BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Nu kan du få en helt central rolle i DSB, hvor du bidrager til at viden i organisationen indsamles, organiseres og deles.
Vil du gøre en stor forskel for vores medarbejdere og kunder og bidrage til en digital transformation? Så skal du læse videre.
Vi er i gang med en transformation af kundeservice, der skal gøre det nemmere for medarbejdere at fremsøge viden og dermed betjene vores kunder bedst muligt.
I den forbindelse har vi etableret en vidensenhed, og der implementeres en ny cloud-baseret vidensløsning, Responza.
Til understøttelse af transformationen, implementeringen og den fortsatte digitale udvikling søger vi dig, der har erfaring i at arbejde strategisk med viden.
Du vil støtte lederen af vidensenheden og dit bidrag er helt konkret, sammen med en kollega, at indsamle, organisere og formidle viden til vores mange medarbejdere i servicefunktioner i DSB.
Funktionen Knowledge Management er i en opbygningsfase i virksomheden. Så du skal trives i en hverdag hvor du, din nærmeste kollega og leder i en vis udstrækning selv er med til at forme- og forankre enheden.
Din hverdag Dit arbejde er centreret omkring at forvalte indholdet i Responza og sikre, at indholdet er opdateret og relevant.
En hverdag kan starte med, at du har et møde med udvalgte medarbejdere fra fx Kundecenteret. Medarbejderne er redaktører for hvert deres område og du modtager input fra dem. Som afslutning på mødet uddelegerer du nogle opgaver til redaktørerne og du vil løbende følge op på, at du modtager leverancerne fra dem.
Herefter er det dit ansvar, at kvalitetssikre materialet så det følger den redaktionelle linje. Fx at indholdet er stringent i sprog og stil, samt kvalificeret og opdateret, så medarbejderne finder, hvad de søger efter.
Efter frokost har du sat tid af til at gennemgå en proces for arbejdet i vidensenheden og her noterer du nogle forslag til ændringer, som du sender videre til din leder. Et vigtigt element i dit arbejde er at bidrage til at vi får indarbejdet gode rutiner i forretningen således at der skabes struktur for indsamling, forvaltning, distribution af viden, hele tiden med blik for hvordan vi kan gøre det endnu bedre.
Inden du går hjem, forbereder du de sidste detaljer til næste dag hvor du afholder en workshop for en gruppe driftsmedarbejdere, som nu skal til at bidrage til vidensløsningen. Du har selv udarbejdet materialet. Du gør brug af din viden inden for change management og du ved hvordan du forvandler skepsis overfor nye rutiner og arbejdsgange til følgeskab.
Du har forståelse for, at dine bidragsydere i driften har arbejdstider fra 7-22 og nogle gange må du prioritere at arbejde inden for det tidsrum.
Eksempler på andre opgaver kan være
- Oplæg til beslutninger til ledelsesgruppen/lederen af vidensenheden
- Oplæg om ibrugtagning af chatbot eller lign.
- At prioritere og foreslå eventuelle nye vidensområder eller indsatser
Måske har du læst kommunikation, informationsvidenskab, biblioteksvidenskab eller uddannelsesvidenskab men du kan også komme med en anden baggrund. Det vigtigste er ikke titlen på uddannelsen, men at du kan agere faglig spydspids og støtte ledelsen såvel som kolleger i disciplinen.
Måske har du erfaring som projektleder eller på anden vis erfaring med uformel ledelse, da dit arbejde i høj grad beror på samarbejde med- og udvikling af driftsmedarbejdere. Du har ikke personaleledelse men du er faglig leder på opgaverne og har det sidste ord inden sidste punktum er sat.
Vi forventer ikke, at du har konkret erfaring med Responza, men du er god til at sætte dig ind i nye IT-systemer.
Du kan herudover formentlig se dig selv i følgende
- Du kan omsætte viden fra statistik og fra enhedens arbejde til gavn for udviklingen af Knowledge Management i DSB
- Du kan kommunikere og formidle til alle niveauer i organisationen
- Du er opsøgende og lydhør – det er nødvendigt for at forstå de forretningsmæssige behov som enheden og vidensløsningen skal indfri
- Du har forståelse for kunders og servicemedarbejdernes behov
- Du er dygtig i det danske sprog, da du selv kvalificerer og producerer indhold
Du har pt. en Knowledge Manager-kollega og så får du et tæt samarbejde med kolleger fra kundeservice, Shared Service afdelingen der forestår vedligehold af den gamle vidensløsning samt supervisorer, fagredaktører og andre.
De nye processer overdrages når de er færdigudviklede og implementeret til driftsorganisationen DSB Personligt Salg & Kundeservice. Din rolle og reference vil i den forbindelse følge med over i driftsorganisationen.
Hvad tilbyder DSB? Nogle af de personalegoder som du omfattes af, er
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Søg nu Ansøgningsfristen er d. 25. august 2024. Vi evaluerer og gennemfører samtaler løbende, så søg allerede i dag.
Har du spørgsmål, så ring endelig til leder af Vidensenheden, Line Tidemand Jensen på tlf. 24 68 89 20 eller Transformation Manager Ceyda Metin Liechti på telefon 24 68 20 24.
Hvis du har spørgsmål til de konkrete opgaver, kan du kontakte Knowledge Manager Ida-Marie Jepsen på telefon 40 23 02 47.
Vi ser frem til at læse din ansøgning!
#LI-Hybrid
#LI-SG1
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094677