje-Taastrup Kommunes hjemmeside under Job.

Ansættelsessamtaler finder sted på Espens Vænge onsdag den 29.5.2024

Høje-Taastrup Kommune er en levende og udviklingsorienteret kommune. Her er høj fokus på sundhed bl.a. i form af gratis sundhedsordning med fitness, fysioterapi m.m.

Du kan læse mere om Høje-Taastrup Kommune på www.htk.dk og om Sundhedscenter Espens Vænge på www.espensvaenge.htk.dk

 

I Sundhed – og Omsorgscentret er vi ca. 620 medarbejdere med mange forskellige fagligheder, som leverer professionel service i øjenhøjde til borgerne i en af hovedstadens største kommuner. Vores kerneopgave er: ”Sammen med borgeren og ved kompetent tværfagligt samarbejde understøtter vi borgeren i at leve et godt liv.” Hos os bliver du en del af en ambitiøs og mangfoldig arbejdsplads med fokus på høj faglighed og gode relationer.

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Espens Vænge, 44, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6031667

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet