BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en dygtig og engageret personaleleder? Brænder du for driftsstyring og arbejdet i en professionel ledergruppe, der løfter opgaven i fællesskab? Så er du måske vores nye funktionsleder til Udland 8 i Høje-Taastrup.
Udland 8 er en enhed i afdelingen Udland i Skattestyrelsen. I afdelingen Udland varetager vi vejledning, administration og kontrol af den danske skattepligt for borgere, der har indtægter mv. fra udlandet, udenlandske borgere, der har indtægter mv. fra Danmark og udenlandske arbejdstagere, der kommer til Danmark for at arbejde i kortere eller længere tid. Afdelingen Udland består p.t. af ca. 250 medarbejdere samt 13 funktionsledere, to kontorchefer og én underdirektør.
Ansvar og opgaver
Du får ansvar for den daglige drift i enheden Udland 8, herunder personaleledelse af ca. 20 medarbejdere. Du vil referere til underdirektøren for Udland og indgå i afdelingens ledergruppe. Du vil blive en del af et godt fagligt miljø, da der er fire Udlandsenheder i Høje-Taastrup.
I Udland 8 løses en bred vifte af afdelingens opgaver, som bl.a. er: Behandling af anmodninger om genoptagelse af skatteansættelser, indberetning af oplysningsskemaer, taksationer, oprettelse af skattekort til udenlandske arbejdstagere, oprettelse af cpr-nr., besvarelse af skriftlige henvendelser samt ikke mindst Øresundsafregningen.
Enheden har derudover ansvaret for en Udlandsekspedition, hvor der er mulighed for personligt fremmøde med visiteret tidsbestilling samt varetagelse af partnerskabet med Øresunddirekt Malmø og den hertil hørende Webredaktion.
Vi forventer, at du kan og vil
- Være omdrejningspunkt og sparringspartner for engagerede og fagligt dygtige medarbejdere
- Være optaget af at understøtte god trivsel og et godt arbejdsmiljø i enheden
- Være relationsskabende og bidrage til positivt samarbejde i ledergruppen - både lokalt i Høje-Taastrup og afdelingen Udland generelt
- Have ansvar for at udvikle opgaveløsningen, styre planlægning og prioritering i enheden
- Være optaget af at skabe resultater og dermed nå de opstillede mål
- Omsætte strategier, politikker og mål til egen enhed
- Understøtte helhedsforståelsen ved at tænke og arbejde tværgående
- Have et digitalt mindset og bidrage til udvikling og drift af digitale løsninger i Udland
- Se opgaveløsningen i et udefra og ind perspektiv - udsynet mod skatteydere og eksterne samarbejdspartnere
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund – gerne med en fagligt stærk profil inden for skat, revision, jura eller tilsvarende. Du kan også have opnået tilsvarende faglighed, kvalifikationer og kompetencer gennem dit erhvervsarbejde. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til de skattemæssige forhold på udlandsområdet og gerne har praktisk erfaring hermed. Derudover vil det være en fordel, hvis du har erfaring som leder, eller hvis du har teoretisk indsigt i ledelse og brænder for at prøve det af i praksis.
Du befinder dig godt i en bredspektret rolle. Som den nærværende leder har du fokus på dag til dag-problematikker og med din evne til at se tingene i en større sammenhæng, formår du at omsætte Skattestyrelsens strategier, politikker og mål til virkeligheden i din egen enhed.
Du har fokus på kommunikation i alle sammenhænge. Om du samarbejder med andre myndigheder, brancheorganisationer, håndterer borgeres forhold eller formidler mål for dine medarbejdere, foregår det altid på en effektiv og dialogbaseret måde.
Derudover lægges der vægt på, at du har gode samarbejdsevner og trives med tæt samarbejde både med de øvrige funktionsledere i afdelingen, kontorchefen for Styring og kvalitet, underdirektøren i Udland samt på tværs af hele Skattestyrelsen.
Vi forventer desuden, at du har stærke lederegenskaber som:
- God forståelse for driftsstyring, målsætning og målopfyldelse
- Evnen til at tilrettelægge, implementere og holde fokus på arbejdsprocesser
- Helikopterperspektiv og er god til at samarbejde med mange interessenter
- Stort engagement, der helt naturligt smitter af på medarbejderne
- Et godt fagligt og socialt miljø både blandt medarbejdere og i ledergruppen
- Spændende arbejdsopgaver med mulighed for faglig og personlig udvikling
- En varieret og ofte uforudsigelig arbejdsdag i et uformelt miljø
- Engagerede lederkollegaer og medarbejdere med højt fagligt niveau
Din ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest 26. oktober 2023, kl. 12.00.
Spørgsmål til stillingen besvares gerne af underdirektør Mette Byskov, der kan kontaktes på telefon 72 37 54 05 mellem kl. 16-18 eller med en sms, hvis du ønsker at blive ringet op.
Vi vil indkalde til samtaler løbende. Vi forventer at holde 1. samtaler tirsdag i uge 44 via Teams.
Derudover skal du afsætte yderligere tid til test (personanalyse og logikanalyse) samt en 2. samtale med case i uge 45 i Høje-Taastrup, hvis du går videre i rekrutteringsprocessen.
Tiltrædelse ønskes snarest muligt eller pr. 1. januar 2024.
Der vil forud for ansættelse blive indhentet referencer og straffeattest.
Hvis du i forvejen er tjenestemand og ansat internt i Skatteministeriet, skal du stile din ansøgning til Dronningen.
Stillingen er klassificereret i lønramme 36. Stillingen besættes på overenskomstvilkår. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Dit arbejdssted bliver Helgeshøj Allé 9, 2630 Taastrup.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Høje-Taastrup, Helgeshøj Allé 9, Helgeshøj Alle, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925259