BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at gøre en forskel! Og lyst til at blive en del af en levende og engageret aftenskole? Så kan FOF Københavns Omegn blive din nye arbejdsplads.
Vi søger en ny fagkonsulent til vores ture og rundvisninger, da vi efter sammenlægningen med FOF Brøndby/Rødovre er vokset.
Hvad laver en fagkonsulent hos os:
Som fagkonsulent er du ansvarlig for hele processen inden for dit eget fagområde fra kontinuerlig nytænkning og idéudvikling, til holdoprettelse og administration. Du er den der har styr på alt hvad der skal til før, under og efter afviklingen af et hold. Det indebærer bl.a., at du skal rekruttere, vejlede og løbende sparre med guiderne, og at du skal finde de helt rigtige steder og samarbejdspartnere til oplevelsen. Du skal også være med til at skabe tekster til hjemmesiden og vores katalog og administrere dit områdes hold i vores IT-system.
Din arbejdsdag vil være alsidig og varieret og du kommer til at arbejde i et kreativt miljø, omgivet af mange forskellige mennesker, der brænder for deres fag.
Det er en stor fordel, hvis du kender til aftenskolebranchen, turismeområdet eller lignende, men ikke et krav.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Idéudvikling og planlægning af ture og rundvisninger
- Rekruttering, vejledning og sparring med guider
- Håndtering af kursustilmeldinger telefonisk, personligt og online
- Daglig kontakt med deltagere og guider
- Diverse administrative opgaver i vores IT-system, ASA
Dine kvalifikationer:
Du har øje for tendenser i samfundet inden for folkeoplysning og formår at omsætte det til aftenskolehold. Du har en kreativ tankegang og er samtidig god til struktur og at følge dine opgaver helt til dørs. Du har styr på dine deadlines og trives med afbrydelser og til tider brandslukning.
Jobbet indebærer forhandling om vilkår og priser hos vores samarbejdspartnere og det er derfor meget vigtigt, at du mestrer den del – og gerne med et smil.
Du er arbejdsom og motiveres af en hverdag med et højt aktivitetsniveau og med en stor kontaktflade, som du formår at navigere i med integritet på dine egne og FOF ’s vegne.
Vi forventer at du:
- Evner at arbejde selvstændigt og have overblik trods mange bolde i luften
- Evner at arbejde tværfagligt og bidrage til en god og humoristisk stemning på kontoret
- Trives med at afbrydelser og brandslukning kan være en del af arbejdsdagen
- Holder dine deadlines
- Arbejder struktureret og systematisk
- Er servicemindet, udadvendt og løsningsorienteret
- Har gode forhandlingsevner og kan navigere i et miljø med mange interessenter
- Har et kritisk øje for ture og rundvisninger i en høj kvalitet
- Er opsøgende og har interesse for løbende udvikling af hold m.m.
- Er parat til at bidrage til løsningen af hverdagens store og små opgaver
Vi tilbyder:
- Et åbent og inspirerende arbejdsmiljø med mange gode oplevelser
- En arbejdsplads med 6 kollegaer i administrationen og ca. 170 dygtige undervisere
- Et spændende og varieret job med mulighed for at præge udbuddet af undervisning
- En stor kontaktflade i et udviklingsorienteret miljø præget af godt humør
En spændende stilling på 25 timer, hvor du har mulighed for at være med til at bidrage aktivt til den udvikling vores aftenskole konstant er i gang med. Arbejdstiden er i dagtimerne på hverdage. Kontoradressen er Parkvej 6, 2630 Taastrup. Stillingen aflønnes efter kvalifikationer. Tiltrædelse 1. marts 2024.
Ansøgning:
Send din ansøgning med relevante bilag til skoleleder Karina Waage-Jensen på kwj@fof.dk. Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag den 17. december 2023. Der er samtaler i uge 1 og 2.
FOF er Danmarks største udbyder af folkeoplysning. Hvert år henter 250.000 danskere viden, indsigt og oplevelser på vore kurser, foredrag og udflugter. Du kan læse mere om os på www.fof.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (25-28 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Fof Høje-Tåstrup - Albertslund, Parkvej, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948936